Mandag aften og intet behov for de store kulinariske udskejelser. Men mad skal der nu på bordet, og der er skam også et par pangasiusfileter, som i den anledning har forladt fryseren. Ikke den mest spændende fisk, men okay til en gang hverdagsmad. Og noget mere interessante, når de får et pift.
Og pift skulle de ha’. Derfor blev pangasiuserne vendt i en gang rugmel, som var tilsat karry, inden de røg på panden. Fisken er fugtig nok i sig selv, så den behøver ikke at få hverken mælk eller æg på sig inden paneringen.
Ud over kartofler fik vi også denne her rosenkålssalat til. Jeg er ikke meget for rosenkål, især ikke de kogte, men rå rosenkål på denne her salatfacon er et hit. Nams, siger jeg bare – og velbekomme, hvis du skulle være blevet inspireret 
.
Uff rosenkål er heller ikke min livret – har dog aldrig prøvet dem rå.. Måske jeg skulle teste det?
Det synes jeg, du skulle, Kong Mor – jeg tror, du bliver glædeligt overrasket
.
Den rosenkålssalat er også et hit her hos os – til gengæld er vi ikke de store fiskespisere
Ja, er det ikke en skøn salat, Madame! Også til fisk
.
Det lyder faktisk lækkert, men jeg tror godt nok, at jeg springer over Pangasius. Selv om denne artikel hævder, at produktet er helt ufarligt, synes jeg ikke, det lyder som om, det er særlig godt for hverken naturen eller mennesker at dyrke fisk på den måde. Men det kan selvfølgelig godt ende med, at man kun kan få fisk fra mere eller mindre uappetitlige dambrug, fordi der ikke er flere i havet.
Jeg har læst den der artikel på et tidspunkt, Henny, og den har altså ikke afskrækket mig helt. Men du har da ret i, at havets fisk er at foretrække … dem vil jeg bare helst have direkte hos en fiskehandler, og der kommer jeg ikke dagligt.