En søndag uden ret mange input lyder som en helt god idé, synes jeg. Og sådan en har jeg da også i sigte. Herligt
.
For her fredag og lørdag er der hældt masser på inputkontoen. Først var jeg henne på en af de bedste kinesiske restauranter, jeg kender, sammen med en af de veninder, jeg har kendt længst. Faktisk mødte vi hinanden, da vi begge startede på danskstudiet på Københavns Universitet i 1987. Men det er så mange år siden, at vi slet ikke orker at tælle dem
.
Og i dag nåede manden i mit liv og jeg kun lige at klare ugens store dagligvareindkøbstur, inden vi også havde improviseret en tur til hovedstaden – og den blev teenageren inviteret med på. Den praktiske del var, at vi lige skulle et smut på ophørsudsalg i Hemtex i Frederiksborggade for at supplere bestanden af kraftige, lækre badehåndklæder. Til halv pris.
Bagefter stod den på caffe latte og så en tur i biffen. For at se den skæveste (men ikke uforglemmelige) film, jeg længe har set, The Men Who Stare At Goats. Baseret på en dokumentarisk bog om bizarre metoder i den amerikanske hær giver filmen bl.a. krigen mod terror en på hatten.
George Clooney, Ewan McGregor, Kevin Spacey og Jeff Bridges er perlerækken af skuespillere, der fortæller den humoristiske historie om Jedi-krigerne i den amerikanske hær. Deres våben er det overnaturlige, og de tager både synskhed, telepati, tankens umådelige kraft og koncentration i brug. Periodisk er det rigtig morsomt, faktisk hylende grinagtigt, men i andre perioder skrider fokus. Læs evt. Erik Jensen anmeldelse (som i øvrigt ikke er særlig velformuleret) i Politiken, hvis du vil vide mere om filmen.
Men hvem orker at lave aftensmad ovenpå det dagsprogram? Ikke os, i hvert fald
. Så det lod vi i stedet Riz Raz om. Og da maverne ikke kunne rumme mere vegetarisk buffet, var vi klar til at køre hjemad igen. For at samle kræfter til en søndag med meget få input
.




Nå, nå – du kunne få en værre søndag
http://www.peasoupclub.com/roligheter/murphy-strikes/
He he, Søren, jeg er nu glad for, at jeg ikke er bilist
.
Kan godt forstå du trænger til en søndag uden planer oven på den fredag og lørdag. Du må ha’ en dejlig søndag Bente.
Du har fortjent en hviledag, nyd den!
Nyd søndagen 110%. Det er fortjent.
Rigtig godt (ingenting) søndag
Den film lyder som en man bør se, så når den kommer til vores lille lokal bif vil jeg tage ind og se den.
Rigtig god søndag.
Ja den var ganske sjov ikke. Meget i starten, men så ebbede det noget ud. Jeg er en stor fan af George Cloney, specielt når han medvirker i coen brødernes film og Ewan Mcgregor, som bare er en eminent skuespiller. Læste at Jeff Bridges var fyldt 60 år. Syntes nu ellers han holder sig rigtig godt.
Hav en god søndag
@Catarina: Ja, jeg er mest til fred og ro i dag
. Håber du også har en dejlig søndag!
@Olines: Håber du også nyder din søndag!
@Septemberliv: Ingenting-søndag. Ja, det er vist sådan en, jeg har
. Også en god søndag til dig!
@Fru E: Jeg følte mig i hvert fald godt underholdt – om end det nok ikke er en film, jeg vil huske længe
. Også en god søndag til dig!
@Havehyrden: Jo, den var sjov! Men heldigvis også mere end det. Og faktisk så syntes jeg ikke, det gjorde så meget, at det hylende morsomme ebbede ud. Tænk, jeg havde det lige omvendt: Jeg syntes, Jeff Bridges så gammel ud
.
Håber du har en god søndag!
hø hø, ja du har ret mht til Jeff Brigdes og lige den film. Jeg tænkte nu lidt mere generelt! Han er da en flot 60årige!