Teenageren var på hospitalet i går. Helt planmæssigt og uden relation til tirsdagens svimmelhed.
I 7. klasse stødte hun foden ind i en træstamme på en skoleudflugt. Den midterste tå på højre fod hævede og blev øm. Og det blev ved og ved og ved. Lægen og også sygeplejersken i vores lægecenter ordinerede opblødende fodbade, blid omgang med fodfilen og masser af fed creme. Men lige meget hjalp det.
En nyopereret teenagetå - i elendig mobilkvalitet. Marts 2009.
I 1. g fik teenageren nok. Tåen var ekstra stor og deform i spidsen, og så gjorde den kronisk ondt, ikke mindst ved sportsudøvelse. Lægen sendte en henvisning til sygehuset, og efter fem måneders ventetid mødte teenageren ortopædkirurgen for første gang. Ugen efter opererede hun det overskydende brusk, der var vokset ud i forlængelse af teenagerens tå, væk (det var nemlig det, det var). Det var i foråret 2009.
Teenagetåen helede fint, men den så stadig lidt mærkelig ud. Og det blev værre og værre og værre. Efter en undersøgelse og et par røntgenbilleder i går konkluderede ortopædkirurgen, at den fejlagtige vækst i tåen er fortsat (din tå muterer simpelthen, var den søde mor så flink at sige til sit barn 
). Så i næste uge opererer hun igen.
Og jeg skal med. Hele denne her historie har nemlig lært mig, at selv selvstændige og selvhjulpne unge mennesker ikke må møde op uden forælder eller værge, når der er kirurgiske indgreb på spil, og de ikke selv er fyldt 18 år. Selv om hun er alt andet end pivset, mit ‘lille barn’, så går jeg skam også gerne med og holder i hånd – umyndighed eller ej.
Da vi nu stod der i går med en læge med fodforstand, fik jeg hende i øvrigt til også at kaste et generelt blik på teenagerens fødder. Og jo, ganske som sin mor og mormor har hun anlæg for nedsunken forfod. Det er da pokkers, at man skal give sit barn den slags skavanker i arv! Håber, hun også har fået noget meget mere positivt med – men det har hun vist .
Øv, det lyder meget ubehageligt med ‘en muterende tå’! Jeg håber alt er ved at blive godt igen – hvad gør man egentlig ved en nedsunken forfod?
Om det bliver godt, ved vi efter operationen i næste uge, Madame. Men det gør det da forhåbentligt
. Man bruger indlæg i skoene ved nedsunken forfod. Jeg har fået et par specialtilpassede i efteråret, og de virker rigtig godt.
Hahahaa! Der er ikke noget bedre end mødre der opmuntrer med med sarkastiske bemærkninger om én
Håber, det går godt med teenagerens tå!
Stakkels tøs… men tænk hvis det var muligt kun at overlevere alle de gode gener.
Forestil dig det samfund af perfekte mennesker, man kunne opleve efter nogle generationer
Det er såmænd nok udmærket med nogle mutationer ind imellem – det synes den syttenårige dog nok ikkè?
Lad os håbe det bedste og at det bliver sidste indgreb på den tå.
Det lyder altså ubehageligt med en tå der lever sit eget liv.
Pokkers at vi ubevidst giver skavanker videre til vores poder. Men nu kan hun måske komme problemerne med irretation og smerte i forkøbet, nu hun ved at hun også har nedsunket forfod.
Håber næste operation er nok og hun få ro med den tå. Hun lyder nu som en rigtig sej teenager.
@Anne T.: Jamen, hun ved, at det er gas, du kan ta’ det
. Hun kunne have fundet på at sige noget lignende til mig …
@Ellen: Ja, det ville da være noget af et skrækscenarie! Og hvis det ikke er værre skavanker (inkl. nærsynetheden), hun har fået overdraget, så er der vist ikke så meget at klage over
. Tåen tager hun såmænd også med ophøjet ro.
@Septemberliv: Hvis ikke det her indgreb virker, og brusken vokser videre, så talte ortopædkirurgen om muligheden for at fjerne det yderste led af tåen. Men lad os håbe, det ikke kommer dertil. Og ja, det er fint, at teenageren nu er forberedt på, at hun har anlæg for nedsunken forfod – fx kan hun begrænse brugen af høje hæle for ikke at fremprovokere noget.
@Fru E: Hver operation kræver et par dage i total ro samt nogle uger, hvor der skal tages hensyn til tåen, så teenageren synes også, at det må være nok nu. Og jo, hun er sgu lidt sej
.