Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har købt et ugeblad. Eller nej, det er ikke sandt. Sidste gang var i oktober, lige inden teenageren og jeg fløj til New York. Da dumpede Alt for damerne ned i min håndbagage, fordi ugeblade af en eller anden årsag har klæbet sig uadskilleligt sammen med lange flyture henne i min bevidsthed.
Men derudover kan jeg ikke huske det.
Engang (for mange år siden) købte jeg Alt for damerne med jævne mellemrum. Og af og til et eller andet andet dame- eller boligmagasin – for nysgerrighedens og afvekslingens skyld (sladderbladene er aldrig kommet indenfor mine døre). Fordi jeg syntes, det var hyggeligt. Nogen gange endda inspirerende læsning (de to gange, jeg har været forlagsansat i Egmont-koncernen, har jeg endda fået Alt for damerne gratis hver uge, sammen med tre andre ugeblade og Anders And-bladet – så når man altså mætningspunktet!). Senere har jeg købt det, fordi jeg har ladet mig indfange af det lokkende, glitrende omslag og drømmen om lækkert tidsfordriv.
Men efterhånden som niveauet af skuffelse oversteg indfrielsen af forventningen, har jeg ladet Alt for damerne og de andre dameblade forblive på butikkernes hylder.
Jeg er jo ligeglad med indholdet. Faktisk irriterer det mig ofte. For jeg gider ikke damebladenes fokus mere. Jeg bliver ikke den mindste smule mere lykkelig eller tilfreds af at blive inspireret til at købe mere. Hverken tøj eller sko eller makeup eller boligting. Faktisk er jeg ret træt af jagten på ting. Og jeg bliver fx mere irriteret end inspireret af at se reportager fra perfekte hjem, som er stylet til ære for fotografen, og hvor alt, der ikke passer ind, er gemt af vejen i en container ude på vejen. Sammen med alle rester af personlighed.
Jeg er træt af at læse interviews med kvinder, kendte som ukendte, der klarer hvad som helst i stiv arm, og som yderst sjældent får stillet bare et kritisk spørgsmål til deres selviscenesatte superwoman-liv. Jeg bliver trist af at læse såkaldt oplysende artikler om fx kost eller psykologi. For informationsniveauet er så lavt, at jeg ærgrer mig over, at jeg har givet penge for bladet, når jeg kunne været blevet langt klogere ved helt gratis at låne en bog om emnet på biblioteket.
Damebladene sælger drømme. Og drømme skal der til. Men ærlig talt, så ligner de her drømme mere mareridt i min optik. Fordi damebladene bliver ved med at fodre forestillingen om, at der findes perfekte kvinder med perfekte liv. At det er muligt at nå dertil, hvis bare man køber det rigtige tøj og den rigtige mascara og får den rigtige frisure. Hvis bare man får det rigtige job og den rigtige målrettede karriere. Hvis bare man finder den rigtige mand og får det rigtige hjem, hvor man kan servere de helt rigtige parmiddage og opfostre de helt perfekte børn – på den rigtige måde.
Et stykke hen ad vejen hoppede jeg på limpinden, da jeg var yngre. Men jo ældre jeg er blevet, jo mere ligeglad er jeg med forestillingen om det perfekte liv. Fordi den er en illusion. Og hvem pokker gider at spilde sit kostbare liv på at jagte en illusion? Og endda give penge for ugeblade, der hylder illusionen? Ikke mig!
I øvrigt er jeg så uperfekt, at jeg blæste på nullermændene og støvet og ukrudtet og skrev dette indlæg i stedet for at gøre rent og luge 
.
Køber du ugeblade (eller læser du dem kun hos frisøren )? Og hvad synes du om ugeblade og deres indhold?
her har skuffelserne også gjort at jeg ikke køber dameblade. Da jeg var yngre, købte jeg af og til Femina, men heller ikke det køber jeg mere.
Jeg har faktisk også skrevet om det å min blog et par gange.
http://www.catarina.dk/?s=ugeblade
HØRT!! Jeg har det nøjagtigt som, med den lille ekstra krølle at jeg på de dårlige dage, kan blive decideret endnu mere ked over alt det jeg ikke kan leve op til, de lyser mig i øjenene med mine egne utilstrækkeligheder ganske enkelt.. Med andre ord bliver de blade end dukkert i stedet for en inspiration.
Omvendt har jeg vist også brugt rigeligt med penge på den industri i mine yngre dage
) Dengang købte jeg alt hvad jeg ku få fingre i af glittede magasiner hihi.
Kh Henriette
Jeg købte også ugeblade som ung, men ikke mere. Der er ikke noget i, som interesserer mig. Men til gengæld køber jeg enkelte engelske (måneds-)blade, når jeg er i England – blade om haver og indretning og den slags. Og så frembringer jeg jo selv et blad; godt nok et kvartalsblad, så det gælder vist ikke rigtigt med her…
Nej køber ikke selv er for nærig at give penge der for, men får tit Famiilie jounalen og Hjemmet fra min gamle mor, der vær mandag venter spændt på de kommer med posten. Hjemmet syntes jeg ikke er særlig meget i , Men syntes ikke Famillie Jounalen er så dårlig , kan man lide og lave mad er der mange ider der.
Jeg arver somme tider Hendes Verden fra min datter.Det sker der er en god strikkeopskrift i. Det bliver “bare” bladret igennem, og min nabo arver bladene bagefter.
Jeg køber kun ugeblade, når der er en bog med, som jeg gerne vil læse, og det er godt nok sjældent. Før i tiden købte jeg tit Alt for damerne eller Femina, men jeg blev så træt af dem, meget af de samme grunde, som du nævner, og så blev bladene efterhånden også så dyre, at man nærmest kunne få en god bog til de samme penge. Men jeg kan godt ærgre mig over alle de penge, jeg smed ud på det skidt, da jeg var yngre. Så kunne man sidde der og føle sig forkert, fordi man ikke havde råd til alt det rigtige ragelse. Det havde man jo blandt andet ikke, fordi man brugte pengene til ugeblade!
Det sker at jeg køber ugeblade. Som helt ung (guud *undskyld* hvor lyder det gammelt!!) købte jeg Femina. Arvede hjemmet og Søndag fra min familie. Nu er det næsten kun Hendes verden der kommer med hjem. Resten bliver læst hos lægen (som jeg kun kommer meget sjældent hos). Min frisør har næsten ingen af de blade…
Til jul (jeg VED godt jeg ikke må nævne det!!) kommer der lidt flere med hjem og det er det tit de første Alt for damer og Femina, for deres glitterpapir fascinere.
Men generelt er de ikke pengene værd!
Her købes et ugeblad når der medfølger en film som en af pigerne gerne vil have. Ellers ikke. Gider ganske enkelt ikke, at bruge så mange penge på blade, som efter noget tid bare minder om en genudsendelse af sig selv.
Læser heller ikke ugeblade hos frisøren. Gider ikke. Jeg vil bare sidde i ro og fred og nyde, at hovedbunden/håret “nusses”.
Hele perioden fra 70′erne til midt-90′erne havde ALT brevkasse og gode “indsigt” artikler samt rørende noveller, sommetider gode
Redaktøren hed ??? og det var og er iøvrigt sundt for drenge og mænd at se hvordan kvinder gør det ene og det andet.
ALT’s psykologi-artikler var (lidt) bedre end fx. Illustreret Videnskab’s og Psykologi-blade.
Jeg ved ikke hvordan det er idag, jeg synes der sket noget kedeligt da Birgit Johansen holdt op. Men kunne forestille mig en renaissance for et blad, som hedder ALT for Damerne og Herrerne.
Da jeg var barn samlede jeg på glansbilleder.
Jeg tager det ikke for mere end det – pænt og umuligt.
Af og til køber jeg et dameblad, men ved godt det er glansbilleder for voksne
Jeg kigger dem af og til igennem på biblioteket (gratis:-)) – og køber dem nogle gange ved juletid (opskrifter og inspiration) – men jeg bliver så tit skuffet – og hvis man køber bladene, for at få lidt inspiration til tøj og stil, når man gerne vil være præsentabel
– så er det absolut ikke et “Alt for damerne” – men et “Alt for pigerne” – hvornår mon der kommer et blad for os over de 50 med gode relevante artikler?!
@Catarina: Ja, jeg kan godt huske, at du også har skrevet om ugeblade – jeg tror faktisk, jeg har citeret dig for det engang
.
@Henriette: Det er da godt, vi bliver klogere med alderen, hva’
. Og du har ret, på dårlige dage kan ugebladenes superperfekte verden være alt for meget – og slet ikke inspirerende.
@Mia: Uden at have set dit blad tror jeg nu, at det er af en helt anden beskaffenhed. Jeg har faktisk en mistanke om, at det endda er informativt
.
@Jonna: Det er snart en del år siden, jeg sidst har set Hjemmet og Familiejournalen – men sidst jeg gjorde, følte jeg mig altså ikke gammel nok til dem
. I øvrigt kan jeg godt forstå din ‘nærighed’!
@Kisser: Det lyder som en dejlig omgang blad-genbrug
.
@Henny: Nemlig! Når man bruger penge på ugebladene, har man ikke penge til det ‘udstyr’ de viser
. Det er sjældent jeg køber bladene for film eller bøgers skyld, for jeg synes oftest, de er for dårlige – men en sjælden gang i mellem sker det da.
@Septemberliv: Ja, du må da om nogen suge juleinspiration til dig – og Alt for damerne og Femina er da de flotteste steder at gøre det
. Min læge har i øvrigt kun ældgamle ugeblade (og Helse), så dér er der ikke meget skæg ved at læse.
@Fru E: Du har ret – ugebladene er nemlig genudsendelser af sig selv. Det er måske også derfor, vi falder fra med alderen – fordi tingene efterhånden er sevet ind
. Jeg læser i øvrigt heller ikke blade hos frisøren.
@Donald: I Barbara Grams tid var Alt for damerne værd at læse, men det er jo åååår siden. I øvrigt viser alle læserundersøgelser, at rigtig mange mænd læser deres koner og kæresters ugeblade – garanteret for at forstå lidt mere
.
@Bibbi: Ja, gu’ er det glansbilleder
. Men dem er jeg også holdt op med at samle på. Men du har da ret, man skal heller ikke tage ugebladene for for meget 
.
@Anne: Det har jeg faktisk også gjort tidligere – læst Alt for damerne på biblioteket. Og ja, tøjstilen vokser man hurtigt fra i det blad. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke, der er penge i sådan et 50+-magasin – det er sikkert derfor, det ikke findes
.
Ugeblade: sjældent; visse magasiner: ja. Illustreret Videnskab og et fotomagasin har fundet nåde og kommer ind i vores hus via abonnement.
)
Femina købes, når der er noget interessant strik eller syning. Søndag en gang imellem for de gode krydserpåtværsopgaver (flyture
Alt for Damerne holdt jeg op med at købe for 20-25 år siden, for netop alt glitteret, som du siger, har jeg aldrig gidet beskæftige mig med, og bladet skiftede totalt karakter på et tidspunkt.
Jeg har aldrig – heller ikke som ung – købt ugeblade for at lade mig diktere, hvordan jeg skal klæde og gerere mig – har altid været ophøjet ligeglad med trends af enhver art…
Lige som Mia er jeg vild med engelske magasiner (specielt House & Garden og Country Life), så de bliver købt når jeg er i UK. På trods af glitteret er de meget inspirerende.
Jeg har det med dameblade præcis som dig, Bente, og har ikke købt dem i årevis af samme grund. Da jeg var på loppemarked i lørdags fristede en stor stak gratis ‘I form’, og de kom med hjem. Der er en del inspiration at hente, og det er den eneste type blade til kvinder, jeg åbner i øjeblikket.
Helt sikkert er det,at der bliver købt blade, omsætningen må jo være stor nok til at de vil udgive dem. Tror at der er mange instittutioner der køber dem: læger, plejehjem, hospitaler osv. osv.
Selv arver jeg ind i mellem, for købe dem har jeg ikke lyst til – kun Hendes Verden bliver købt og det er når min netstrikkeklub eller blogvenner fortæller om en opskrift. Kunne måske godt blive fristet af de engelske havemagasiner, især pga. billederne til decoupage. Tror iøvrigt også at dronningen gør lignende. Lidt royal har man vel lov at være, stort fnis!
@Ellen: Jeg har nu heller aldrig købt ugeblade for at få moden dikteret, nærmere for at blive inspireret
. Men det har knebet i mange år.
Jeg har ikke nogen mening om de engelske magasiner, da jeg aldrig har læst dem – men hvis de er, som bolig- og havemagasiner er flest, så holder jeg mig også væk derfra. For dér dyrkes drømmen om perfektion, så vidt jeg kan se, da også til fulde
@Madame: Det var da heldigt, at du fik en stak gratis blade
. Det er flere år siden, jeg sidst har set den trykte udgave ad I form, men en gang imellem læser jeg en artikel eller to derfra på nettet.
@Laura: Ja, jeg er også sikker på, at der er ‘penge i skidtet’ – men dog ikke så mange, som der har været. Nettet er en superstærk konkurrent til ugebladene, ikke mindst fordi produktionstiden er lang på bladene, og der kan udgives med det samme på nettet. Bruger dronningen havemagasiner til decoupage? Tja, det kan da godt være – men det skal hun da have lov til
.
Hej Bente
Jeg kunne ikke være mere enig. Det er en meget tynd kop te, serveret i en usandsynlig smuk kop ganske vist, men indholdet skuffer i længden. Jeg kigger en gang imellem i venteværelser, men bliver hurtig uinteresseret.
Derimod læser jeg gerne fagblade som Haven (Haveselskabets) blad og Mad & Venner som jeg synes har lidt mere substans. De lever på mange måder også af drømme (bare se de mange smukke billeder), men er alligevel nogle jeg vender tilbage til for at genfinde opskrifter og ideer.
… men jeg er også gammel (på den rigtige ‘pensionen vinker’-måde, altså
He he, Ditte, man behøver vist ikke at være tæt på ‘pensionen vinker’ for at ville have substans i stedet for glitter
. Jeg kan i hvert fald sagtens følge dig (skønt billede i øvrigt, det med teen i den smukke kop!).
.
Og … velkommen til
Det var et fantastisk godt indlæg. Jeg køber ingen ugeblade, men har tidligere købt Mens Health og Adventure world – rent tidsfordriv og hygge, som du selv skriver. Bortset fra at man hurtigt bliver træt af det. Jeg har også købt Bo Bedre, ind til det gik op for mig, at de lever af folks drømme. Jeg er overbevidst om, at de fleste læsere af Bo Bedre, er alle dem/os som netop ikke har råd til at Bo Bedre. Det er derfor vi køber det. Det er næring til vores drømme og vores fantasier. Og så længe vi bruger vores penge på den slags blade, så bliver det aldrig anderledes.
En pludselig tanke: kunne man forestille sig, at vi får tilfredsstillet vores behov for hygge og let underholdning ved at læse blogs? Har bloglæsning overtaget ugebladenes rolle?
Det kunne jeg da egentlig godt forestille mig!
Tak, Jens, jeg er glad for, at du kunne li’ indlægget!
.
Jeg er ret sikker på, at både drømme og eskapisme er vigtige elementer i hele ugeblads-/magasin-universet. Både hos læserne og producenterne.
Og jeg tror søreme, at du har ret i, at bloggene har overtaget en hel del af den lette underholdning, som man ellers fik fra bl.a. ugeblade. Jeg har læst, at det med sikkerhed gør sig gældende i forhold til modeblogs kontra modemagasiner. Men mon ikke, det også er smittet af på resten
I øvrigt har jeg altid ment, at det gode blogindlæg var at sammenligne med en klumme i et ugeblad eller en avis. En klumme med den rette dosering af personligt og generelt indhold
.
Hvor er det sjovt at INGEN køber ugeblade, og alligevel bliver de ved med at sprøjte dem ud hver uge.. Jeg køber noget så upolitisk som Se og Hør og ind i mellem Alt for Damerne… herlig underholdning og godt TV-blad.. he he..
Det her emne emne minder mig meget om en fredag morgen på arbejde, hvor jeg havde et glas Nutella med…der er ingen der spiser det men glasset er på mystisk vis tomt i løbet af no time..
hø hø… der skulle selvfølgelig ha’ stået “upolitisk korrekt..
det går ski godt nu… politisk ukorrekt, er nok den rigtige vending..
jeg gir’ op og logger af… og går i kirke… 
– slet bare skidtet og skriv det rigtige hvis du kan det..
[...] — Ellen @ 19:29 Tags: Andre interesser, England, Fritid, MinMening Inspireret af Bentes gode indlæg om ugeblade/magasiner, fik jeg lyst til at give mit besyv med. Jeg indrømmede blankt [...]
He he, Inge, der gik da vist kuk i den, hva’
. Men bare rolig – tilsammen giver dine kommentarer mening, så jeg gør ikke noget ved dem.
Jeg synes nu ikke, at de øvrige kommentarer viser, at ingen køber ugeblade – der er flere, der skriver, at de gør, men ikke fast. Selv siger jeg ikke bare, at jeg ikke køber ugeblade – jeg gør det faktisk ikke. Men … til gengæld spiser jeg Nutella
.