Når de sociale medier er for meget

Vi udstiller os selv meget mere end tidligere med billeder på nettet, og hvem vi spiser med på hvilken restaurant, så alle kan se, hvor fede vi er. Det private er blevet offentligt, men det meste af det er noget ligegyldigt bullshit. Det er en selviscenesættende glansbilledeoverenskomst til at pudse statusglorien med. Vi er mere snakkesalige, men vi deler ikke vores grimhed med nogen.
Livsstilsekspert og tv-vært Christine Feldthaus, Politiken d. 24. januar 2014 i serien om Privatliv

(…) her, hvor vi kan vise, hvem vi er: Medlemmer af De Rigtige og De Godes Klub profilerer sig i deres krænker-modul, når de kører deres forudsigelige, letkøbte fordømmelser ind på debatholdepladsen i paller. Det er et spørgsmål om validering: om hele tiden at føre sin rigtighed ajour, så alle kan se den: Se mig! Jeg mener Det Gode! Ergo sum!
Forfatter Susanne Staun, Politiken d. 25. januar 2014 i debatindlæg om manges fordømmelse af Louise Østergaard pga.     hendes roman om forholdet til Yahya Hassan

Måske er det derfor, jeg efterhånden er blevet så træt, så træt af sociale medier. Af tonen og af selvpromoveringen. Tak til et par seje kvinder for de seneste par dage at have sat ord på, hvornår de sociale medier er for meget!

6 comments to Når de sociale medier er for meget

  • Eftersom jeg ikke anede hvem Louise Østergård er måtte jeg lige google, så det viser jo at det ikke er alle i Danmark der er så mediefikseret. Og faktisk synes jeg at de to udsagn er vidt forskellige. Jeg er fuldstændig enig med Christine Feldthaus, selv om hun jo også lever af vores se os trang, når hun drøner rundt og møder andre mennesker. Hvis man læser nogle af kommentarerne til den artikel dit citat nr 2 kommer fra, så synes jeg godt jeg kan følge nogle af dem, der går mod Susanne Staun. Men da jeg ikke har kendskab til hele denne opreklamerede sag, så må jeg hellere afholde mig fra at mene mere om den 🙂 i stedet tak fordi du fik mig til stoppe op og tænke.

    • Velbekomme, Lene 😉 – at stoppe og tænke er sjældent skidt!
      Vi er helt enige om, at de 2 udsagn er meget forskellige, men for mig at se rammer de hver for sig 2 væsentlige udfordringer ved de sociale medier: folks selvpromovering og -iscenesættelse samt den ubehagelige og bedrevidende tone, som har alt for gode kår på nettet.

      I øvrigt tror jeg ikke, du var gået glip af noget ved ikke at vide, hvem Louise Østergaard er (anmelderne har ikke være venlige ved hendes autobiografi) 😉

  • Jeg kendte heller ikke noget til LØ 🙂 Jeg er også så ukulturel og har i øvrigt været ret træt af sociale medier (undtagen altså lige dette her blogger), næsten siden det blev moderne. FB, Twitter,Younameit, go home …
    Bortset fra det, er både Feldthaus og Stein to kvinder, der er professionelle i selvpromovering, hvis du spørger mig 🙂

    • Måske er det bare, fordi jeg er Politiken-læser og ser DRK, at jeg ikke er gået glip af Louise Østergaard og hendes roman, Ellen 😉 . Heldigvis er der ingen, der tvinger os til at bruge de sociale medier, og det lyder jo, som om du har selekteret med hård hånd og kun har taget det til dig, du vil have, nemlig bloggen 😉 . Selv holder jeg blot pause, når det bliver lidt for meget …

Leave a Reply

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier