Man må yde, før man kan nyde.
Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg hørte det udtryk derhjemme som barn. Det hørte (og hører) virkelig til blandt mine forældres klassikere. Og et godt stykke hen ad vejen har jeg såmænd båret opfattelsen med mig videre i livet. Indtil jeg blev klogere.
Nogle gange er det nemlig rigtig godt at nyfortolke sådan en talemåde: Nyd, før du kan yde!
Sådan gjorde jeg fx i morges. Jeg nød vindens kys på mine kinder. Cykelhjulenes knasen på grusstier. Solen, der slog smut i fjorden. Den kæmpe flok gæs, der larmende fløj i formation lige over hovedet på mig. Himlen, der var blå og uendelig. Mågerne, der entusiastisk boltrede sig i de dugfriske plovfurer. Freden og stilheden langs markerne. Den gode fornemmelse af motion i kroppen, da jeg atter parkerede cyklen.
Bagefter var jeg i stand til at yde. Fordi jeg havde nydt. Også i den grad!
Hvad synes du om at nyfortolke de gamle talemåder?
[Og jo, billedet er taget i dag. Mine cosmos er så smukke og frodige som aldrig før.]
Jeg synes, det er fantastisk og vil straks tage det til mig.
Nyd weekenden, kære du
Jeg kan meget bedre lide ny fortolkningen.
Den har jeg hermed taget til mig, for jeg er også opdraget med man skal yde, før man kan nyde og arbejde først, derefter arbejde og så arbejde og så måske fornøjelser.
Glæder mig, at I kan følge mig, Jeanette og Tine! God fornøjelse med at nyde rigtig meget
. Og god weekend!
Jeg synes, det er fuldstændig rigtigt at vende vores barndoms ord om. Vi havde engang en amerikansk gæsteunderviser på min arbejdsplads, der fortalte, hvor vigtigt det er at lave om på sine daglige rutiner hele tiden for at bevare hjernen skarp. Fx også at køre en anden vej, end man plejer, men han havde utallige tankevækkende eksempler …
Enig, Madame. Men det er også møgsvært at bryde de der rutiner – for selvsamme hjerne er ikke meget for forandringer
. Men … derfor kan vi jo godt prøve!
Jeg er også vokset op med den talemåde og har delvist hørt efter… Men der er forskel på arbejde (det lønnede…) og privatlivet. John var i meget høj grad underlagt talemåden i alle dens aspekter, og det tog mig nogle år at overbevise ham om, at man – som du siger her – sagtens i visse sammenhænge kan bytte om på ordene.
‘Lad os køre en tur ud i det blå’ – ‘Jamen vi har ikke gjort rent endnu, og køkkenet roder’.
‘Det er aldeles ligegyldigt; det er NU, vejret er godt, og vi kan gøre rent og rydde op, når det bliver dårligt!’
Det handler med andre ord bestemt også om at gribe nuet og være spontan.
Det er mindst lige så vigtigt. Hul i, om huset så roder, og der ligger et par nullermænd.
Enig, enig, enig, Ellen
. Og ja, selvfølgelig er der forskel på om vi taler om det lønnede arbejdsliv eller det frie private liv. Min pointe var nu også, at det kan give en helt ny energi til arbejdslivet, hvis man nyder, inden man begynder på det 
.