Kommentarer til: Sikker Internet Dag 2010

Af: Bente

Bente — Tue, 09 Feb 2010 22:08:46 +0000

@Tina: Jeg er helt enig i, at det er vores pligt som forældre at vejlede vores børn … ikke kun om nettet! Nu har jeg jo altid lært, at eksemplets magt er den stærkeste, men manden og jeg har altså altid haft et problem, når vi har sagt til børnene, at man ikke skal sige ja til at mødes med folk, man har mødt på nettet. Vi har nemlig selv mødt hinanden der – på et datingsite .

@Ellen: Næ, din datter er for gammel og børnebørnene for unge . Og enig, det er bestemt ikke kun børn og unge, der bør have gode råd om adfærd på nettet. Der er rigtig mange voksne, som også kunne trænge til det! Den gyldne tommelfingerregel er vel, at man kun bør skrive noget nogen som helst steder på nettet, som man ikke har problemer med, at alle (som i ALLE) ved.

@Jens: Googl du bare løs . De fleste billeder af mig er fra mine skriveophold på Hald Hovedgaard. Og så er der nogle af bøger, jeg har været blandet ind i – mere interessant er det ikke .

@Henny: Jeg synes faktisk, det er ret irriterende (og ret useriøst), når bloggere skriver et indlæg for så straks at slette det igen. Det er altså tilladt at tænke sig om, inden man trykker på udgiv-knappen. Faktisk er det meget tilrådeligt at tænke sig godt om, inden man i det hele taget publicerer på nettet. For som du ganske rigtigt skriver, så glemmer nettet aldrig!

Af: Henny

Henny — Tue, 09 Feb 2010 20:21:17 +0000

Jeg har ikke nogen videre kontakt med børn og unge mere, men hvis jeg havde, ville jeg da helt sikkert tale med dem om risikoen ved at lægge forskellige typer materiale ud, f.eks. på Facebook. Men jeg tror ikke, at det udelukkende er unge, der kan være usikre på, hvor grænsen til det private bør gå. Jeg synes tit, man ser voksne bloggere, der er meget usikre på, hvad de kan fortælle og sletter indlæg i et væk, uden at man som udenforstående egentlig kan fatte, hvad der skulle være så forfærdeligt ved netop det indlæg. Der er også bloggere, der fortæller langt mere, end jeg selv ville gøre, men de optræder så rimeligt anonymt. Problemet er bare, at man aldrig kan vide, hvornår man kommer til at lukke katten ud af sækken, og så er internettet jo som bekendt sådan indrettet, at det aldrig glemmer.

Af: Jens

Jens — Tue, 09 Feb 2010 12:27:59 +0000

Skøn historie! En af dagene må jeg også hellere prøve at google dig og se hvad der dukker op, hehe!

Af: Ellen

Ellen — Tue, 09 Feb 2010 10:27:47 +0000

Det er vist for sent for mit vedkommende – og da barnet havde alderen til den slags samtaler, var der ikke noget, der hed WWW i dette omfang
Men der vokser en ny generation op. Den vil jeg nok overlade ansvaret for – også i denne retning – til forældrene.

Bortset fra det, så har du så helt og aldeles ret, og der er vist mange (ikke kun børn og unge), der har brug for en reminder om, hvor offentlig Facebook er. Og det at blogge. I det hele taget al ens færden her i cyberspace… man kan ikke skjule ret meget for dem, der vil have fat i oplysninger og har forstand på at få fat i dem.

Af: TinaLiel

TinaLiel — Tue, 09 Feb 2010 09:52:31 +0000

Sikke et dejligt indlæg Bente!! Jeg har altid gået meget op i internetsikkerhed og tudet ungerne ørene fulde om hvad man må og ikke må. De stakkels unger har ikke en mulighed for at se bagom andre folks intentioner med nettet. De kan søge på det mest uskyldige og frem kommer det værste skidt. Ved der er mange der bare lader ungerne bruge nettet som de vil og aldrig chekker op på hvad de nu laver der – mener nu at det er vores pligt som forældre at holde lidt styr på hvad der foregår og samtidig lære dem sikker internet surfing. Og ja ligeså snart man blogger er der masser med ens navn når man søger he he. KNUS