
For nogen (min ene nabo for eksempel) er en nydelig, plan græsplæne fri for mos, mælkebøtter, margueritter og kløver lykken. Desuden skal plænen helst være kortklippet som en barsk dørmand.
Sådan har vi det ikke her på matriklen (dog har manden i mit liv ført krig mod mælkebøtterne og ved ihærdighed (næsten) vundet). Vores græsplæne er et bumpet patchworktæppe af forskellige græsser, brudt af småblomster, kløver osv. Det er ikke særligt nydeligt, men det er ret hyggeligt. Og det sætter vi nu engang mest pris på
.





Sådan en plæne, der ligner en blomstereng, er da rigtig fin! Kortklippet grønt græs bliver hurtigt ensformigt at se på. Men smag og behag osv.
Ja, Henny, smag og behag … heldigvis
.
Jeg har en kollega, som lever og ånder for sin have. Hun HADER bellis og andet i sin plæne.
Hun ville få et hjerteanfald, hvis hun så min. Den indeholder nemlig alskens lækkerier
En græsplne skal være blød og dejlig at træde på.
Rigtig god søndag.
Vores to plæner ser ud lige som jeres – og jeg synes faktisk, det er smukkere, end en perfekt græsplæne, som ligner en golfbane. Bellis er da fx noget af det dejligste i en græsplæne
Vores ‘græsplæne’ ser vist ud som jeres, bortset fra at mælkebøtterne som bekendt er fredet her. Skønne billeder du bringer.
Fortsat dejlig søndag til dig og dine
Kære Bente.
En rigtig flot og farverig have.
Man behøver ikke være haveekspert for at nyde sin have, og selvfølgelig skal vi ikke alle sammen gøre os forhåbninger om at vinde prisen for den mest velpassede Have.
Det er jo bare dejligt at kunne opleve glæden ved at se alt det spirende. Det er nu kønnest, når haven ikke er veltrimmet. Synes jeg.
Jeg elsker min kolonihave, og har et meget afslappet forhold til at haven er meget frodig.
Men alligevel, skulle det jo også ske for mig, at jeg blev bidt af en skovflåt. Først efter 4 dage opdagede jeg flåten, men da havde flåten også fået blod nok, til at den var en generende vækst, som jeg ikke kunne undgå at mærke. Puh ba – det er en grim blodsugende mide. Heldigvis havde jeg en speciel flåt-tang, indkøbt på apoteket til kattene, så jeg fik fjernet flåten, og skyllet den ud i toilettet.
Men imidlertid kan flåtbid godt give infektioner. Efter et forløb på en uge, fik jeg røde udslæt, og selve biddet var hævet som en betændt bums. Jeg er nu kommet i en kur med pencilen/antibiotika i 10 dage.
Kattene er endnu ikke kommet med i kolonihaven, men jeg har garderet mig med frontline pipetter til kattene.
@Kari: Uha ja, din kollega skal da vist heller ikke komme forbi her
. Det bliver næsten for meget, når folk er sådan, synes jeg.
@Madame: Her er der i hvert fald ingen risiko for golfbane-græs
. Nå ja, det hedder vist bellis og ikke margueritter, skønt de ligner
.
@Jeannette: Sådan en mælkebøttefredning er der ikke stemning for her
. Men de er da ganske rigtigt kønne at kigge på, mælkebøtterne!
@bente: Da en stor del af vores have er græsplæne (og da manden regelmæssigt slår den), er der ikke basis for voldsom frodighed her
. Det lyder, som om du hygger dig med din kolonihave, men det er da en drabelig historie med skovflåten. Håber penicillinen har hjulpet, så du har det bedre.
Jeg må indrømme, at jeg synes det er pænt med en flot og ensartet græsplæne. Jeg kunne bare ALDRIG formå at få sådan en selv, hvilket også var en væsentlig grund til, at vi fik lavet det hele om til gårdhave. ‘Det hele’ var så også kun 100 m2
Jeg holder også meget af blomsterenge, men nok mere i sommerhusagtige omgivelser.
Bellis er undtaget – sådan nogen hører til i en græsplæne, uanset hvor velholdt den ellers måtte være
En rigtig graesplaene har altsaa baade bellis maelkeboetter, kloever og mos – naah ja, og lidt graes.
Ha ha, Ellen og Tina
. Jeres kommentarer viser netop, hvor forskellige smag og behag er … heldigvis!