Der skulle bare to dage til som pendler – og DSB har allerede givet mig en uforglemmelig rejse! Med masser af togskift, perronskift og kaos (jeg mener, jeg bliver bekymret, når selv lokoføreren ikke ved, i hvad retningen hans S-tog skal køre).
Da alle vi passagerer (og jeg mener alle, for det var højmyldretid) havde okset ind og ud af diverse S-tog, som på pga. sporskifteproblemer ikke liiige kørte længere, og havde stået rigtig tæt og varmt og kommet hinanden ved (sådan en dag taler folk faktisk sammen), lykkedes det DSB at få et S-tog igennem helt herop til Frederikssund (forhåbentlig kom der også nogle andre steder hen 
). Så det tog mig såmænd ‘kun’ to timer at komme hjem fra København i dag.
Jeg håber, statsbanerne er knap så gavmilde med uddelingen af oplevelser i fremtiden – for nok kan jeg se, at jeg er gået glip af en del, mens jeg dagligt har siddet på mit hjemmekontor og slet ikke haft brug for transport. Men … nu skal man jo heller ikke overdosere inputtene. Så ender min allerede spirende kærlighed til DSB såmænd bare med at blive rødglødende.
En lille hilsen fra en anden DSB-passager, der her til morgen blev brændt af på det groveste. Intet tog, ingen besked over højtaleren, ingenting. Det er næsten det værste: at blive brændt af uden at vide hvorfor. Stå og vente, og ikke vide hvornår det næste tog kommer. Grrrr.
Jeg såvel bukker som nejer for dine oplevelser på blot et par dage i såkaldt offentligt trafikalt regi…
Og vælger du kontra en mobil 4-hjulet solo fremtidigt at transportere dig, ja da får du vist også nogle på overraskelseren
Venter på hvad din fremtid donerer dig omkring på fornuftig vis *LOL*
@Sussie: ØV – jeg føler med dig! Her gik alt glat både morgen og eftermiddag.
@anjoe: Den firhjulede er der garanti for, at jeg ikke vælger – jeg har nemlig ikke kørekort
… og i øvrigt er bilen en mindst lige så elendig løsning som DSB, når man skal til Kbh. herfra …
Det er altid spændende – og afvekslende – at tage offentlige transportmidler. Ikke to dage er ens
Husker det fra min tid i lære i København og da min afdeling, i det firma jeg arbejder i, lå i Søborg. Nu er jeg heldigvis så tæt på, at jeg kan cykle. Det er 10-4.
Velkommen i pendlerklubben! Det er et nyt liv, der ligger foran dig