Hva’? Skal jeg så se, om jeg kan finde nogle gaver?
Sådan spurgte jeg for et par uger siden. Og til min overraskelse sagde manden i mit liv ikke ja tak. Den travle og temmelig shoppeallergiske mand, jeg er gift med, ytrede til gengæld, at han meget gerne ville være med til at købe julegaver til familien.
Jeg tror godt, jeg ved hvorfor – og nej, det handler ikke om overvågning af mine aktiviteter med dankortet 
.
Vi har nemlig for flere år siden, længe inden den økonomiske krise var på alles læber, gensidigt afskaffet de store, dyre julegaver i familien (den del vi er på gave med) og i stedet indført billige julegaver. I år betyder det 75 kroner +/- pr. snude. Men til gengæld er der et krav om humor i gavevalget. Og det er ret morsomt! Ikke kun, når gaven pakkes ud juleaften. Men også når den udvælges 
. Ønskesedler skriver vi heller ikke – alt er op til giverens fantasi og kreative evner.
De sidste gaver kom i hus i weekenden. Og vi har i hvert fald haft det skægt undervejs, manden og jeg. Ret skægt. Faktisk så skægt, at vores børn rystede lettere overbærende på deres teenagehoveder, da de så, hvad resten af familien har udsigt til .
Man kan argumentere for, at det er sværere at købe en billig gave, der er ordentlig, end en dyr. Og det vil jeg bestemt ikke afvise. Men vi har valgt at lægge snittet et helt andet sted til jul: på det gode grin, fisen og balladen. Gode, ordentlige og bekostelige ting har vi alle masser af. Grin kan vi ikke få for mange af. Kan vores gaver også bruges til noget (eller måske fortæres), er det blot en bonus (som næsten alle årets gaver faktisk har).
Måske lyder det frelst (men det kan jeg sagtens leve med), men det føles nu ret godt ikke at drukne julen i en forbrugslavine udløst af ønskesedler, som til forveksling ligner bestillingslister. Det føles meget rarere at give småting med mange grin og tanker bag. Og at have en engageret ægtemand med i indkøbene (han skulle i øvrigt bare lige vide, hvad jeg har fundet til ham (alene) ).
Hvilket forhold har du og din familie til julegaver?
Hvis det stod til mig skulle vi kun have meget få gaver juleaften, måske sådan noget med at alle købte en rigtig god gave og alle fik en rigtig god gave og så ikke mere. Så længe vi har mindre børn er det imidlertid ikke rigtigt til at få igennem så jeg fare rundt hele december og køber gaver til alle, samt gaver til mine børn fra alle mulige der synes det er nemmere at lade mig gøre det for så slipper man jo også for portoen og så kan jeg lige kordinere. Jeg elsker at købe fødselsdagsgaver, men julegaverne synes jeg bare bliver et ræs. SUK.
Vi bruger det langt fra hvert år. Men der er heller ikke nogen små børn i ligningen! Hvis der var det, så slap vi nok ikke så nemt om ved det! Jeg synes, jeres system lyder nærmest ideelt. Jeg har længe ment, at pakkespil var sjovere end juleaften. Og hvis man kan få en pakkespilsstemning frem juleaften, er det bestemt ikke dårligt!
Det er en god ide med de gode grin:
http://www.funny-potato.com/funny-pictures-christmas.html
Af praktiske grunde giver jeg (dødsygt) en pengeseddel og så to små sjove ting ved siden af. Pengesedlen mest fordi jeg ikke kan få ønskesedler fra julegæsterne. Ellers er jeg enig med ovenstående kommentarer. Især pakkespillet vækker grin her.
Sig nu bare, hvad du har købt til din ægtemand. Han læser jo ikke med alligevel
@Marina: Du har da ret i, at det kan være sværere at styre julegaverne med små børn. Men umuligt mener jeg nu ikke, det er. Vores ordning inkluderer også hinandens børn, men i de enkelte familier får egne børn mere end for 75 kr. Og jo, jeg kender også godt den der med ‘kan du ikke lige købe’, men det er heldigvis kun mine forældre jeg skal gøre det for og kun til vores børn. Fortsat god julegavejagt
.
@Henny: Ja, der er vel egentlig lidt pakkespilsstemning over det, det kan du have ret i. I øvrigt har jeg hørt om familier (uden små børn), der har ændret den traditionelle gaveuddeling juleaften til et pakkespil i stedet. Måske en idé
.
@Søren: Tak for grinet – inkl. kat
.
.
Modtagerne synes nok næppe, at pengesedlen er dødsyg, men jeg forstår godt, hvad du mener. Og nej, jeg røber skam ikke ægtemandsgaven – han smuglæser her altså
Her er vi ude i “den gode gammeldags” ønskeseddel, men til gængæl er vores familie meget lille og det på begge sider. 6 på Sørens side og 3 på min side. Jeg gir’ så et par vininder gaver, men gaverne ligger så ikke i den dyre ende, men nok sådan midt i mellem.
Jeg syntes det er så hyggeligt med gaverne og udpakningen juleaften. Men jeg har totalt allergi overfor folk der sender mig ønskesedler og jeg kunne aldrig finde på at give penge. Jeg hylder princippet om at folk giver mig gaver (og jeg dem) som de tror jeg kan lide. Altså at man tænker sig om når man køber gaver. Det har virket meget fint i mange år. Så vi giver f.eks aldrig børnene i familien dyre gaver. Jeg køber noget som jeg tror de kan bruge og noget de ikke får af alle mulige andre. Det er ofte ret billigt og sjovt nok, bliver børnene tit ret glade for det!
@Catarina: Vi skal såmænd heller ikke give gaver til mere end 12-13 personer, så det er ikke mængden, der har fremprovokeret ordningen
. Det er mere det, at de fleste af os typisk går ud og køber, hvad vi har brug for i hverdagen, og så føles det tosset med vold og magt at skulle finde store og/eller dyre ting til julegaver.
@Havehyrden: Det er bestemt hyggeligt med gaver juleaften. Det er da også derfor, vi ikke har afskaffet dem helt
. I øvrigt er det da dejligt at høre, at det også hos dig kan fungere med gavegiveriet uden at der er ønskesedler indblandet 
.
Vi giver nok lidt dyrere gaver end jer, men hvis bare alle er tilfredse med den ordning, der nu måtte være, er målet vel nået.
Jeg er holdt op med at spørge efter ønskesedler, men finder selv på noget. Faktisk kan jeg vældig godt lide at finde på lige netop den gave, som jeg regner med, at modtageren vil blive glad for.
Når vi er så mange, som vi bliver i år, kan det ikke lade sig gøre, men er vi få, bliver der kun pakket én gave ud af gangen. Det er hyggeligt. Børnene deler dem ud, og det går de næsten lige så meget op i som selv at pakke gaver ud.
Og med fare for at blive meget upopulær lige her, vil jeg alligevel indrømme, at jeg synes, pakkespillet er for hysterisk
– jeres koncept ville jeg bedre kunne gå ind for…
Du plejer da ikke at være bange af dig, Ellen, så sig endelig frem ang. pakkespil
. Men jeg mener nu stadig, at det langt de fleste gange er ret sjovt.
I øvrigt er jeg helt enig med dig i, at det vigtigste er at finde netop den ordning, som hver enkelt familie, eller hvem man nu holder jul med, har det bedst med. Der er ingen ‘rigtige’ løsninger. Jeg havde egentlig bare lyst til at fortælle historien om, at det kan være et valg at holde en billig (og skæg) jul, selv om man har råd til noget andet. Ofte synes jeg nemlig, at julen alt for mange steder drukner i unødigt overforbrug …
Her er vi næsten stået af gaveræset. Det bliver kun til en lille pakke til svigermor og min lille niece. I mange år gav min søster og jeg hinanden et gavekort til Matas indtil vi fandt ud af hvor dumt det var. Nu giver vi i stedet en lille ting når vi ses.
Max og jeg giver heller ikke hinanden julegaver mere. Vi sparer sammen til at gå på januar-udsalg. Hvor snusfornuftigt og kedeligt det end lyder, så giver det ro og plads til hygge juleaften. Glædelig jul til dig og dine
Snusfornuft kan da også være godt for noget, Klidmoster – især hvis det giver julero
. Og som med alt andet er det vigtigste vel også her, at I vælger den løsning, der passer bedst til netop jer.
Også glædelig jul til dig og dine!