Phuket – ikke min kop te

45 m høj og 25,45 m bred. Det er proportionerne på Phukets store hvide buddha, som end ikke er færdig endnu, men allerede er et trækplaster - både for buddhister og turister.

Jeg truede forleden med, at der ville dukke flere billeder op fra Thailand. Og jeg står skam ved mine trusler ;-).

Da vi planlagde vores julerejse i marts sidste år, blev den skruet sådan sammen, at vi skulle starte og slutte med nogle dage i Bangkok – og indimellem skulle vi være på Railay Beach, det lækreste daseparadis. Hvad vi ikke vidste dengang var, at Bangkok i oktober ville blive ramt af voldsomme regnmasser og oversvømmelser, så voldsomme at udenrigsministeriet helt ind i december frarådede unødige ophold. Jo tættere vi kom på vores afrejse 17. december, jo koldere fødder fik vi omkring det der Bangkok-ophold, for selv om vandet var ved at trække sig tilbage, hvordan var der så? Ville vi kunne komme med toget sydpå, som planen var, eller var sporene stadig ødelagte? Var der en sundhedsrisiko? Havde de fanget slangerne og krokodillerne, der var undsluppe under oversvømmelserne?
Til sidst gjorde vi en ende på spekulationerne og træf en hurtig (og dyr) beslutning: Bangkok-opholdet blev reduceret til et flyskift – mål: ferieø nr. 1, Phuket. Men i modsætning til langt de fleste andre skandinavere fravalgte vi Phukets turistmagnet, strandene, og bookede hotel i udkanten af Phuket by. Opholdet her skulle være en (fattig) erstatning for de kulturelle input, vi kunne have fået i Bangkok. Vi havde tre overnatninger her, inden vi sejlede til Railay Beach, og to da vi kom tilbage. Og det var rigeligt.

Vi så templer, besøgte gibbonaber, der var reddet fra misbrug, røg i turistfælder, kørte i tuktuk i timevis (hvad pokker får os til at blæse på sikkerheden og køre rundt på ladet af en ombygget minikassevogn uden sikkerhedsselen m.m., bare fordi vi er på ferie?!?), shoppede og snusede rundt. Men … vi faldt aldrig for Phuket! Der er simpelthen en for aggressiv jagt på turister, til at det er skægt at være der, hvis man selv vil bestemme, hvad man foretager sig. Vi tænder i hvert fald ikke på, at man fx for hver 100 meter, man spadserer i bymidten i Phuket by bliver anråbt af en taxa eller tuktuk, der vil fragte en et eller andet sted hen (gerne ét, hvor de får penge eller andet for, at man kommer).

Detalje fra Wat Chalong, det mest betydningsfulde af Phukets 29 templer. Og meget smukt.

Men nu har vi set det og ved, hvorfor vi ikke behøver at rejse derhen igen. Railay Beach er en helt anden historie … men den fortæller jeg en anden dag :-). Imens må du tage et kig på et par billeder fra Phuket.

Gibbon Rehabilitation Project på Phuket modtager gibbonaber, der fx har været brugt som blikfang på natklubber, hvor turister har kunnet blive fotograferet med dem - eller få en drink. For at holde aberne, som normalt sover om natten, vågne, har flere af dem fået stoffer og er blevet narkomaner. Rehab-centret gør aberne clean og prøver at gøre dem klar til et liv i naturen. Det lykkes kun for nogen.

Ofte synes jeg, at monarkiet fylder for meget i Danmark. Men ... det er jo vand i forhold til, hvordan det er i Thailand. De tilbeder simpelthen deres 84 årige konge, Bhumibol Adulyadej, der har regeret siden 1946 (!), og man risikerer at blive fængslet, hvis man kritiserer kongedømmet. På gader og stræder er der bannere med King of kings-budskaber og andre lovprisninger. Please, lov mig, at det aldrig nogensinde bliver sådan i Danmark ;-).

Man at work. En figur til et tempel (wat) dekoreres.

Kokosnødder er dejlig læskedrik i varmen, og kvinden i gadeboden havde helt styr på at slå hul på den!

De øvrige trafikanter studeres rigtig godt fra ladet af en tuktuk ;-).

Og smilene og vinkene kom frem hos skoledrengene, da jeg fotograferede dem, mens vi kørte forbi i den åbne bybus.

14 comments to Phuket – ikke min kop te

  • Det er i hvert fald meget fremmedartet og smukt at se dine billeder, selv om I var skuffet. Jeg kender alt for lidt til Thailand, men de få, jeg kender, der har besøgt landet, vender tilbage år efter år, men måske ikke netop til Phuket.

    • Jeg kender også flere, som rejser til Thailand igen og igen, Madame – selv havde jeg ikke været der siden 1994 (og Niels havde aldrig før været der). Heldigvis gik vores ferie ikke kun til Phuket, for så havde vi været rigtig skuffede!

  • Per

    Jeg har aldrig været på Phuket, men priserne dernede skulle være 2-3 gange højere end i Hua Hin turistområdet, hvor vi huserer – dog er vi nu mest udenfor turistområdet (= bøh-landet) og der er priserne endnu lavere. Priserne kan være en god ledetråd for, hvor turistet der er 😉
    Jo mere du kommer ud på bøh-landet jo flinkere er thai’erne, men bemærk venligst at de betragter os turister som en potientel indtægtskilde også derude hvor kragerne vender. Men med det i tankerne er det bare med at nyde varmen og omgivelserne 🙂

    • I den første planlægningsfase kiggede vi også på Hua Hin (vist ikke bøhlandet ;-)), Per, fordi afstanden til Bangkok ikke er så stor. Men vi tændte ikke rigtig på, hvad vi så og læste, og så valgte vi Railay Beach i stedet, for der havde jeg været for mange år siden (og der er uimodståeligt! ;-)). Phuket kom som skrevet lidt ind fra højre og virkede som et oplagt valg rent geografisk, fordi vi let kunne sejle til Railay. Vi fortrængte vist, at vi jo egentlig godt vidste, at det er et turistmekka. Og ja, priserne er en god indikator – og jo, der er forholdsvis dyrt på Phuket. Men hvis vi fx spiste i udkanten af byen, derude hvor vi boede, kunne vi få middag til 4 personer inkl. øl og vand og drikkepenge for omk. 100 kr.

  • Ja nu har jeg heller ikke været i Thailand – men jeg er overbevist om at jeg ville få klaustrofobi.
    Hader sådan nogle aggressive sælgere. Special price for you my friend. Jeg ved at de skal leve af det – men de må lokke pengene fra en anden end mig!
    Skoledrengene så søde ud!!

    • Nemli’, Kong Mor, de der special price for you my friend-folk kan også drive mig til vanvid! Og det er ligegyldigt, hvor i verden jeg møder dem ;-). Det var bare, som om de liiige havde givet den et ekstra nøk op her … arghhh …

  • Smukke billeder og fine feriebeskrivelser … som bekræfter mig i, at det nok aldrig bliver Thailand, der kommer til at stå øverst på listen over vores feriemål. Sjovt nok har Østen aldrig sagt os noget som helst. Vi vil meget hellere så meget andet.
    Men det er da godt, at der er så mange, der der vilde med Østen – så er der mere plads til os alle de andre steder – som der jo er så uendelig mange af 🙂 Vi når desværre aldrig dem alle…

    • Nej, Ellen, desværre bliver der vist aldrig tid (eller råd ;-)) til at rejse alle de steder hen, man gerne vil se! I øvrigt vil jeg nu synes, at det er lidt uretfærdigt at bedømme hele Østen/Asien på en turistmagnet som Phuket! Der er mange steder i Thailand, som er rarere end Phuket ;-).

  • Hvor er det godt, at du skriver om Gibbonaberne; der er alt for mange mennesker som ikke forstår hvad der foregår, når de skal nusse og fotograferes med aber, vilde tigre og lign.

    Jeg håber I havde en rigtig god ferie, selv om den ikke blev helt som planlagt. Jeg tror det var en rigtig god ide, at I forkortede opholdet i Bangkok! 😀

    • Ja, Jens, det er jo netop det, der er problemet – turisten ser ikke den grusomme historie bag. På rehab-centret fortalte de også, at gibbonungerne var i højeste kurs som trækplaster, og at man ofte dræbte forældrene for at få fat i ungen! 🙁

      Og jo tak, det var en dejlig ferie – og skønt at slippe væk fra julen og få sol og varme i stedet :D.

  • I vores jagt på en Thailandrejse stødte jeg primært på pakkerejser til Phuket – det var nok til at få mig til ikke at ville derhen. Vi endte faktisk med at bruge en lille rejseagent, Unique Travel, til at få hjælp til selv at skrue en rejse sammen på baggrund af de anbefalinger jeg havde indhentet fra mit netværk. Flest anbefalinger af Chiang Mai – og det forstår jeg, nu hvor vi har været der.
    Vi havde en halv dag på Koh Samui, inden vi skulle flyve hjem (vi havde været på en anden ø i nærheden), og det var simpelthen så rædselsfuldt! Og så skulle Phuket efter sigende være værre (mere turistet) end Koh Samui, så jeg forstå godt, du ikke brød dig om stedet…

    • Vi havde heller aldrig valgt en pakkerejse til Phuket, Lotte! Vores rejse var ‘hjemmelavet’, men da vi fravalgte vores ophold i Bangkok, måtte vi kigge på geografien, fordi vi allerede havde booket et ophold på Railay Beach i syd – det var altså mest logisk at rejse i den retning. Men nej, det var ikke særlig fedt ;-).

      P.S. Jeg fandt en kommentar fra dig i min spamkasse, og da jeg angav, at den ikke var spam, forsvandt kommentaren! ØV!

  • Ivanovic

    Thailand ligger øverst på min rejse-liste og tak for de flotte billeder med beskrivelser. Jeg vil stadig rigtig gerne forbi Phuket, men måske jeg sætter LIDT færre dage af til det 🙂 TAK!

  • liz

    Kære Bente og andre
    Da jeg for 15 år siden kom til Phuket for første gang fik min mand og jeg af uvidenhed hotelværelse i Paton. Lærte senere, at “good guys go to heaven, bad guys go to Paton”. Der var så gennemført rædselsfuldt: aggressive tuk-tuk´er, pågående prostituerede, markedsråb i en ulidelig uendelighed. Vi besluttede på 2. dagen at komme væk! Vi lejede en jeep, forlod Paton og tog på opdagelse. Vi skulle ikke ret langt væk før alting var helt anderledes. Mod nodvest op mod lufthavnen var der lange, fredfyldte strande med hytter og hyggelige hoteller. Og så kørte vi sydpå og endte ved Naiharn Beach og Rawai. Og dér er vi kommet lige siden. Hvert eneste år – og sommetider flere gange om året. Man skal holde sig væk fra de oplagte turisttilbud og give sig tid til at møde “helt almindelige” thaier. Man får venner for livet! Og et sted, hvor man forhåbentlig altid vil kunne føle sig “hjemme”. Skulle man “kede sig” kan man tage en tur væk fra Phuket: med dykkerskip til Similan Islands. Med fly til Chiang Mai. Med bil til Krabi. Eller med longtail til en ø. Phuket er et knudepunkt – let at komme til. Og let at komme fra.
    Phuket ender måske nok med at blive så ødelagt af turisme, at det ikke er sjovt længere. Men indtil da kan man stadig føle, at man er havnet i Paradis. Kærlig Hilsen. We love Phuket.

Leave a Reply

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier