Mens vi venter på snestormen …

020210_1

Den kommer lige så langsomt krybende fra vest, viser DMI’s radar. Snestormen, som følges med et lavtryk. Efter at have forlystet resten af landet skulle den sidst på eftermiddagen ramme København og Nordsjælland, varsler DMI.

Det ser ud til at blive en kyndelmisse med manér. Nok ikke den koldeste dag, men en af de voldsomme. Med masser af den sne, vi slet ikke trænger til mere af.

Man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste, kan man bl.a. læse i Wikipedias kyndelmisseartikel.

Det lyder da som en supergod idé med sådan en omgang stenkasteri, hvis du spø’r mig ;-) .

Og så vil jeg ellers glæde mig over, at jeg ‘bare’ skal lave lektier hjemmefra i dag og ikke skal på tur med DSB. De har nemlig allerede varslet, at S-togene nok vil få problemer i eftermiddag …

Ha’ en dejlig kyndelmisse … trods alt ;-) .

Tags: , , , , , , , ,

8 kommentarer til “Mens vi venter på snestormen …”

  1. Tak og i kærlig lige måde. Vi venter også her ;-)

  2. Madame siger:

    Det lyder godt at du kan blive hjemme i dag!
    Lige nu raser snestormen her, og den er jo knapt nok begyndt for alvor …

  3. Søren siger:

    Rigtig god hjemmedag Bente. Der er et link mere om kyndelmisse her:
    http://www.gourmethaven.dk/solopned/solindex.php?m=2&d=2

  4. Bente siger:

    @Jeannette: Ja, og nu er det så helt slut med at vente – gråt, hvidt og vådt er det derude ;-) .

    @Madame: Hvis man skal tro radaren, så er vi næsten midt i den værste sne nu i Nordsjælland. Så der er håb forude ;-) .

    @Søren: Mange tak ;-) . Jeg tager lige dette varsel til mig: … snevejr denne dag lover tidligt forår!

  5. TinaLiel siger:

    Hvor sjovt at høre om kyndelmissen. Godt du ikke skulle ud idag! Puha sender dig 5 grader herfra – det er hvad jeg vil af med ;-) KNUS

  6. Lene siger:

    Altså så sidder jeg her på Mallorca og synes et eller andet sted at det faktisk må være lidt hyggeligt at sne inde, men det kan godt være at det er mindre hyggeligt når man er i det ;-)

  7. Septemberliv siger:

    Hvor slemt fik I det?
    Sne er der kommet her, men turen hjem var ikke så slem, som der var lagt op til, når man hørte radioen.

    Håber du nød din hjemmedag og hav en god aften :)

  8. Bente siger:

    @Tina: Ja, det var dejligt ikke at skulle nogen steder i dag. Manden valgte også at køre tidligere hjem fra arbejde, så han ikke ville risikere at ‘hænge fast’ nogen steder. Åh ja, fem ekstra grader ville være dejligt, tak :D .

    @Lene: Det er skam ret hyggeligt, når det sner – især hvis man ikke skal ud ;-) . Og her hos os var der slet ikke nogen risiko for indesnening. Så der er såmænd okay :-) .

    @Septemberliv: Det har ikke været slemt her. Der er vist maks. kommet fem-ti cm mere – men jeg har altså ikke været ude at måle ;-) .

Skriv en kommentar