
Man skulle tro, at ferietid var lig med god tid til at blogge. Men … snydt igen! I hvert fald her og nu hos mig. Siden jeg vendte hjem fra Skanderborg sent søndag, har bloggeriet nærmest hele tiden været den aktivitet, der er blevet kastet bagerst i køen. Også de dage, hvor jeg har været hjemme. Jeg synes godt nok, jeg er ved at være ret uopdateret på, hvad der sker ude hos jer andre i blogland (gudskelov har jeg okay styr på, hvad der sker her hos mig selv
).
Det må jeg se at råde bod på i dag!
For i dag skal være en af de der helt uimodståelige dage, totalt fri for planer (altså ud over det der bloggeri … og lidt havenusseri … og lidt vasketøj … og en masse socialt samvær … og masser af sommerferielangsomhed
).
Men det var i går bestemt ikke. Sammen med teenageren og manden i mit liv tog jeg på ‘udflugt’ til København. Først var vi på besøg hos mine forældre, så gik der shopping light (vi havde jo manden med
) og middagsindtagelse i den, og til sidst endte vi på Den Blå Hund på Frederiksberg. Her spiller Katrine Madsen og band nemlig hver aften under Copenhagen Jazz Festival – og hende ville vi nødigt gå glip af! Kender du ikke Katrine Madsens bløde, lækre jazz, så prøv at høre et par smagsprøver via linket til hendes hjemmeside herover.
Så jo, vi var lidt flade, da vi ‘landede’ på matriklen klokken kvart i et i nat. Men det havde været en dejlig dag. Det er jeg nu sikker på, at denne planløse af slagsen også bli’r
.
Håber, du også har udsigt til en dejlig sommertorsdag!




Det lyder som en herlig dag, I havde i går! Udflugter af den varighed går jeg helt ind for og så at nyde resten af dagen i langsomt ferietempo
Planløse? Det lyder som en siællandsk landsby. Der er ikke noget galt i at planlægge at sidde ned, rejse sig op og sætte sig igen ad libitum
@Madame: Ja, den der vekslen mellem aktivitet og langsomhed passer også mig ret godt. Men det var skam en herlig dag i går
.
@Donald: He he … nej, men det passer nu mit temperament bedre at gøre det uden planlægning
.
Hmmm … hvem sender man mon et forslag til, hvis man mener, at en landsby skal hedde Planløse?!?
Planløse dage med god samvittighed= ferie! Men sådan en dag, hvor der sker lidt mere ind i mellem er nu ikke dårlig. Der skal jo også lidt stimuli til, for at man kan nyde planløsheden i fuldt mål!
Åh, ah og suk. Det lyder som en herlig torsdag!! Der skal i den grad være plads til at kaste blog og alle andre vaner langt bag ud i ferietiden!! …. Må jeg i øvrigt lige indskyde, at dine billeder af de to parkour fyre er super seje!!
Planlagte, planløse dage er guld værd, for man når så uhyrligt meget på sådanne dage, hvilket du netop har bevist på smukkeste vis.
@Henny: Nemli’ – stimuli må der også til
. Denne her ferie med lige dele plan og planløshed passer mig fint!
@Anne T.: Ja, det er vel nærmest definitionen på ferie. At man laver noget andet end til hverdag
.
Og … tak for billed-ros!
@Ellen: Øhh, næ det tror jeg nu ikke
. Jeg har nået meget lidt i dag, men i går skete der rigtig meget …