Positive tanker …

… skal jeg lige bruge lidt tid på at lede efter! Da reparatøren fra hvidevarerservicen forlod min (højtelskede) vaskemaskine før, så den sådan ud:

Min defekte vaskemaskine

Tromle har den heller ikke. Og reparatøren kommer først igen i starten af næste uge (oh ve, oh ve)! Når han har fremtryllet en ny tromle. For den gamle var brændt fast til den kappe (eller hvad pokker den hedder, den der plastikskål bag tromlen), som han egentlig var her for at skifte.

Hmmm. Grave, grave, grave. Lokke, lokke, lokke. Hvor er I, positive tanker? Og så kom de faktisk. Myldrende endda

  • * vaskemaskinen er under to år gammel (ergo, med garanti)
  • * den holder forhåbentlig op med at pibe fælt, når den atter er samlet og kampklar
  • * vi har masser af rent tøj (yes, argumentet for et fyldt klædeskab er i hus!)
  • * jeg skal ikke hænge tøj op (og pille det ned igen) i mange dage (og jo, den opgave er min, helt efter eget ønske ;-) )
  • * jeg er sygemeldt, så jeg skal ikke jonglere med kalenderen for at kunne være hjemme (tænk, at det kan vendes til noget positivt :-) ).

Så alt i alt er det vist okay. Trods alt :D .

6 kommentarer til Positive tanker …
  • Der kan du bare se ;-) godt arbejde, ven.

    At vende ting til noget positivt, kan faktisk
    også være ret sjovt, når det går op
    for ´en at det lykkes.

    For nogle bli’r det en hel sport, der er selv-
    forstærkende.

  • p.s. sidder i toget og skriver med mobilen, derfor
    ser det lidt sjovt ud 8-)

  • He he, Betina. Du ved vist, at ros også virker :-) . Men du har da ret, det er mere givtigt at tænke positivt!

    P.S. Og så havde jeg endda glemt et punkt på ‘positivlisten’: Der er et møntvaskeri i Frederikssund ;-) .

    P.P.S. Nåååe, det er mobilen, der giver de der digtlignende kommentarer!

  • Dejligt at høre dig “smile i stemmen”, Bente.
    Jeg er personligt helt vild med at hænge tøj til tørre, og tage det ned og lægge det sammen igen, så det skal Manden overhovedet ikke begynde på.
    Mellem os, så er han heller ikke særligt god til det :o )

    Jeg fik slet ikke kommenteret dit indlæg i går. Det var fantastisk skrevet (selv om det tog dig lang tid at finde ordene), og jeg har tænkt meget på dig.

    Kh. Susanne

  • Ja, du har jo helt ret i, at det kan vendes til noget positivt. Vi har med vilje valgt ikke at have vaskemaskine af nogle af de grunde, du fortæller om. Vi kører hver 14. dag på vasketeria, sætter fire maskiner over og 1½ time efter er det hele tørt og ligger i stabler :)

  • @Susanne: Der er skam også en god grund til, at jeg har sat mig tungt på vasketøjet her i huset ;-) . Egentlig kan manden i mit liv jo ganske udmærket (han havde da rent tøj på, mens han boede alene), men han har intet (og jeg mener intet) øje for tøj, som skal have (blid) særbehandling. Og sådanne besværlige ting har jeg altså også i klædeskabet. Derudover er vi gode til at dele hjemmets praktiske arbejde ;-) .
    (Og … tak!)

    @Madame: Ja, jeg kan godt huske, du har fortalt om jeres vaskeordning. Jeg er fascineret over, at I kan få det til at fungere. Men jeg vil ikke bytte ;-) .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier