»På Facebook handler det egentlig bare om at blive set. I informationssamfundet er den største knaphedsressource andres opmærksomhed. Vi ser det også på den måde, vi bruger sms og e-mail. Vældig mange af beskederne handler sådan set bare om at sige: ’Hallo hallo, glem ikke, at jeg findes’. Det samme med Facebook. Og det at have 2.000 såkaldte Facebookvenner giver indtryk af, at man er en person, der sidder som en edderkop i et stort netværk. Og i et netværkssamfund er det en stor ressource for vældig mange mennesker«, siger Thomas Hylland Eriksen.
Ovenstående tankevækkende ord kunne man bl.a. læse i går i Politikens artikel Danskerne flokkes på Facebook, som fx kunne fortælle, at 12 procent af os har en profil.
Min holdning til Fjæsbogen har jeg jo tidligere ytret (og min profil har længe været deaktiveret; til min store irritation kan den jo ikke slettes). Men i dag fandt jeg et meget interessant blogindlæg hos per-olof.dk, som har været i dialog med en af eksperterne, Gisle Hannemyr, bag Politikens artikel. Læs endelig med, hvis du også er skeptisk over for Facebook.
jeg forstår ikke helt din skepsis mht. facebook – ok, i starten afskrev jeg det også som en ny dille, men så dukkede først en og senere flere gamle* bekendte op og jeg endte med at bruge en aften på at sætte mig mere ind i systemet…
nu bruger jeg den som en slags forlængelse af bloggen, en elektronisk opslagstavle om man vil, og det koster vel fem minutter et par gange om ugen at rydde uønskede gimmicks af vejen… resten af tiden passer den bare sig selv… pt har jeg 51 ‘venner’ og ingen af dem sender mig ligegyldige beskeder med mindre man regner fødselsdagshilsner og ferniseringsinvitationer med til den slags… facebook er muligvis ikke det perfekte sociale netværkssystem, men det slår konkurrenterne med flere længder og de udlovede forbedringer synes at flytte fokus mod et mere voksent publikum…
*gamle som i tyve-år-siden-sidst…
@klaus: Jeg afviser ikke, at nogen har fornøjelse og gavn af Facebook – jeg fatter det bare ikke! Men mit behov for at opstøve gamle bekendte er heller ikke stort; de mennesker fra ‘fortiden’, jeg gerne vil have kontakt med, har jeg allerede kontakt med.
Og … så støder Facebooks politik mig: alt, hvad man lægger på, overgår til at være deres ejendom og man mister selv ophavsretten til det!
Måske jeg skulle kigge lidt på det der Facebook noget.
Det er vist gået helt henover hovedet på mig.
Hvornår ved man om man har brug for at oprette en profil der ?
Er der et praktisk formåle med en sådan profil, eller indebærer det en fordel at have en sådan ?
Efter Bentes sidate kommentar, synes jeg allerede det virker knapt så interessant.
Jeg må indrømme, at jeg som de fleste andre ikke rigtigt satte mig ind i, hvilke rettigheder jeg afskrev, da jeg oprettede en facebook profil. Jeg gjorde det mest af nysgerrighed, men har dog fået kontakt med gamle venner derinde. Det er en nem og uforpligtende måde at genåbne kontakten på.
Men jeg bryds mig bestemt ikke om, at de ejer alle de oplysninger, jeg lægger derinde. Så det bliver nok en udfasning …
@Qrt: Hvis du er nysgerrig nok, så prøv at oprette en profil (men husk, den kan ikke slettes igen, kun deaktiveres!) og få syn for sagn. Det er svært at afgøre for andre, om de har brug for at netværke på Fjæsbog-faconen.
@smmi: Jeg er skam ikke bedre eller grundigere end andre – så jeg opdagede også først det med rettighederne senere! Og fik en ret dårlig smag i munden …