Mennesker i bevægelse

Der er vist ingen, som jævnligt besøger min blog, der har overset, at jeg er begejstret for at strø om mig med fotos. Men de samme mennesker har formentlig også bemærket, at nærmest alle motiver ligger inden for meget få kategorier: Natur, have, mad og katte (og en enkelt afstikker til rejsemål eller kunst nu og da). Jeg ta’r såmænd også billeder af mennesker, men det er oftest i den private afdeling, og derfor ender de meget, meget sjældent på bloggen.

Men på weekendens fotokursus fik jeg rig lejlighed til at tage portrætter m.m. Bl.a. af mennesker i bevægelse, seriøs bevægelse (nærmest totalt ukendt fotoland for mig!). For den stegende hede lørdag eftermiddag tilbragte jeg – og de øvrige kursister – sammen med Anders og Alex. To superseje, superudholdende parkour-udøvere, hvis eneste opgave denne eftermiddag var at gentage og gentage deres halsbrækkende øvelser, indtil alle fotograferne (næsten) havde fyldt sd-kortene ;-) .

Nyd dem lige. Det er godt nok et par fyre med total kropskontrol!

He he … bemærk lige, at jeg fik sneget en mængde hyldeblomster med ind på dette foto :D .

Advarsel dette bliver ikke de eneste fotos fra fotoweekenden, der kommer på bloggen ;-) .

19 kommentarer til Mennesker i bevægelse
  • Skønne skønne billeder:-)
    Glæder mig til at se flere.

  • Per

    Herlige billeder og som du så rigtig nævner, er det jo lidt sjældent, man har lejlighed (privatlivets fred) til at vise den slags billeder.
    Lad dem endelig komme flydende …

  • @Sandra: Tak – og … du vil ikke blive skuffet ;-) .

    @Per: Tak ;-) . Ja, jeg værner i hvert fald om privatlivet – men så er det jo dejligt at få modeller stillet til rådighed …

  • Hvilken luksus, at få lov at lege med foto en hel weekend. Herlige billeder! Jeg glæder mig til at se flere… :-)

  • De billeder fortæller en historie om glæden ved at være til. Man skulle næsten tro at de kan flyve! (Og gætter jeg rigtigt ville de trives med en delta-vinge!) :-)

  • fede billeder du har fået taget Bente. det er lige før jeg bliver inspireret af dit indlæg til at vise et par af dine frem, men tiden er lidt knap. :)

    Du har helt ret, en super oplevelse at få lov til at fotografer noget helt andet end det man plejer. Er faktisk blevet lidt tændt på at opsøge sådanne motiver. :)

  • Det er nogle rigtig flotte billeder du har “skudt” – især når man tænker over hvor svært det er at få gode billeder af mennesker i bevægelse.

  • Billeder af flotte, muskuløse ungersvende er vel heller ikke at kimse af…

    (Alvorlig talt, så foretrækker jeg til enhver tid katte og haver… ;-) )

  • Totalt fede billeder :) Jeg har set billeder fra samme dag hos Cat. og hold op jeg glæder mig til at se flere af jeres billeder :)

  • Parkour er bare vildt imponerende!!! Og smukke billeder du fik i kassen osse :D

  • Flotte billeder. Men jeg tænkte på, at moderne kameraer næsten er for hurtige. På et billede af et mennesker i bevægelse vil jeg gerne se spor af bevægelsen. Dette sker selvfølgelig på bekostning af skarphed, men jeg synes alligevel, det kan være flot.

  • Flotte billeder, både modeller og vejr har været med jer i sidste weekend.
    Jeg gad godt delitage i sådan et kursus en dag..

  • @Ditte: Ja, det var skam en luksus – en sommerferiegave fra mig til mig :D .

    @Donald: Ud over at de nok ville se ret spøjse ud med en deltavinge, så tror jeg, du har ret :-) .

    @Catarina: Ja, jeg er da sikker på, at du har fået mindst lige så gode billeder i kassen! I øvrigt har jeg gjort mig nogle af de samme tanker ang. motiver – det kunne være interessant med flere ‘aktion’-billeder ;-) .

    @Olines: Tak skal du ha’. I alt skød jeg et par hundrede billeder den eftermiddag, så der er skam også nogle imellem, der ikke er gode :-) .

    @Mia: He he … den slags billeder skal der nok komme flere af :D .

    @Helle K.: Mange tak ;-) . Ja, motiverne var der bestemt ikke noget galt med den eftermiddag – det var bare om at skyde løs.

    @Bibbi: Ja, parkour er ret sejt (jeg blev helt forpustet bare af at kigge på dem ;-) ). Og … tak :D .

    @Henny: Du har helt ret – bevægelse er der alt for lidt af! Men … det er ikke kun kameraets ‘skyld’, det er også fotografens. Jeg er nemlig så urutineret i den type billeder, at jeg har nok at gøre med at holde kameraet stille i stedet for at følge motivet og dermed skabe bevægelse i billedet. Men den slags kommer vel, hvis jeg øver mig længe nok ;-) .

    @Inge: Det kan bestemt anbefales med sådan et fotokursus – det var en fed oplevelse (og første gang jeg prøvede det). Og tak ;-) .

  • En deltavinge er sådan en slags overtelt med et par bøjler nedenunder, så man kan lægge sig på maven og flyver med hænderne til at styre bøjingen af formen på vingen – den slags som svæver rundt ude over skrænterne ved havet. Det ville ikke se underligt ud, tror jeg.

  • Jo, de her fyre ville formentlig se underlige ud, Donald – for der var så meget krudt i dem, at det at svæve vist var for langsomt ;-) .

  • Det er jo som at være der selv ;o) Flotte skud, Bente. Du inspirerer mig til at sætte mit eget navn på mine egne billeder. Indtil videre deler jeg bare ud af dem uden copyright.
    Damm – så må jeg ind i fotoshop og skrive lidt ;o) Ynder at lade billedet være rå og uberørt … Glæder mig til at se flere hen over tid :o )

  • He he … ja, og det var du jo, Bente – der selv, altså :-) .

    Jeg har sat copyright på mine billeder i et års tid, fordi jeg har haft (og har) problemer med, at andre snupper dem (læs evt. bl.a. dette blogindlæg).

    Men copyright-beskeden er typisk også det eneste, jeg laver i Photoshop, ud over at sætte størrelsen ned. I dette indlæg er det også kun ‘konkurrence-billedet’, der er arbejdet med i Photoshop.

  • Jeg kom lige til at kigge lidt længere tilbage og faldt over dette indlæg. Jeg er dybt fascineret af parkour. Det er supersejt, men det er også flot. Efter min mening er det bevægelseskunst på linje med ballet – og jeg tror faktisk det kræver lige så meget teknik, balance, styrke og koncentration. Indtil videre har jeg desværre kun set det i fjernsynet, men det må være utrolig imponerende at se det i virkeligheden. :D

  • Det var vildt imponerende at se i virkeligheden, Jens! Og det var ret fedt at kunne sige Hva’, vil du ikke lige gøre det der igen? ;-) .
    Jeg tror, du har ret i, at det teknisk kræver lige så meget at dyrke parkour som ballet!

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier