Overlevelsesbøger på nettet

surviveart

Normalt er jeg ikke sådan en, der farer hen og flår kunstbøger ned af hylden, når jeg er på kunstmuseum og slår et slag rundt om museumsbutikken. Der bor dog en pæn samling kunstbøger hjemme hos mig, men det er nu mest, fordi jeg engang arbejdede på et kunstbogsforlag og havde adgang til frieksemplarer ;-) .

Men da manden i mit liv og jeg var på ARKEN i sidste uge for at se Høst, førte besøget i butikken til forelskelse. How to Survive Moderne Art hed den udkårne, som jeg gerne ville have hjemført. Og tænk, så var den udsolgt! :-(

Møgirriterende, når jeg nu gerne ville eje en bog, der lovede, at this book answers the needs for a clear and understandable guide to art in the modern world. It covers all you need to know from Impressionism to Internet art, in entertaining text and stunning illustrations.

Men … når trangen bliver for stærk, så kan nettet heldigvis lindre. Henne hos Amazon havde de min kunstbog. Og inklusive forsendelse kostede den ikke mere, end hvad jeg skulle have givet for den på museet i Ishøj.

Haps! Den snuppede jeg da. Og i dag overbragte postbuddet den til mig. Sammen med den nyeste Marian Keyes-roman, The Brightest Star in the Sky, som jeg altså liiige kom til også at lægge i indkøbskurven. Fordi jeg har et ret svagt punkt for Keyes’ voldsomt grinagtige chick lit-humor.

Det er da skønt, at man kan hente den slags overlevelsesbøger på nettet ;-) . Køber du bøger på nettet?

Tags: , , , , , ,

2 kommentarer til “Overlevelsesbøger på nettet”

  1. Septemberliv siger:

    Spændende titel!
    Titlen får det til at lyde som om moderne kunst er en svær en at fordøje. Det er der selvfølgelig også noget af det der er.

    Jeg må skrive både og. Jeg kan bare ikke finde tiden til at læse bøger, så det er ikke fordi jeg får bestilt bøger på nettet, men jeg ser tit efter bøger på nettet, så jeg ved hvor jeg kan finde dem og hvad de koster.
    Jeg overvejer lige nu et par kogebøger…
    Når jeg en gang igen får læsetid her hjemme, så vil nettet sikkert også blive benyttet, når der skal nyt læsestof på banen.

  2. Bente siger:

    Ja, i første omgang var det også titlen, jeg faldt for, Septemberliv – men så bladrede jeg i bogen og så, at det ikke kun var titlen, der var interessant :-) .
    Jeg kan godt forstå, at du kan have svært ved at finde tid til at læse bøger, men mon ikke det letter, når Yngste bliver lidt større? Og så får du jo også en del af ‘læseoplevelserne’ på lydbog, ved jeg ;-) .

Skriv en kommentar