På grænsen til nydelighed

Det er så nydeligt, at man skulle tro, det ikke er os, der bor her!

Sådan har jeg sagt i årevis, når der bliver lige lovligt pænt omkring mig. Ja, faktisk helt tilbage fra mit første ægteskab, hvor vi boede i et nydelighedsfascistisk parcelhuskvarter i den yderste udkant af Københavns Kommune. Sådan et, hvor grundejerforeningens ukrudtspoliti et par gange om året kom på inspektion og delte vrede reprimander ud, hvis fortovet var for grønt og hækken for pjusket (der var nogen, der nærmest fik hjertestop, dengang jeg blev valgt til formand for den grundejerforening, afskaffede ukrudtspolitiet og begyndte at kommunikere ordentligt med medlemmerne! (men … det er en helt anden historie ;-) )).

Jeg går ikke så voldsomt meget op i nydelighed, hverken i mit hjem eller min have – der må gerne være rent og nogenlunde ryddeligt, men det kan gøre det (og i øvrigt er der så meget andet, jeg hellere vil bruge min tid på) – så det er ikke så tit, min gamle replik kommer på banen. Men lige før kom den nu til ære og værdighed igen. For efter at have tilbragt et par timer på knæ omkring det store rododendronbed midt i græsplænen havde jeg massakreret så meget ukrudt og vildfarent græs og så mange afblomstrede forårsblomstrester, at resultatet tangerede nydelighed. Ikke mindst da bedet til sidst fik et dække af barkflis.

Jo, det er godt nok så nydeligt, at man skulle tro, det ikke er os, der bor her! Så længe det varer. Og imens kan jeg sidde ved mit spisebord og kigge lige ud på al nydeligheden og føle mig helt fremmed i min egen have (heldigvis er der masser af ukrudt andre steder :D ).

Hvordan har du det med nydelighed?

15 kommentarer til På grænsen til nydelighed
  • Sikke da et godt og herligt udtryk.
    Jeg HADER nydelighed. I min verden er det det samme som noget er sterilt – eller ligner noget fra et boligmagasin.
    Naturen må gerne være i min have, og såkaldt ukrudt er da også planter.
    Indenfor må det gerne bære præg af det bor mennesker.
    Jeg har det fuldstændig som dig – vil hellere bruge min tid på andet end mande op til nydelighed.

  • … og jeg hader udtrykket “ukrudt” som er en ukvalificeret på livets største dyd, de uudslukkelige kræfter, som skaber universet. Nå godt ord igen, jeg synes det er et pænt billede :-)

  • Per

    Vi bor i et andelsboligkvarter med stort set kun pensionister. De fleste er heldigvis normale, men 2 af de nærmeste naboer er pedantiske, når det gælder haven. Vores have er såmænd ganske nydelig, men ukrudtet får lige lov at kommer over 1 cm i længde ind i mellem, mens pedanterne fliser nærmest er slidt 1 cm lavere end vores, så tit bliver der fejet. Græsset friseres og langs hækken rives i fine striber. Jeg væmmes …
    Fruen har det lidt sværere med den konstante kontrol men efter min mening er det ikke os der er til grin men …
    Tillykke med færdiggjort arbejde – at nyde er det vigtigste :-D

  • Jeg ville faktisk gerne bo lidt nydeligt – eller pænt. Bare en lille smule. Men det ligger vist uden for mine evner. Jeg duer simpelthen ikke til det der med at finde de rigtige puder til sofaen og den perfekte lampe til spisebordet. Til gengæld har jeg det smadder hyggeligt – sådan et sted hvor de fleste mennesker godt kan lide at være! Og det er jo det vigtigste! :D

  • Nydelighed – fedt ord. Jeg vil gerne bo i nydelighed og jeg tror egentlig det er lykkedes mig meget godt, at skabe et nydeligt hjem. For mig er det indbegrebet af hygge og plads til, at være.

  • @Kirsten: Du har det vist helt ligesom mig ;-) . Jeg synes, at det værste næsten er, at overdreven nydelighed også sætter sig på sindet hos visse mennesker … og det er sjældent positivt.

    @Donald: Nærmest et nydeligt billede, måske :-) . Og ja, lad os da endelig hylde ukrudtet og dets kraft (når vi alligevel ikke kan få ramt på det :D ).

    @Per: Det dér kender jeg godt! Begge mine naboer og min bagbo er pensionister – men det er heldigvis kun det ene par, der har ‘de lave fliser’ ;-) . Vel har pensionisterne generelt mere tid end os andre, men selv når jeg engang bliver pensionist, er jeg sikker på, at jeg ikke bliver sådan. Jeg tror, det også er et mentalitetsspørgsmål! ;-)

    @Jens: Jeg tror meget mere på hyggelige hjem end på pæne hjem! Men indrømmet, nogen gange lykkes det faktisk folk at skabe hjem, som kan begge dele ;-) . Glæd du dig fortsat over, at de fleste kan li’ at være hjemme hos dig!

    @Olines: Ja, ikk’? :D Og så findes det endda – prøv selv at google det.
    Hvis din nydelighed er lig med ‘hygge og plads til at være’, og ikke nydelighed for nydelighedens skyld, så kan jeg godt forstå, du er tilfreds ;-) .

  • Ja, så er det godt, du ikke kan se min have og mit ukrudt – der er ikke meget barkflis, i hvert fald kun det, der selv falder af træerne ;-)
    Vores have er lidt skov-agtig, og i skoven må der gerne være ukrudt :)

  • Hvis du spørger John, er du nydeligheden selv i forhold til mig :-D
    Hvis du spørger mig, har jeg det nok meget lige som dig, men sådan er vores tærskler jo så forskellige.
    Heldigvis har John lært at leve med lidt rod, for der skal også være tid til at leve og gøre det, der er sjovt.
    Men… nydelighed er vel også tolkbart – jeg elsker at skabe hygge i mine ydre og indre rum – det er bare ikke synonymt med perfektionisme og større eller mindre ind- og udendørs rengøringsvanvid?
    Var det mon ikke også lidt dette, du mente?

  • Jeg kan simpelthen ikke fordrage nydelighed! Havde jeg en have, ville den bestemt ikke være nydeligt. Det er mit hjem absolut heller ikke, tror Bo Bedre ville få noget nær hjertestop over min indretning. Men her er hyggeligt og personligt :-)

  • Nydelighed.. et ord jeg har det svært med.. men om vinteren når der er sne overalt, ja så er min have lige så fin og nydelig som alle de andres :-)
    Jeg ville gå helt i baglås (og det der er værre), hvis der kom et nydelighedspoliti og krævede at JEG skulle holde min egen have eller hæk på en anden måde end jeg gør nu.
    For mig er det nydeligt når jeg nogenlunde kan finde mine ting, og når jeg kan li’ at være der…
    I forhold til rengørring indendøre, har jeg valgt at betale mig fra det, så en gang om ugen er der både rydeligt og nydeligt, strygetøjet hænger på rad og række lige til at hænge i skabene – og der dufter af hvid tornado. Det er en fornøjelse at komme hjem til.
    Men nydeligt i haven… nej det kan man ikke sige der er, selv med den absolut bekste vilje.. til gengæld er det et rart sted at være, hvor der er plads til leg og sjov og hygge.

  • @Madame: Jeg ville søreme også gerne have en skov-have! Men vi har overtaget en have, som vist engang har været nydelig og nogenlunde velanlagt og siden er blevet misligholdt i fire år, inden vi kom til. Den er svær at gøre rar – så vi prøver i stedet at gøre den nem, bl.a. med et stort areal græs ;-) .

    @Ellen: Hvor er det godt, at du ved, hvad jeg mener :D . Men jo, den grumme side af nydelighed er også i mine øjne synonymt med perfektionisme og større eller mindre ind- og udendørs rengøringsvanvid! Og det synes jeg faktisk ikke er særligt hyggeligt.
    Hmmm … jeg tror, John ville ændre synspunkt, hvis han mødte mig :lol: .

    @Grønlandsposten: Hyggeligt og personligt er i mine øjne også meget rarere end nydeligt! Og … hvem pokker gider at bo i et Bo Bedre-hjem :-) .

    @Inge: Jeg kan love dig for, at jeg (og en del andre) også havde det meget svært med det der nydelighedspoliti. Det var faktisk ret grænseoverskridende, at de blandede sig (og vi taler jo ikke om, at folk ikke kunne komme forbi på fortovet pga. meterhøjt ukrudt eller lavthængende, lange grene).
    Vi har også tidligere betalt os fra rengøringen (og det var skønt!), men det sparede vi væk, da jeg sagde mit job op sidste sommer og igen blev selvstændig (med svingende indtægt).
    I øvrigt vil jeg også heller hygge mig i haven mellem ukrudtet end ligge med rumpen i vejret hele tiden … :-) .

  • Hhhmmm – det er vist ikke et ord man vil bruge om min have. Den er nærmere…. naturlig! Som i skvalderkål og ting, der stikker frem på steder, hvor de egentlig ikke burde stikke frem… ;-)

    Men helt ærligt: Jeg er lidt ligeglad. Når det bliver for slemt, tager jeg fat en eftermiddagstid, og så er det OK igen. Jeg har en del klippede buske, som jeg faconklipper, og så LIGNER det nydelighed – lidt!

  • Naturlige haver er nu også ret dejlige, Mia. Det er jeg helt enig i ;-) .
    Faconklippede buske? Er det ikke enormt svært at få dem til at se pæne ud?

  • Nej, ikke når en gartner een gang har klippet dem i form. Så er det bare med at trimme og holde dem pæne… :-)

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier