Shabby-chic, country living-wannabe terrasser

Spanske margueritter på løvefødderHvad er det lige, der sker for kvinder i Alt for damerne– og Femina-segmentet (sådan cirka, ud fra en helt uvidenskabelig og pseudosociologisk indplacering)? Når sommeren kommer snigende, falder vi for at omdanne terrasser, kolonihaver, altaner og andre åndehuller til nostalgiske, shabby-chic, country living-wannabe steder med bugnende, fikse blomsterkrukker (ikke nogle Scan-Pot-hyldevarer her), blomstrede vattæpper i havemøblerne, lanterner med patina skødesløst anbragt osv. På den mest isabella smithske facon styles uderummet – og tilføres måske endda også et udekøkken (men det holder jeg lige udenfor nu).

Og indrømmet, jeg har da selv en rem af huden (samt krukke-løvefødder fra Isabella Smith og (gammelt) vattæppe fra Noa Noa), men jeg har slet ikke lysten, tiden eller behovet for den totalt iscenesatte nostalgiske romantik.

Terrasse med teenager

Men jeg kan ikke lade være med at spørge: Er kvindelivet med dobbeltarbejde, børn, papbørn, jag og stress blevet så hårdt, at vi er nødt til at kompensere og imitere en svunden tid? Drømmer vi om en tid, hvor der var plads til romantikken og det nuttede?

Eller er uderummene bare (endnu) et af de områder, vi føler for at sætte så kraftige fingeraftryk på, at vores mænd slet ikke kan komme til?

Kære kvinder (og mænd 😉 ), hjælp mig med at opklare dette! Jeg forstår det ikke … men hvad mener du?

8 comments to Shabby-chic, country living-wannabe terrasser

  • jeg tror det stammer fra en tid hvor man havde tjenestefolk til at bære tingene frem og tilbage… fra min tid som gift, husker jeg det som ‘gider du ikke lige tage * med ud…’ i dag bor jeg inde også om sommeren…

  • … hehe … måske har du en pointe der, Klaus …

  • Qrt

    Hmmm. Om det er en specifik kvinde ting, det ved jeg ikke.
    Når vi er syd på om sommeren, elsker jeg da den mulighed der for, at være ude konstant.
    Det der gadeliv og caféliv, hvor alle altid er ude, det tiltaler mig i den grad.
    Jeg ærgrer mig da over at det er så koldt og regnfuldt herhjemme, som det har været de sidste par somre.
    Men vores terasse eller have er skam på ingen måde overpyntet.
    Havde vi den slags vejr herhjemme, så boede jeg da på min terasse og i min have.

    Men da det nu engang IKKE er sådan, så prøver jeg da heller ikke på, at få hverken terasse eller have til at se ud som om det er. Det vil jo være fjollet, ikke sandt ?

  • Vi er helt enige om, at udeliv er uovertruffent, Qrt – og at det nogle gange er svært at praktisere i Dannevang 🙁

    Kæden springer af for mig ved den voldsomme ude-iscenesættelse, som blomstrer i ugeblade, gratismagasiner, webshops m.m., og som stakkevis af mennesker (kvinder) imiterer minutiøst (kig dig fx omkring i blogland!). Så kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvad er det, vi mangler, hvis vi er nødt til at skabe sådan et drømmebillede?

  • Et interessant spørgsmål. Der er sikkert mange vinkler på det (kan godt lide den med tjenestefolkene).

    Det handler vel også om, at der hele tiden er brug for nye bølger af drømme, for at få forbrugerne (mig selv inkluderet) til at købe ting, som de ikke nødvendigvis har brug for.
    Shabby chic var det nye hotte for nogle år siden, som modsvar til en mere modernistisk bølge, siden har der været retro-romatisk og nu er den næsten-nye bølge rå natur. Disse trends bevæger sig jo sig “ned” gennem systemet, fra first-movers til os almindelige mennesker, som så samler det op flere år efter, at det var virkelig hot. Dels fordi vi nu endelig har taget bølgen til os. Dels fordi vi nu får tingene smidt i nakken til billige penge i Netto.

    Der er sikkert også noget nostalgisk i det, som Bente siger. Mon ikke, hvis man undersøger næsten alle “nye” trends, at de altid refererer til fortiden i en eller anden grad?

  • Jeg tror, du har ret i, smmi, at såkaldt nye trends refererer til fortiden (se bare på fx 70’erne i tøjmoden). Og jeg er ikke den mindste smule i tvivl om, at dette også handler om ekstra forbrug! Men … hvorfor denne trang til det nostalgiske?

  • Ja, det med nostalgi er virkelig et godt spørgsmål. Jeg er sikker på, at der er lavet lange analyser af det. Uden at kende dem vil jeg lommefilosofere lidt og sige, at der jo egentlig kun er tre valg:
    – fremtidsorientering, som er svært, fordi vi jo ikke har nogen ide om, hvad fremtiden vil bringe. Selvom fremtiden som begreb ofte er forbundet med utopiske muligheder, er den lige så ofte forbundet med bekymring og frygt.
    – nutidsorientering. Hvis vi er tilfredse med her og nu, køber vi jo ikke en masse ting, så den er ikke så smart, hvis man gerne vil sælge varer.
    – nostalgi. Vi kender allerede fortiden. Den bringer både gode og behagelige minder, ikke bare personlige, men også “minder” via det sociale. (For mig er 50’erne fx af en eller anden grund den arketypiske barndomsverden, selvom det var min mor, der var barn på den tid.) Ved at stylisere den kan man måske i høj grad føre fokus over på de behagelig minder.

  • @smmi: Jeg synes, din lommefilosofi lyder plausibel – den giver mening for mig. I øvrigt skægt med dig og 50’erne 😉

Leave a Reply

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier