Køkkenhaverne skyder op igen stod der på forsiden af sektionen Lørdagsliv i Politiken i går (artiklen kan også læses her). Artiklen kunne melde, at frøsalget siden sidste år har været stigende – efter 10 år med nedadgående salg – og at flere og flere konverterer et stykke af græsplænen til køkkenhave.
Flere og flere vil gerne vide, hvordan deres fødevarer bliver til. Det har man fuldstændig styr på, når man selv dyrker dem. Det udtaler Jesper C. Corfitzen fra Haveselskabets rådgivning, som også rådgiver de nye hobbyavlere. Han fortæller også, at det i stor stil er de yngre familier, dem i 30′erne, der gerne vil dyrke nogen af deres egne grøntsager.
Måske skyldes det min alder (for det er jo lidt siden, jeg var i 30′erne 
), men jeg har bevæget mig den modsatte vej af trenden i år. Jeg har simpelthen skåret køkkenhaven ned til et minimum. Jeg har mine rabarber og mine jordbær og så en mængde krydderurter. That’s it.
Ingen courgetter eller sukkerærter eller gulerødder eller rødbeder eller rucola eller salat eller radiser i år. For jeg orker simpelthen ikke at prøve at finde tiden til at passe dem. Og så længe jeg køber de færdigudviklede grøntsager i økologisk udgave, er jeg nu ikke så bekymret for, hvordan de er drevet frem.
I mit første ægteskab brugte vi meget energi på at dyrke køkkenhave i stor stil og havde inddraget en stor del af vores parcelhushave til det. Det var da dejligt at have masser af grøntsager af egen avl til madlavningen. Men … hvor tog det også meget af vores tid.
Her i den frederikssundske have anlagde manden i mit liv og jeg en lille køkkenhave, da vi flyttede ind for fem år siden, og supplerede med et par mistbænke. Jeg har dyrket lidt af hvert af grøntsager hvert år. Men som tiden går, begynder jeg at hælde mere og mere til at bruge min havetid på blomsterne. Noget som jeg skægt nok gik ret lidt op i, da jeg var meget yngre.
Det var ikke et helt bevidst valg, jeg træf i år, det der med at droppe grøntsagerne. Det kom lidt af sig selv, fordi jeg har brugt meget mindre tid i haven dette forår, end jeg plejer. Dels pga. vejret, dels pga. alt for mange andre weekendaktiviteter. Men når jeg tænker over det, så savner jeg faktisk ikke grøntsagsproduktionen. Og … jeg kan altså sagtens leve med ikke at være trendy .
Hvad med dig? Dyrker du dine egne grøntsager?
Nej overhovedet ikke, vi har lidt mynte (til fabelagtig gode drinks) purløg der har sået sig selv, hvorfra aner jeg ikke. Æbler på træerne de år de år der er nogen, en veninde har sået 1 meter persille, som nu er på vej op. Det er en golfhave = en have med minimal vedligehold og arbejde. I Sverige har vi naturgrund med skovjordbær der gror som ukrudt og en frygtelig masse blåbær. Da jeg var yngre havde jeg køkkenhave hvor jeg hentede grøntsager det meste af sommeren, i dag slæber vi det hjem i poser fra grønthandleren og supermarkedet. Nogle gange ønsker jeg mig et drivhus til tomater, vindruer, peber og agurker, men så slår jeg hjernen til og erkender at det ville jeg aldrig få passet alligevel…
Summa summarum… jeg er heller ikke trendy…
Ja, det er godt, at vi ikke skal leve af vore afgrøder, for så stod det ilde til, he,he.
Varierer lidt fra år til år hvor meget jeg har. I år blev det mest til krydderurter.
Vejret har sandeligt også medvirket til at havetimerne har været stærkt begrænsede, magen til forår vi har haft……
Jeg dyrker ikke mine egne grøntsager, men ville gerne. Jeg synes det er helt vildt livsbekræftende, at se det hele pible op. Osse meget, meget tilfredsstillende at guffe det hele
Men men men, det kniber gevaldigt med overskuddet og jeg vil ikke set det hele gå op i hat og briller…..så jeg køber mig til grøntsagerne. Det eneste jeg har er vinrabarber, skovjordbær og purløg – og det er ok
Nej, men jeg ville gerne – i lille målestok i hvert fald. I mit allerførste hus var der en køkkenhave med forskellige sorter jordbær, og hver sommer nærmest levede jeg af jordbær i hele juli. Det var SÅ lækkert. I år har jeg investeret i et lille minivæksthus, hvor jeg har tænkt at placere en enkelt tomatplante – bare for at prøve. Jeg har aldrig dyrket tomater, men det må også være skønt.
Ellers køber jeg ligesom dig økologisk grønt (og andet) – men SMAGEN af det hjemmedyrkede er alligevel bedst, fordi det er så plukfrisk.
@Inge: Ja, det er vist netop det, det handler om: At slå hjernen til og tænke over, om man har tiden og vil bruge den på køkkenhaven. Om det så er trendy eller ej
.
@Laura: Nej, det har søreme ikke været et forår, hvor man har haft lyst til at gå meget i haven, det kan vi godt være enige om
.
@Bibbi: Jeg er enig med dig i det livsbekræftende – men jeg er også kommet dertil, at jeg bare må erkende, at jeg ikke kan nå det hele. Og der er altså ting, jeg hellere vil end at dyrke køkkenhave
.
@Mia: Et minivæksthus med plads til én tomatplante – det lyder som et passende ambitionsniveau
. Og jo, det er skønt at dyrke tomater. Det har jeg også gjort tidligere, selv om jeg aldrig har haft et drivhus. Og ja, de friskplukkede grøntsager ‘kan noget’, som er helt specielt 
.
Jeg har haft det akkurat som du. Jeg boede i et mindre kollektiv i startfirserne og vi var ludfattige, så vi dyrkede stort set alle vore grøntsager i en kæmpe køkkenhave (og havde selvfølgelig, høns, ænder, gæs og får – med uld som blev spundet…). Hårdt slid, men så kunne vi også leve af rødbedesuppe hele vinteren!!!
Da vi flyttede i eget hus og havde mindre børn, var det med en pæn stor køkkenhave + høns. Nu hvor vi kun er to, er det minimeret til krydderurter, rabarber og frugtbuske og -træer. Det er såmænd rigeligt, men jeg køber også økologisk, så jeg har ikke dårlig samvittighed over det jeg putter i munden. Jeg synes det er fint at trenden er vendt, men: Been there, done that ;-D
Næhtak – som du siger, kræver det alt for meget tid, som i mine øjne ikke står mål med udbyttet – især ikke, når man kan købe sig til al økologien.
Krydderurter har jeg i meget stor stil, men de passer sig selv, lige som mine rabarber gør.
Min mor havde en KÆMPEurtehave, da jeg var barn – hold da fast, hvor tog den lang tid at holde ren for ukrudt; for slet ikke at tale om gennemgravningen en gang om året – det var først langt senere, der kom en havefræser ind i billedet.
Jeg drømte engang om at være totált selvforsynende. Med streg under engang…
Men det er da fint at lære sine børn om ‘fra jord til bord’-principperne
Jeg læste også artiklen i Lørdagsliv, Bente, og det er vel krisen, der får mange til at dyrke flere grøntsager selv. Hvis man har mindre børn, synes jeg, det er en god idé i en periode at have køkkenhave, så ungerne kan se, hvordan vores mad bliver til.
Vi har dog også valgt at købe os fra besværet, og jeg gætter på, at rådyrene alligevel ville æde det hele …
Nej, jeg gider ikke have køkkenhave. Så meget grøntfoder spiser vi trods alt heller ikke, at vi ikke skulle kunne få råd til at købe det. I øvrigt er grunden her vist ikke helt økologisk. Det varede flere år, efter at vi var flyttet ind, før der overhovedet voksede noget ukrudt, så jeg gætter på, at der er blevet brugt rigeligt med round-up før i tiden. Det er der ikke så mange vitaminer i!
@Ditte: Ja, det er vist også sådan, jeg lidt har det: Been there, done that
. Der hørte i mange år også høns med til min have (det har jeg faktisk blogget om engang), og det var da ganske hyggeligt. Men det var også noget af et arbejde.
Men du har helt ret – det er fint, at køkkenhaven er kommet på mode igen!
@Ellen: Nej, man skal bestemt ikke begynde at tænke over økonomien, når man dyrker sine egne grøntsager – det kan generelt slet ikke betale sig at gøre det. Men jeg tror nu heller ikke, det er det, der er det vigtigste for folk (sådan har jeg heller aldrig selv haft det). Jeg er helt enig med dig i, at det er en god idé at lære sine børn, at gulerødderne ikke vokser nede i supermarkedet
.
@Madame: Jeg troede også først, at det var krisen, der havde givet hjemmeavlen et skub, men det angiver artiklen slet ikke som grund. Derimod taler den om miljøbevidsthed og fødevaresikkerhed.
.
He he … ja, jeg er sikker på, at I ville få et meget pauvert udbytte, hvis I prøvede at dyrke noget som helst
@Henny: Uf, nej der ville jeg da heller ikke turde dyrke noget som helst spiseligt! Hvis selv ukrudtet har haft svært ved at gro, er jeg sikker på, at du har ret i, at der har været masser af round-up i spil.
Kære Bente.
Først vil jeg sige det er hyggeligt med blogs, hvor i havetemaer vendes. rigtigt dejligt er det når andre kan bruge ens udtalelser til noget. Jeg har selv startet min egen blog op JCC Fabulous Gardening – ikke fordi jeg er den store journalist endnu, men derfor kan man jo godt prøve at dele lidt af sin haveglæde ud til andre.
Jeg har selv kun en lille køkkenhave. Men det er mest tiden der sætte begrænsningen. Jeg bor nemlig selv til daglig på Frederiskberg og min 12.000 kvm. have ligger en lille time herfra syd for Sorø. At have en weekend køkkenhave er derved lidt besværlig. Alligevel nyder jeg rigtigt meget at kunne gå ud og hive et par frisk løg op, plukke lidt salat og gumle på en frisk radis til min røgede makrel på frokost havebordet.
Generelt er jeg stor fortaler for at vi lære børn hvordan, vores råvarer bliver til og at de gennem kontakten med haven og planterne får et fornuftigt natursyn.
Så vil jeg iøvrigt gerne korrigere jer mht. round-up. Tidligere sprøjtninger med midlet round-up giver ikke besværligheder med at dyrke planter på et senere tidspunkt. Dog betyder det ikke at grunden ikke kan være forurenet med et eller andet. Andre faktorer som traktose eller blot tung lerjord kan også være årsager til dårlig plantevækst. Og dette siger jeg ikke fordi jeg er tilhænger af round-up, men ret skal være ret.
Tak for din kommentar, Jesper. Det er dejligt at få feedback fra nogen, jeg ‘bare’ har citeret fra en avis
. Jeg må forbi og kigge på din blog i den nærmeste fremtid. Det lyder som noget af en udfordring at have sin have så langt væk, men jeg kan godt forstå, at du alligevel nyder den!
Jeg er klar over, at man kan dyrke, hvor der har været brugt round-up – men … helt ærlig … jeg ville bestemt ikke have lyst til at gøre det. Faktisk slet ikke. Men det glæder mig da, at du ikke er round-up-tilhænger
.