Knips

Det er pensionistagtigt at fotografere blomster, siger teenageren. Men nu er jeg jo heldigvis hverken pensionist eller teenager men bare en behagelig mellemvare, så jeg tager det lallende let og trisser videre med kameraet.

Og tænker, at jeg er blevet gammel nok til at synes, at det er meningsfuldt at lade linsen dvæle helt tæt ved skønheden og prøve at indfange en brøkdel af den, mens livet er langsomt og stille omkring mig. Jeg kan såmænd også falde lidt i svime over et par pipfugle som smutter forbi ude i haven, som Qrt skrev forleden.

Kameraet købte jeg for et års tid siden, primært fordi jeg havde fået en fortløbende opgave med at skrive og illustrere portrætter af virksomheder i Frederikssund. Men også fordi jeg helt privat savnede et digitalt alternativ til mit gamle, analoge Nikon F-401, som udviklingen var løbet fra, og 20 års brug havde slidt ned.

Og hvor er jeg glad for afløseren! Det er ikke et avanceret kamera – det har jeg heller ikke brug for, for i bund og grund ved jeg ikke noget særligt om at fotografere, jeg holder bare af at gøre det (det er sådan, jeg også har det med at synge: Jeg er ikke særlig god til det, men jeg elsker det. Piiinligt, mener teenageren – men hun overdriver også gerne!). Men selv i automatisk mode er kameraet driftsikkert og giver mig masser af pletskud.

Knips. Knips. Knips. Hukommelseskortet i pc’en, billedbehandlingsprogrammet i aktion og vupti – fotos klar til brug i artiklen, mailen eller … på bloggen. Jo, det er bestemt endnu et sted, hvor jeg har tabt mit hjerte helt til de teknologiske landvindinger. Jeg savner ikke ventetiden, når filmen skulle fremkaldes.

Og blomsterne? Nå ja, det er såmænd husstandens rododendroner, der varmer op til farveorgie (der kommer med garanti et billede mere, når de inden for den næste uge alle blomstrer ).