Advent med Bambi

011213_1De har rystet på hovedet og smilet overbærende ad mig begge to, manden og datteren. Bare fordi årets adventskrans endte med at blive til Bambi i Lysskoven. Sådan går det, når man ikke er en DIY-ørn og slet ikke er til gran og kogler. Og det er jeg ikke! 😉

Håber, du har haft en dejlig 1. adventssøndag!

En tur til Burma

301113_2I 1986 skrev Henrik Nordbrandt

Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.

Jeg har det ligesom Nordbrandt! November er en næsten uovervindelig udfordring. Selv januar er bedre, fordi rejsen på vej tilbage mod lyset er begyndt. Når man nu har det sådan, ja, så er det jo værd at prøve at gøre noget ved det. Og det gjorde jeg i år.

Derfor stod manden i mit liv og jeg også i Kastrup Lufthavn, da klokken var lidt over 6 om morgenen i søndags. Bag os havde vi (ud over den mest elendige og discountagtige hjemtur fra Bangkok med SAS (vi vælger aldrig nogensinde igen SAS til en asiatisk tur! De asiatiske luftfartsselskab er skandinavierne langt overlegne i komfort og service)) 18 dages forrygende ferie, de 14 af dem i Burma (eller Myanmar, som styret foretrækker at kalde landet).

301113_3

Det er sjældent, hvis nogensinde, at en ferie har sat så dybe aftryk (det skulle da lige være min rejse til Vietnam i 1996). Og jeg har så meget at fortælle (og så mange billeder at vise ;-)) fra dette fascinerende land, at jeg bliver nødt til at finde tid til lidt Burma-bloggeri. Her kommer den første smagsprøve med glimt fra vores rejse rundt i Burma på egen hånd. Billederne får lov at tale her, men du kan være sikker på, at der kommer mange flere ord på i de næste Burma-indlæg ;-).

301113_5

301113_7

301113_6

301113_8

301113_10

301113_9

301113_4

En luns tid i underskud

301013_1

Jeg gik vist og bildte mig ind, at bloggen igen skulle have en luns af min tid. Men jeg havde forregnet mig, havde jeg. For den luns tid har jeg jo slet ikke i overskud for tiden. Så endnu en gang i min ‘blogkarriere’ spiller jeg pausekortet – vi ses … senere … ;-).

Den allersidste rest af sommer

201013_1

Det var en pludselig indskydelse, der fik mig til at plukke de få udsprungne dahliaer i fredags – nå ja, og så også min trang til at have de allersidste rester af sommer indenfor og inden for synsvidde. Og det var en god indskydelse! For lørdag morgen var det slut. Den første nattefrost havde gjort kål på alle mine dahliaer (og nej, jeg har slet ikke så mange mere, som jeg havde engang – men jeg har jo også en meget mindre have, end jeg havde engang ;-)).

Synet af de slatne, frostskadede dahliaer blev startskuddet til at gøre min lille rækkehushave vinterklar. Og det blev den så i dag. Op af jorden med dahliaknoldene og ud af krukkerne med de sidste forkølede sommerblomster og afdankende krydderurter. Der ser godt nok lidt tomt ud nu derude i min forhave. Men jeg ved jo heldigvis, at der gemmer sig løg til forårsblomster i jorden. Og at jeg kan gøre forhaven lige så frodig igen næste år, som den var i år.

201013_2

Et udsnit af min have, juli 2013

Det hjælper lidt på det 😉 … selv om der er længe til, her hvor dagen har aftaget 7 timer og 24 minutter, og vinteren venter rundt om et par hjørner.

Grønkålssalat med pære og granatæble.

191013_8

Grønkål har ikke haft en særlig fyldig plads i manden i mit livs og mit køkken. Men jeg har en fornemmelse af, at det kommer til at ændre sig. For den grønne kål, har vi nu heldigvis fået øje på, kan jo bruges til meget andet end den stuvede kål, som vi ikke er så gode venner med ;-).

Forleden lavede manden en superlækker æble-grønkålssuppe med hvedeøl – opskriften er Tina Scheftelowitz, og den var trykt i Politiken d. 13. oktober. Og da der var grønkål i overskud, opfandt jeg i går en ny salat med det som hovedingrediens. Den må du gerne lave igen, var mandens kommentar (hvilket oversat fra jysk betyder: hey, det smager ret godt. Do it again :-)).

Normalt marinerer jeg ikke mine grønne salater, men jeg gjorde en undtagelse med grønskålssalaten. For grønkålen er lidt nærig med sin smag, synes jeg, så den trænger til lidt hjælp. Smagshjælp fik den også af pære og granatæblekerner. Har du lyst til at gøre mig kunsten efter, så finder du her opskriften på grønkålssalat med pære og granatæble. Velbekomme!

Graffiti i Malaga

191013_1Jeg advarede i går, og det var der en god grund til – for her kommer endnu et udpluk af andalusisk graffiti (heldigvis er mine kommenterende læsere ikke utilfredse ;-)). Denne gang er værkerne fundet i Malaga i maj i år.

191013_2

191013_3

191013_7

På vores sidste dag i Andalusien tog vi i botanisk have, Jardin Botánico-Histórico, La Conception, i Malagas udkant. Et fantastisk sted at gå på (foto)opdagelse, når nu man er planteglad. Men på vej tilbage til bybussen var der også lidt graffitiguf til kameraet ;-).

191013_4

191013_5

191013_6

God weekend :-).

Graffiti i Granada

171013_1Det føles som for meget længe siden. Men det er vist, fordi der er sket meget siden da. Lidt for meget. Men i maj var manden i mit liv og jeg 12 dage i Andalusien, primært Granada, for (igen) at besøge min datter i hendes ’spanske eksil’ (tja, nu er datteren for længst vendt hjem og har slået sig ned som RUC-studerende med studiebolig og det hele ;-)).

171013_2Der ligger monstermange billeder fra den spanske færd på min harddisk. Men da jeg jo er ganske glad for graffiti (jo, det har jeg skrevet om før), har jeg lyst til at tage jer med på en lille graffititur i Granada. God fornøjelse ;-).

171013_3

171013_4

171013_5

171013_6

171013_7Jeg må hellere advare med det samme: der kommer et graffitiindlæg mere en af de nærmeste dage ;-).

Toilet for madammer?

161013_1
Gad vide, om mit fitnesscenter mon også mener, at vi, der bruger dametoiletterne, er ‘madammer’ ;-).

Nå ja, og så taler vi jo slet ikke om den manglende bindestreg.

Undermåler

091013_1

Lidt har også ret. Meeeen … det her er lige i underkanten, selv når man er cherrytomat. Sæsonen for frilandstomater er vist ved at være helt slut ;-).

Æblekage med masser af kanelsmag

071013_1

Min baghave bugner ikke af æbler, men der er alligevel nok af de der lækre cox orange, til at jeg i går fik lyst til at forvandle nogle af dem til en kage. Det blev til en nyfortolkning af min barndoms æblekanelkage, som jeg også selv har bagt talrige gange gennem årene. Men i går skiftede jeg den gamle æblekageopskrifts margarine ud med (en mindre mængde) olie, og så blev 50 gram af melet erstattet med 50 gram knuste mandler.

Ændringerne fungerede rigtig godt, så en ny opskrift er hermed født. Her har du min opskrift på æble-kanel-kagen, og den er selvfølgelig også i mit lille opskriftarkiv. God fornøjelse, hvis du skulle finde på at prøve kagen ;-).

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier