Forleden da jeg stod med kameraet i pæonerne, kom jeg til at tænke på, at sidst jeg viste dem på bloggen, blev mit foto snuppet. Ud fra en mærkelig skæv logik opdagede jeg samme dag via min blogstatistik, at det var sket igen. Med et andet billede. En svensk kvinde (hvis blognavn jeg ikke vil være så indiskret at nævne) havde proppet et af mine syrenbilleder i et indlæg. Billedet var anvendt via et dybt link, uden kilde og helt uden min tilladelse.
En henvendelse til hende via kommentarfeltet gav intet resultat. Derfor skiftede jeg mit foto ud med en besked om, at man ikke må bruge billeder fra denne blog uden at spørge først. Nu har den svenske blogger (helt uden at reagere på min henvendelse) lagt et nyt syrenbillede på … som er snuppet fra en anden blog!
Jeg ved, at mange mener, det er omsonst at kæmpe mod ‘låne-mentaliteten’ på nettet. Men det mener jeg ikke. Jeg mener ikke, at ‘man selv er udenom det’, når man vælger at lægge ord og billeder på nettet. Jeg mener ikke, at man dermed accepterer, at nettet skal være et stort tagselvbord. Vi har en Lov om ophavsret, og selv om den ikke specifikt taler om nettet, gælder dens retningslinjer for ‘god skik’ også her. Ophavsretsloven siger fx om citat:
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Denne paragraf er forholdsvis nem at forholde sig til, når det drejer sig om tekst. Men når det drejer sig om fotografier, går det skævt. Et fotografi er nemlig et værk i sig selv, så man kan ikke ‘citere’ fra det. At bruge andres fotografier uden at have købt rettighederne eller at have fået tilladelse kan derfor sammenlignes med, at man tog fx en hel roman, skrevet af en anden, og offentliggjorde den på sin egen blog. Den slags ved folk skægt nok godt, at man ikke må.
Selv om jeg ikke lever af at sælge mine billeder, føler jeg mig gået alt for nær, når andre snupper dem. For som med det meste andet, jeg laver, sætter jeg også her kvalitet i højsædet. Derfor har jeg investeret i et godt kamera. Derfor bruger jeg en del tid på at fotografere. Derfor udvælger jeg kun de bedste fotos til offentligt skue. Derfor bruger jeg tid på at beskære, når det kræves. Derfor bliver jeg tosset, når andre gerne vil have samme kvalitetsniveau, men kun gider at google motivet, højreklikke og score mit (eller andres) billede!
For et stykke tid siden stødte jeg på følgende opfattelse af ophavsretten på en meget ung kvindes blog (jeg undlader også lige at linke her):
Jeg ejer kun de billeder, jeg selv har taget. Andre er taget fra internettet med den korrekte webadresse skrevet ved. Hvis dette støder nogle eller på en anden måde krænker andres ejendom, så skriv venligst til mig, og det vil blive fjernet.
Det er lidt som at stå henne i Føtex, synes jeg, og sige: Nååh, jeg må ikke stjæle chokolade?! Jamen, når du nu fortæller mig det, så skal jeg nok levere det tilbage.
Meget i hele denne ‘fotos, rettigheder og nettet’-diskussion handler om uvidenheden og dårlig opdragelse. Jeg ved det godt. Derfor vil jeg også blive ved med at skrive om det. Og fremover vil alle mine billeder være udstyret med copyright-tekst. Ud over at jeg fortsat kun lægger dem på nettet i 450 x 300 pixel – så er der da grænser for, hvad de er interessante at ’låne’ til!
Du har selvfølgelig ret i det du skriver. Jeg kan bare godt forstå det, når nogle mennesker bliver forvirrede, for det er jo sådan, at i samme øjeblik du ser et billede på din skærm, så har du også downloadet det til din harddisk, og så kan det være svært at undgå at føle ejendomsret, især hvis det er et godt billede. Men de folk, der bare linker dybt, har jo dermed vist, at de udmærket ved, hvad de foretager sig. Tyveri er det jo under alle omstændigheder.
Hvis nogen henvendte sig til dig og spurgte om lov til at bruge et af dine billeder, hvor meget ville du i givet fald tage for brugen, hvis du da i det hele taget ville tillade det?
Jeg har et spørgsmål, som jeg selv er meget i tvivl om: når jeg skriver om bøger eller lignende, så finder jeg ofte et billede af forfatteren på nettet. Men må jeg overhovedet det? Jeg aner ikke hvad regler der gælder i den slags sager. Hvis du ved det, så vil jeg da meget gerne oplyses!
Enig og uenig. Hvis det er et personligt motiv ville jeg ikke bryde mig om, at andre brugte mit billede. Men et blomsterbillede ville ikke kunne få mig op ad stolen.
Jeg bruger selv billeder fra nettet ind imellem. Eller egentlig kun tegninger, men det er vel lige så “kriminelt” som alt andet. Den tegning jeg har på mit indlæg lige nu har jeg fundet på nettet. Jeg har ikke selv tegnet det, en eller anden har jo nok i sin tid lavet det på en pc. Jeg føler mig dog ikke kriminel.
Hvis det var et billede af et andet mennesket, et privat hus/hjem eller lign., så er jeg enig.
Moral er godt; dobbeltmoral er dobbelt så godt…
Jeg blev ramt! Grebet på næsten fersk gerning.
Jeg stjæler også. Selvfølgelig ikke folks privatbilleder eller andre, der tydeligvis er nogle, der burde betales for, men f.eks. et lille foto af forsiden af en bog, som jeg har omtalt (pænt). Eller hamburgeren fra ‘Bøfsiden’, igen med kildeangivelse. Lovgivningen kan ikke diskuteres, men jeg synes ærlig talt ikke, det kan misopfattes, når jeg i bund og grund kun giver en ekstra og gratis omtale.
Men hvis nogen er blevet stødt på manchetterne, må de jo skrive til mig…
Jeg bruger kun billeder, som enten min Skat eller jeg selv har fotograferet dog med en undtagelse … mit logo. Det er tegnet af en af mine veninder og jeg har fået det af hende, men det er ikke mit og i de indlæg jeg har brugt det, er hendes navn samt et link til hendes erhvervs hjemmeside oplyst.
Hun har lige fra starten af vist, hvad det skulle bruges til både nu og måske også senere, hvis jeg starte noget op selv som selvstændig erhvervsdrivende.
Jeg har selv oplevet, at mine billeder er blevet “misbrugt” og jeg bryder mig ikke om det. Jeg har også gjort opmærksom på det, men det har jeg kun fået negative svar ud af.
Uanset hvordan man ser på det, er det jo en form for tyveri. At jeg gerne vil vise mine billeder frem er jo ikke ensbetyndende med at andre må hugge dem … besøger du et galleri eller et museum, hvor du kan se kunstværker, der er udstillet, må du jo heller ikke tage dem med hjem, hvis du får lyst til det.
Jeg lægger også kun mine billeder ud i enten 450 x 600, 450 x 450 eller 450 x 300 og dermed er det ikke så sjovt at bruge mine billeder.
Jeg har dog et par gange blandt andet fra en læreinde fået en henvendelse med om hun måtte bruge et af mine billeder i undervisning øjemed og det fik hun lov til. Fordi jeg havde fået at vide til hvad samt fordi hun havde lovet at angive mig som fotograf.
Jeg forstår dig godt og jeg ville ønske, at man på en eller anden kunne opnår copy-right på det, man ligger ud på sin blog. For selv om det ligge på et offsetenligt tilgængelig sted, er det jo ikke alle mands eje.
Nej, selvfølgelig har man copyright og må gøre opmærksom på det. Jeg vil også til at “stemple” mine billeder, om ikke andet så med text som dine har nederst. Desværre er det meget nemt at konvertere og klippe i billeder, så metoden er ikke nogen garanti.
Inden jeg ærgrer mig alt for meget over, hvor mange gange mine billeder er stjålet, vil jeg glæde mig over det omvendte, nemlig at viden kan spredes effektivt via internettets bedre sites, fx. giver NASA en generel tilladelse til anvendelse af deres astronomiske og rumtrafik-relaterede billeder.
Det er et dejligt blomsterbillede du har sat på i dag.
@Henny: Du har da fuldstændigt ret i, at der er nogle helt specielle udfordringer med digitale billeders ‘automatiske’ placering på ens harddisk. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man har lov til selv at videredistribuerer dem. Jeg er kun en enkelt gang blevet spurgt, om nogen måtte bruge et af mine fotos. Det var en ung kvinde fra en eller anden organisation for studerende, og jeg var stemt for at lade hende bruge det pågældende billede gratis til den kampagne, hun var i gang med. Indtil jeg kom dertil i hendes mail, hvor der stod, at materialet også skulle på Facebook. Der skal mine billeder ikke hen! Jeg mener i øvrigt ikke, at man kan sige noget generelt om billedhonorarer – det afhænger fuldstændigt af brugen (det gør det jo også hos de professionelle billedbureauer).
@Jens: Hvis forfatterportrættet fx er en del af et pressemateriale, bør der ikke være noget galt i at bruge det på din blog. Pressemateriale er jo netop fritaget for de regler, som jeg nævner ovenfor, da det er i den, der har lavet pressematerialets interesse, at dette bliver brug til omtaler både her og der. Er portrættet mere end 50 år gammelt er ophavsretten bortfaldet (jf. § 70). Håber, du blev oplyst
.
@Fru E: Din skelnen mellem private og mere generelle motiver og hvad man må ‘låne’ eller ej, kan jeg slet ikke være enig i. Det er det samme som at gradbøje lovgivningen, og det kan man efter min bedste overbevisning ikke. Problemet er jo også, at hvad du anser for privat, anser en anden ikke for det – og hvem skulle så afgøre, hvor grænsen går? Enten gælder en lov eller også glæder den ikke – og her har vi altså en situation, hvor loven siger: Du må ikke snuppe andres fotografier (eller tegninger eller malerier eller popart eller …) – ligegyldigt hvad fotografiets motiv er.
@Ellen: Mit mål er ikke at give nogen dårlig samvittighed, snarere at sætte fokus på problematikken og få folk til at tænke en ekstra gang
. Det ‘tyveri’, du beskriver, er jo netop ikke tyveri. Som jeg netop skrev til Jens, er pressemateriale fritaget for de nævnte retningslinjer – og når du fx viser en bogforside (og det gør jeg også!), kommer den typisk fra forlagets pressemateriale. Jeg bruger da også pressebilleder fra film, kunstudstillinger osv. på min blog, og selvfølgelig angiver jeg fotograf e.lign., hvis materialet angiver, at jeg skal det. Den slags materiale er skabt til reklame – og det er jo netop, hvad du gør, reklamerer.
@Tine: Velkommen til
.
Hvis du på et tidspunkt skal bruge logoet i erhvervssammenhæng, så er det klogeste da vist at købe det af din veninde, så du er 100 procent sikker på at have retten til det. Jeg tror også, at jeg ville have set positivt på en henvendelse ang. brug af billeder til undervisning (men det ville være det konkrete tilfælde, der afgjorde min bedømmelse). Og nej – vel skal offentligt tilgængeligt ej være lig med retten til fri brug for alle!
@Donald: Jeg er skam bevidst om, at jeg let kommer til at lyde som en ‘sur kælling’, når jeg slår et slag for ophavsretten! Men den risiko løber jeg gerne, hvis det betyder, at jeg får sat fokus på et væsentligt emne
. Og ja, det er da nemt at skære copyright-stempler ud, men man slipper forhåbentlig for dem, der linker dybt! Og … så er vi i øvrigt enige om, at nettet er fantastisk til vidensdeling!
Hej Bente
Da jeg læste dit indlæg, kunne jeg ikke lade være med, at søge udtrykket ” lånte fjer” under ordbøgerne over faste vendinger :
Der står ; besmykke sig med lånte fjer, iklæde sig med lånte fjer, pynte sig med lånte fjer, smykke sig med lånte fjer.
Betydning:
Udtryk for at lade som om, man er noget andet end det, man er.
Samt udtryk for, at nogen uberettiget tager æren for andres anstrengelser.
Jo tak Bente, jeg kan godt forstå din frustration over, at andre kopierer og udgiver dine fotos, som havde det været deres egne.
Det er et kedelig træk, og dybest set synes jeg, at det er trist for vedkommende ( du mener at vide hvem er ) at den pågældende ikke selv kan producere og udgive sit eget materiale.
@ Bente.
Jeg har fået mit logo i gave som en form for “tak for din hjælp” i en bestem situation. Det blev sendt til mig via en e-mail, hvor i min veninde har skrevet at billedet er mit og jeg må bruge til lige præcist hvad jeg har lyst til. Der med mener jeg, at jeg har lov til at bruge det, men det gør det jo ikke til mit værk og derfor skal jeg ikke have æren for dets fremkomst.
Det er jo lige som når nogen skriver til mig, at jeg skal lægge opskrifternes til mine egen kreative udfoldelser til fri afbenyttelse på min blog, vel skal jeg ej … hvis de vil fremstille det samme som mig, må de kopier min ide ud fra mit billede og kan de ikke finde ud af det, så må de finde en anden opskrift..
Jeg har set, at mange af de svenske og norske bloggere skriver copyright direkte inde på deres billede. Og du har selvfølgelig ret i, at det ikke er tilladt at bruge andres billeder. Der findes jo også et væld at tage af fra de offentlige billeder på fx Flickr – så der er ingen grund til at stjæle. Men jeg tror, at mange slet ikke kender reglerne.
Jeg har en enkelt gang oplevet at et firma har brugt et af mine billeder og fik, da jeg skrev til dem, en meget undskyldende mail tilbage med tilbud om at tage billedet af siden straks eller købe sig til at bruge det. Da jeg vidste, at det allerede havde ligget på siden længe, valgte jeg at sige ja tak til en julegave fra firmaet, og fik tre gode flasker vin for det (hvilket er en ret fin gave heroppe, priserne taget i betragtning).
Bliver ærlig talt også sur, når nogle “stjæler” mine billeder og bruger kun billeder fra nettet med kildeangivelse. Og kun salgsbilleder, f.eks. billedet af mit nye kamera (hvilket selv sagt er svært at tage selv…). Har på den anden side både solgt og givet andre lov til at bruge mine billeder, men ophavsretten, den beholder jeg.
@bente: Tja, lånte fjer er vist passende at tale om her
. Hvad bevæggrunden for ‘låneriet’ er, skal jeg ikke kunne sige.
@Tine: Nå, jamen så er der jo ingen ko på isen. Din veninde har overgivet sin ophavsret til dig via e-mailen, og derfor ejer du nu logoet, selv du ikke har kreeret det selv.
@Madame: Jeg må indrømme, at jeg slet ikke har styr på Flickr, så jeg ved ikke, hvad ‘de offentlige billeder’ er. Men i øvrigt er det jo slet ikke svært at finde gratis fotos på nettet – lovligt. En søgning på royalty free images giver over 11 millioner hits
.
@Grønlandsposten: For mig er det bestemt også et springende punkt, om der bliver spurgt først eller bare ‘stjålet’. Jeg kan faktisk være ret medgørlig, hvis folk spørger høfligt
. Og ja, hvis man sælger eller låner ud, styrer man jo selv, om man afgiver ophavsretten eller ej.
Du har ret i, at man ikke må uanset hvad. Så langt så godt. Men jeg tror alligevel ikke det kunne få mig op ad stolen, hvis nogle havde lånt mit blomsterbillede.
Men mit lånte billede er nu erstattet med et af mine egne, skal jo ikke støde nogle.
Det er helt fint, at du har nogle andre grænser end jeg, Fru E – sådan er det heldigvis at være menneske
. Men mit indlæg fik dig åbenbart til at tænke over problemet, og endda så meget at du skiftede dit billede ud – sådan noget får mig virkelig til at mene, at det nytter at blogge, også om mindre fornøjelige ting!
Ha’ en god dag
God dag til dig også
Hvad er det for et sprog? Jeg har ikke sagt (eller tænkt) sur nej det vil jeg simpelthen ikke skrive selv om jeg ved at det er en gammel diminutiv af kære.
Et par gange har jeg selv oplevet, at nogen har stjålet mine missebilleder. Men det er ok med mig. Men jeg kan selvfølgelig sagtens forestille mig mange andre billeder, som jeg ikke har lyst til at dele.
En af mine venner havde fundet et billede på nettet, som han brugte til et indlæg på sin blog. Han skrev hvem der havde taget billedet og hvor han havde fundet det. Der gik kun et par dage, før han fik en regning fra ham der havde taget billedet på 8.000 kr. Han gik til sin advokat, som rådede ham til at betale. Flere domme havde afgjort, at det var simpelthen taksten for at stjåle andres billeder på nettet. Når jeg læser alle kommentarerne i denne tråd, tænker jeg, at det var der måske flere som skulle vide.
Men selv om jeg ved det, så vil jeg ikke afvise, at jeg kommer til at stjæle i fremtiden. På et eller andet tidspunkt, skriver jeg måske et indlæg om en politiker – eller sådan noget. Og så mangler jeg selvfølgelig et billede…..
@Donald: He he … det var såmænd ikke din kommentar, min kommentar var møntet på
. Men … nogle gange er jeg faktisk sådan én, sur kælling altså 
.
@Jens: Tak for historien – måske kan den skræmme nogen fra lemfældig omgang med billedrettigheder.
Jeg har researchet lidt på det med politiker-billeder, og svaret er bestemt ikke entydigt! Folketinget.dk er ikke leveringsdygtig i billeder af de folkevalgte (derimod har de masser af interiørbilleder m.m. – til fri afbenyttelse!). Men rundt omkring på partiernes hjemmesider findes politiker-portrætter, nogle steder står der at de må bruges, andre steder står der intet. Så … du må vist på jagt, når du får et aktuelt behov
.
Et lille P.S.
Min Skat har det jo med at deltage i diverse løb, hvor der nogen gange bliver taget billeder under løbet af en professionel fotograf. Disse billeder kan så købes bagefter, hvilket min Skat også gør og vi har fået at vide, at vi godt må bruge dem på vores blogge i forbindelse med et indlæg, hvis bare vi skrivet et eller andet i denne retning …
En en stor tak til PhotoMotion for deres gode billeder og ikke mindst for deres Digi_Direkt produkt, hvor postvæsenet ikke skal blandes ind i købet !
… jeg husker så bare altid at linke til firmaet, som vi har købt billedet af, bare for en sikkerhedsnål skyld. For igen selv om vi har købt billedet og vi dermed har brugsretten til det, er det jo ikke vores værk og derfor skal vi heller ikke høste rosen for det.
For øvrigt så fortage en forespørgelse ved hvert køb.
Tak for dit P.S., Tine. Og du har ret, hellere linke en gang for meget end en gang for lidt
.
Flot indlæg Bente – har haft emnet oppe og vende – fordi jeg bliver stødt, når folk skriver: Najjj, hvor er det et godt billede, det bruger jeg lige.
Har endda skrevet sådan på min blog: Hvor andet ikke er anført, er al tekst og alle billeder min(e) – og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Men hvem læser det? Ikke tyven.
Hvis folk giver udtryk for deres glæde ved mine billeder, så får de dem. For et eller andet sted bliver man da stolt.
TV2 vejr – en af “vejrguderne” – har stjålet flere af mine billeder. Det er da groft, kunne da i det mindste spørge. Men nix.
Tak skal du ha’, Sister Bonde! Og ja, jeg ved, at du også kæmper med billedtyvene
.Faktisk tror jeg, at det er ret ligegyldigt, hvad vi skriver af copyright-meddelelser på vores blogs, for det er slet ikke der, ‘lånerne’ finder billederne. Det gør de på Google og andre steder. Og ja, det gør pokker til forskel, når folk spørger i stedet for bare at snuppe!
Tak for et flot indlæg og en god diskussion.
Jeg har i mange år været beskæftiget i forskningen og er opdraget med helt hysteriske regler for brug af andres ideer og matriale. Af og til stjæles der naturligvis i forskningen, men det er noget alle ved at man ikke må.
Den respekt kan jeg naturligvis ikke finde på nettet hverken når det gælder ideer, opskrifter, billeder eller tekster. I den amrikanske blogverden er der imidlertid gradvis vokset en respekt for andres arbejde op og her vil man altid linke til andre bloggere der har vist ligende ideer også selvom ens egen ide afviger noget. Hvis man ikke gør det vil man møde fordømmelse fra de andre bloggere. Det synes jeg er en fin måde at behandle hinanden på, en slags venskabelig kildeangivelse som godt kunne bruges mere herhjemme. Det er imidlertid ikke kun på nettet at ideer og opskrifter stjæles. Ugebladene gør det i stor stil og for et par år siden kom der en meget solgt og elsket bog hvor størstedelen af opskrifterne var skrevet direkte af fra Karolines Køkken. Det irriterede mig grænseløst at der ikke en gang var gjort noget forsøg på at gøre opskrifterne personlige og endnu mere at der ikke ét eneste sted stod en henvisning til bøgerne.
Når det gælder billeder er det på sin vis lettere for her er der kun to måder at stjæle på. Endten direkte (og det er forkert) eller ved at lade sig inspirerer af et helt genialt komponeret billede (det er lovligt, men kunne godt tåle en henvisning til den der fik ideen først).
Jeg kan se at der er mange søgninger der ender på min blog, fordi de har ledt efter et billede. Om de bruger dem ved jeg ikke, men helt principelt kan jeg ikke forstå at folk har lyst til at røve andres arbejde. Jeg vil egentligt helst selv tage alle billeder, men jeg bruger nogle gange min gode vens billeder fordi han er glad for den eksponering det giver ham og hans billeder er bedre end mine så det er en god handel for os begge to. Desuden er det lidt sjovt for mig fordi jeg normalt tænker tekst først og derefter tager et billede. Når han sender mig billeder er det den anden vej rundt. Så skal jeg prøve at finde på et indlæg der passer til billedet. Jeg henviser naturligvis til hans hjemmeside når jeg bruger billederne, men måske skulle jeg fremover også skrive at jeg bringer dem med tilladelse. Til nytår brugte jeg et lovligt billede af noget fyrværkeri til mit banner men jeg var faktisk ikke rigtigt glad for det og finder nok på noget andet næste år. Et par gange har jeg fotograferet et opslag i en bog. Her er jeg lidt i tvivl men tænker at når jeg angiver kilden må det vel hører under citat.
Det blev langt, undskyld, men det er fordi spørgsmålet også optager mig.
Jeg er vild med lange, interessante kommentarer, Marina, så ingen grund til undskyldninger
.
Jeg håber da meget, at den amerikanske tendens, du beskriver, vil brede sig til Danmark og omegn. Selvjustits ville hjælpe på meget. Ophavsretsspørgsmålet optager også mig (derfor vender jeg også tilbage til det
). Jeg har beskæftiget mig en del med området i min tid som forlagsredaktør, for i den branche er det jo supervigtigt, at man ikke udgiver noget (tekst, billeder, idéer osv.), som forfatteren har ‘lånt’ fra andre. At det smutter for forlagene, er der talrige eksempler på, bl.a. det om Karolines Køkken-opskrifterne, som du nævner, men fx også Frank Esmans afskrift fra et amerikansk værk for nogle år siden.
I øvrigt oplevede jeg for seks-syv år siden et eksempel på den anden form for billedetyveri (den kraftige inspiration), som du beskriver. Jeg var redaktør på en bog om gæstebud, og de to unge kvinder, der havde skrevet den, var så inspirerede af Martha Stewart Living, Better Homes and Gardens osv., at de med næb og klør ville have billederne til bogen til at ligne dem fra ‘forbillederne’. Det betød, at enhver skæv idé fra fotografen blev skudt ned, fordi den ikke passede ind i deres forudfattede opfattelse. Lidt snævertsynet, hvis du spørger mig … og ikke særligt kreativt eller interessant
.