Skønhedshimmel

210110_1

Det var så ufatteligt smukt udenfor, mens S-toget fragtede mig hjem til Frederikssund her sidst på eftermiddagen. Kridhvide snemarker med løsrevne træer på. Snemarker, som gik over i en himmel, der lagde an til tusmørke. En himmel spækket med talrige grålige nuancer og oversået med gyldne strejf fra solen, der gjorde klar til nattehi.

Da jeg cyklede hjem fra stationen, var det stadig lyst nok til at køre uden lys. Og helt hjemme kunne jeg svælge i den sidste rest af skønhedshimmel. Klokken lidt i 17. Jo, det kan ses nu, det der med lyset – men på nær et minut er dagen også tiltaget med en hel time :-) .

9 kommentarer til Skønhedshimmel
  • Rigtig flot foto Bente. Det lyder spændende med Medie og Journalisthøjskolen. Kraks funktion med at finde billeder af steder har ført mig frem til, at dette må være noget af skolen:
    http://map.krak.dk/m/M4NRF
    Nu håber jeg, at jeg har ramt rigtigt ;)

  • Næ, der det ramte jeg ikke rigtigt :D

  • Jamen, så får du lige et kort af mig, Søren :D . Værsgo, her ser du Medie- og Journalisthøjskolen, som Google Maps ser den.
    Og jo, det er spændende – kurset altså!

  • Hvor er det dog dejligt, at dagen nu er en time længere! Jeg synes, man er i lysunderskud, selv om sneen lyser op. Det er et meget smukt billede, du har taget!

  • Smuk himmel. Jeg mærker også lyset, at det ikke længere er mørkt når jeg kører hjem fra arbejde, men kun når jeg kører derover. Det er dejligt.

    Rigtig god weekend.

  • Smuk himmel, har set en del rund omkring i blogland. Lader til at I har fået lidt bedre vejr?

  • Sikken en himmel! I har godt nok haft sne laenge. Ja, det synes vi jo ogsaa vi havde, men i forhold til jer, saa var det det rene barnemad! :)

  • Hvor er det dejligt at du er kommet på dit “drømme” kursus, det lyder som om du er rigtig glad for at gå på kurset og det er jo herligt. Jeg tænker tilbage på mange mange kurser der ikke levede op til mine forventninger. Men det er så dejligt når de endelig gør. Hav en god weekend!

  • @Madame: Siden i går er der løbet fire lyse minutter mere på dagen! Men det er nu svært at få øje på, når det er så gråt. Jo, vi trænger til masser af lys ;-) .

    @Fru E: Ja, det er dejligt, at man kan se de der små ændringer. Om en måneds tid, så batter det rigtigt!
    I lige måde – og tak ;-) .

    @Lene: I går var vejret bedre her i de østlige egne, men i dag er det gråt, gråt, gråt. Øv.

    @Tina: Ja, den er sejlivet, den sne. Men her på Sjælland er det jo ingenting i forhold til mange steder i Jylland ;-) .

    @Havehyrden: Tak – ja, det er dejligt at komme på et godt kursus! Eller nærmere en efteruddannelse. Vi skal nå at lære en del på seks uger, og der er eksamen til sidst, lige så vel som der gives ECTS-point (som fx bruges i diplomuddannelser) for bestået kursus. Det gør noget ved indholdsniveauet, synes jeg. Men jo, jeg kender også alt for godt de skuffende kurser.
    Og i lige måde ;-) .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier