Jeg har et superblødt punkt, hvor der bor en stor kærlighed. Kærligheden til animationsfilm og tegnefilm. Nu hvor teenageren er godt på vej til 17, ryger der ikke så mange af den slags film ned, som der tidligere gjorde – egentlig noget pjat, for jeg kan jo bare se dem selv, men gør det sjældent 
.
Men i dag er min kærlighed blevet plejet. Med en tur i den lokale biograf, som har Ice Age 3 på programmet. Og tænk, både teenageren og manden i mit liv holdt mig med selskab!
Da den første Ice Age-film kom i 2002, faldt jeg pladask (og jo, jeg har set den en del gange ). Ud over at filmene er smukt animationsfilm-håndværk, er figurerne morsomt fundet på og humoren helt i top. Jeg føler mig i godt selskab hver gang. Også denne tredje gang.
[...] mens syndfloden i toeren var en naturtrussel lige til at leve sig ind i, med eller uden klimakonferencer i baghovedet, så er dinotruslen med 60 millioner års forsinkelse denne gang bare et postulat, der er gjort alt for skræmmende livagtigt. Nu, da stenaldermanden er ude af Statsministeriet, så lad os andre komme tilbage til den rigtige istid.
Sådan skrev Søren Vinterberg i sin firstjernede anmeldelse i Politiken. Og ret kan han da ha’. Men filmen er også fantasi af skønneste skuffe, så jeg vil ikke klandre den voldsomt for den naturhistoriske ukorrekthed. Det er noget af et rodet univers, når mammutter og dinosaurusser optræder i samme fortalte tid. Men det er o.k. med mig. For jeg klukker stadig over de 94 minutters skøre påfund, jeg lige har været vidne til 
.
Skønt, skønt, SKØNT med endnu en voksen Ice Age-lover. John og jeg har set den tre gange helt alene, os to sammen
, + fire andre gange, hvor vi har tvangsindlagt andre til at se den. Med stor succes. Toeren var også god, men etteren var den bedste. Vi har endnu treeren til gode, men skal snarest have investeret i den.
Det er intet mindre end suverænt lavet. Og Scrat (staves han sådan?) er vidunderlig. De danske stemmer er næsten bedre end de originalt indlagte – specielt er dovendyrets stemme fantastisk – husker ikke lige, hvem det er.
Jeg satte etteren på i maj til Anna. Som blev dybt ulykkelig over den lille drengs og specielt hans mors skæbne. Jeg var nødt til at stoppe filmen, for barnet kunne slet ikke rumme det og var ikke gammel nok til at forstå min forklaring om, at drengen får det godt. “But where’d his mother gone?” spurgte hun hele tiden.
Det er måske i virkeligheden en voksenfilm?
Jamen, hvis du (også) er Ice Age-lover, Ellen, så kan jeg kun sige: Glæd dig!
(dog tror jeg nu også, at etteren fortsat er min favorit).
Ang. dit barnebarns reaktion, så kan jeg egentlig godt forstå den (kan ikke lige huske, hvor gammel hun er. 4 år? 5?). At miste/blive skilt fra sine forældre er vel egentlig noget af det værste, små (og lidt større) børn kan forestille sig, og når de ikke er store nok til for alvor at skelne mellem fiktion og virkelighed, bliver filmens handling nærmest traumatisk. I anmeldelsen af treeren fremhæver Vinterberg i øvrigt, at “her er grund til at tage censurgrænsen på syv år alvorligt”. Det er min vurdering, at man også bør det med de to første film.
Og … så lidt Scrat-bonus til dig
Kære Bente
Jeg deler din fascination med tegne- og animationsfilm.
Dyrene bliver menneskeliggjorte, og de farefulde situationer, bliver for det meste klaret med overlevelse, i hvert tilfælde med hensyn til hovedfiguren.
Hmmm. Hun blev 3 år i januar… jeg havde slet ikke set, at der var aldersbegrænsning på…
Tak for Scrat-bonus
Det var sjovt at læse om din og Ellens fascination ved tegnefilm. Jeg har helt glemt at hengive mig til denne glæde, efter at sønnike voksede fra at se tegnefilm – men jeg så mange af Disney’s film med lige så stor glæde, som han gjorde.
Dejlig dag til dig
@bente: Ja, det er sjældent (for ikke at sige aldrig) der sker hovedpersonerne noget.
@Ellen: Jeg tror ikke, du er ene om at overse aldersgrænsen. Men … så kan du jo bare glæde dig, til børnebørnene bliver gamle nok – så vil de garanteret gerne se Ice Age mange gange sammen med dig
.
@Madame: Du må se at komme i biografen med dit barnebarn
. Når først hun er blevet syv år, er der mange spændende tegne- og animationsfilm at se …
Ha’ en dejlig dag, alle sammen
.
Ha ha, den har jeg også lige været inde og se. Ikke en film jeg selv ville ha´ valgt, men min veninde inviterede. Hvor blev jeg glædelig overrasket – både over filmen, men også over 3D oplevelsen.
“Did it kill you?” “Sadly yes – but i lived”
Ha ha, skønt at høre, at endnu en er hoppe på Ice Age-vognen
. Jeg kan jo slet ikke stå for al den fantasi og humor, de film er spækket med!