"Er det forår udenfor? Nå!" Mens Møffe lusker omkring i haven og finder listige steder at sove, insisterer Laban på, at dagssøvnen skal klares inde! I dag på sovesofaen i kælderen 
.
Manden i mit liv fatter ikke, at jeg kan gå så højt op i kattekrybene, som jeg gør (selv synes jeg nu ikke, det er slemt ). Men jeg er for snart mange, mange år siden faldet for pelsdyrenes charme og helt sære evne for ejerdominans. Og søreme om ikke jeg finder mig i den.
Kælekatte er tilsyneladende afhængige. Men ser man nøje efter, indeholder deres adfærd ofte en raffineret dominans. De fleste katteejere, som jeg kender, er helt fornuftige mennesker, og alligevel ligger de under for deres kattes luner. Katteejere er tilbøjelige til at underkaste sig, når det er tid til mad og leg. Og de fleste mennesker imødekommer kattenes krav. Katten er god til at tilpasse sig og har i os fundet nogen, der for en lille indsats giver et stort udbytte. Derfor ikke blot elsker kattene os – de tilbeder os.
Sådan står der i Aschehougs kattebog (org. Cat Owner’s Manual) af Bruce Fogle. Jeg havde fornøjelsen af at redigere den danske udgave af bogen tilbage i 2004, og jeg vender tit tilbage til ovenstående citat, fordi jeg synes, det rammer kat og ejer-forholdet ret godt.
Bliver du også domineret af din(e) kat(te)?
[Et overflødigt spørgsmål, måske 
]
Ha ha, jeg er godt nok tit i tvivl om hvem der bestemmer her. Jeg overgiver mig vist alt for nemt, men jeg kan bare ikke stå for en kat der kræver opmærksomhed
Vi har ikke katte mere – efter vi begyndte at være meget mere på ødegården i Sverige var vi simpelthen for meget væk hjemmefra. Selv om vi havde nogle helt fantastiske naboer, kunne vi ikke blive ved med at trække så meget på deres velvillighed, så kattene fik et nyt hjem hos vores bedste venner, hvor de stortrives, for de (vennerne) er meget mere hjemme, end vi nogen sinde har været.
Det er lige præcis derfor, jeg altid har holdt mere af katte end af hunde, som er for underdanige og krybende efter min smag (når de altså ikke går rundt og æder andre 
) – kattes selvstændighed kan jeg derimod slet ikke stå for.
Men jeg kan godt huske det: al magt til kattene – og vi ligger uden at blinke fuldstændig under for deres luner
Jeg kan sagtens savne at have dem omkring mig, men sådan kunne det altså ikke mere være.
Altså her i huset er det stort set kun kattene, der sætter dagsordenen, og det er da helt i orden! Min mand vil gerne have, at jeg tror, det ikke helt er i orden med ham, så i går havde han fundet følgende citat til mig:
“Insane Mind Parasite
The bizarre parasite Toxoplasma gondii infects the brains of more than half the human population, including about 50 million Americans. It is thought increase the risk of neuroticism and may contribute to schizophrenia. However, its primary host is house cats. You can get it from cat feces. Initially, symptoms in humans are typically flu-like. But this bug never goes away. Some scientists think it has altered human behavior enough to shape entire cultures. Countries with high prevalence of T. gondii infection also have higher average neuroticism scores, one study found.”
Jeg siger bare, at hvis noget katte har, har kunnet ændre kulturer, så har der sikkert været tale om en forbedring!
Hahaha, åh ja …. Men nu vil jeg rationere Sofus’ mad. Han kan gå klagende rundt, når madskålen ikke står fremme, men nu er det slut.
Jeg elsker katte – der er næsten intet så beroligende som at sidde med en kat på skødet
Hvis du har tid, skulle du nyde denne video, som Lone henviste til for nogle dage siden:
http://www.jimmcneill.com/dance.html
Kan næsten ikkw tåle at se den smukke kat – vi mistede desværre vores højtelskjede kat til en bil – Suk hjerte! – pas godt på jeres kat.
@Klidmoster: Ha ha
. Ja, jeg havde godt på fornemmelsen, at det var sådan fat.
@Ellen: Jeg er enig. Kattenes selvstændighed er uimodståelig! Tidligere i mit liv har jeg været både katte- og hundeejer (samtidig), men jeg er ikke i tvivl om, hvilket dyr jeg er mest til
. Og … så er det meget lettere med katte, for de skal ikke luftes! Jeg kan godt forstå, at I har valgt at gøre, som I har, for selv om kattene i stor stil passer sig selv, så vil de jo også godt ha’ selskab 
.
@Henny: Åh ja, det er da fantastisk som de mænd ikke forstår os (og kattene)
. Man skulle vist have levet i det gamle Ægypten, hvor de forstod at værdsætte pelsdyrene 
.
@Madame: At elske er vel også at passe på og værne om – og det er jo netop, hvad du gør for Sofus, når han ikke får lov at blive for tyk
. Og … det var dog en skøn film, meget rammende. Ud over at det der med at spise chips ikke var gået her i huset, uden at Møffe også havde fået nogle 
.
@mimse: ØV!
Det må være noget af det mest slemme at opleve! Jeg håber, vores katte ser sig for, når de går over vejen (som heldigvis ikke er særligt befærdet).
Da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg først, at hos os var det anerledes. Vi har to gårdkatte, der er forment adgang til stue og værelser – altså har de kun adgang til bryggerset, hvor de bor og ind i mellem til køkkenet – ellers løber de frit ude.
Idag var den ene af kattene kommet ind i køkkenet og straks hoppede hun op ad stolen og ville kæles for – og hvad gjorde jeg. Jeg kælede selvfølgelig med hende. Da det var nok, løb hun over til køleskabet og lavede sine lyde. Hvad gjorde jeg? Jeg rejste mig op og gik over og tog lidt leverpostej til hende, som jeg ved hun elsker.
Hvem bestemte lige her? Ikke jeg. – Tak for bevidstgørelsen og indlægget – Super!!!
God weekend
He he, Jeannette Mariae
, du er da en ægte katteejer! Selv om dine katte er gårdkatte (men garanteret også uimodståelige) 
.