Det er Kvindernes internationale kampdag i dag. Endda nr. 100 af slagsen. Og desværre stadig en tiltrængt dag til at erindre om, at ligestillingen endnu halter. Hvornår mon ligeløn fx bliver en realitet? Loven om ligeløn blev vedtaget i 1976, men … i praksis kniber det … stadig. Helt vildt!
Den 8. marts er også min egen helt personlige kampdag. I dag er det præcis et år siden, jeg gik ned med stress og startede kampen for en (nogenlunde) stressfri tilværelse. Langt det meste af tiden har jeg det fint nu. Lykkeligvis. Men den benhårde erfaring fra flere perioder af det forgange år fortæller mig også, at jeg bestemt ikke er færdiguddannet i stressfri levevis.
Måske bliver jeg det aldrig. Måske bliver det en livslang udfordring. Men jeg håber, jeg bliver ved med at have overskuddet til at tage kampen op. For jeg har ikke lyst til at sprælle i stressens skruetvinge igen. Sgu og basta!
Uha, havde lige fået skrevet adskillige linier kommentarmæssigt, da så Rimkogeren og jeg skulle tale lidt mere privat pludseligt
Jeg gider ikke mere kvindekamp, men kamp for alle mennesker, ja tak; og skal mænd nu have deres egen dag årligt – udover farmands – så lad dem dog *LOL*
Fagforeninger i alle afskygninger er de reelle syndere; tjek dem!
Knus til dig, Bente, og pøj-pøj med atter at blive selvstændig!!
Ja, uha dén stress er ikke spor sjov. Jeg har selv været i kløerne på den, men dog ikke så alvorligt som dig. Jeg havde en slags (kortvarig) post traumatisk stress efter min mands blodprop i hjernen, hvor jeg pludseligt skulle stå med pigerne alene og holde hovedet koldt, samtidig med at jeg var skrækslagen for at miste ham.
Stress skal man ikke spøge med.
Stressen er på ingen måde til at spøge med. Kender kun dens væsen alt for godt, selvom det er mange år siden, at jeg gik ned med stress. Som du skriver, så tror jeg også, at den indbyder til et evigt arbejde, men hvad gør det, når blot vi har bevidstheden og viljen til at gøre noget ved det.
Jeg vil ønske dig en rigtig dejlig aften, denne mærkedag.
Knus fra engens land
@anjoe: Jeg er helt enig med dig i, at vi skal kæmpe for alle menneskers rettigheder. Men da nu ligestillingen stadig er ude af balance og tipper så kraftigt til mændenes fordel, så tror jeg stadig på kvindekampen (eller kampen for kvinderne). Og … tak
.
@Heidi: Uf, det lyder da også som en frygtelig og grumsom oplevelse! Sådan en kan vist knække nakken på de fleste. Godt at du fik lov at beholde din mand!
@Jeanette: Du har ret – bevidstheden er supervigtig. Sammen med hele erkendelsen af, at tingene ikke er som før og aldrig bli’r det. Egentlig tror jeg, at det vigtigste er at kigge fremad og definere livet efter de præmisser, som er der lige nu.
.
Også gode aftenønsker til dig
Jeg går så sandelig også ind for lige løn for lige arbejde; ellers kan de såmænd godt have andre former for kvindekamp for sig selv… Der er forskel på kønnene, stor forskel, faktisk, og den forskel kan man ikke lovgive sig ud af.
Og jeg nyder at blive behandlet som kvinde af en meget maskulin mand
Problematikken er vist også en hel mere omfattende uden for Danmarks – og Nordens – grænser?
Pyha, godt at du er kommet rimeligt gennem din stressperiode og har fået redskaber til at takle den. Jeg kender det også – var sygemeldt en måned for nogle år siden.
Jeg vil nok sige som Anjoe, at det er fagforeningerne, der er de reelle skurke, og at de er skyld i uligelønnen.
@Ellen: Jeg er rørende enig med dig i, at vi ikke skal prøve at begrænse forskellen på kønnene. Men der skal sgi være rimelighed i tingene – så derfor er der heller ingen, der skal diskrimineres pga. deres køn (hverken kvinder eller mænd). Og jo, der er da langt større problemer med ligestillingen andre steder i verden, men jeg mener ikke, at det er en undskyldning for at opretteholde status quo i Danmark.
@Madame: Ja, jeg ånder også lettet op
. Og jeg ved, at du ved, hvad jeg taler om.
Måske er det sådan inden for nogle fagområder, men set over en bred kam er jeg ikke enig med dig og anjoe i, at det hele omk. uligeløn er fagforeningernes skyld!