
Den sprang ud i går. Årets allerførste tulipan i min have. Og i dag har jeg siddet og kunnet nyde den. I mange timer. Mens jeg holdt arbejdsmøde med en kunde.
Men det var endnu bedre at komme et smut helt ud i solskinnet. Helt tæt på. Sammen med kameraet (selvfølgelig
). Og en nysgerrig kat, der var ved at skræmme livet af mig, da han lydløst sneg sig ind på mig. Mens jeg lå med rumpen i vejret midt på græsplænen (godt, der ikke var nogen hjemme til at forevige det syn!).





Tulipan! Har du stået og åndet på den? Det var da heelt vildt tidligt. Mine har dårligt nok set lyset endnu.
Men foråret er skønt, skønt, skønt
He he … nej, det har jeg skam ikke haft tid til, Ellen
. Men i efteråret snøvlede jeg mig sammen til at købe løg til tidlige tulipaner – det kan godt anbefales! Jeg har også masser af tulipaner, som endnu kun er grønne blade. Men … forventningens glæde …
.
Sikke da en smuk tulipan og farverne er da bare så dejlige forårsagtige, jeg er glad for at du tog kameraet med ud.
Den nysgerrige kat skulle have haft et kamera om halsen
Hvor er det dog smukt med alt det, der blomster i øjeblikket! Og vi trænger til blomster efter en lang, lang vinter …
@Catarina: Tak skal du ha’ – og tænk, så er det endda bare nogle billige tulipanløg fra Netto, jeg har lagt
.
@Madame: Ha ha … det kunne du have tænkt dig, sådan et ‘kattebillede’
. Og ja, det er tiltrængt med alle de skønne farver, der pibler frem!