Jeg savler stadig. Ja, altså på den gode måde, ikke den klamme
.
Det, der fortløbende får mundvandet til at løbe, er minderne fra vores italienske middagsoplevelse i lørdags. For vi følte os virkelig kræset for, manden i mit liv og jeg.
På et gammelt kvægloft i Magstræde i hjertet af København ligger Il Dona. Restauranten er Fabio Donadonis, tidli-gere køkkenchef på Era Ora, vision om en fusion mellem italiensk og nordisk mad. Og hvilken fusion!
Køkkenet er grønt, men, som der står på restaurantens hjemmeside, ikke fanatisk. Så det var lige stedet for min vegetarmand
.
Hos Il Dona findes der én menu, som fås i enten en lang eller en kort version. Vi var sultne og nysgerrige og havde en hel tosom aften foran os, så vi kastede os ud i 7-retters menuen (den lange) med tilhørende vinmenu. Og tre vidunderlige timer senere havde vi konsumeret alt dette:
STUZZICHINI (appetizers)
Stenbiderrogn med croutoner, tomat concassé, basilikum og løgANTIPASTI (forretter)
Stegt pighvar med grønne asparges, mango og chili
Gnocchi af kartoffel fyldt med aubergine serveret med tomat sauce
Terrine af rød peber serveret med mynteskum og rødløg
Frikadelle af radicchio salat serveret med skalotteløg og radiser i moscatel eddike
VIN: Impero 2007, Blanc de Noirs, MarchePRIMI PIATTI (første retter)
Hjemmelavet økologisk pasta med blomkål, San Marzano tomater og pinjekerner
Raviolo med bønner, serveret med oste sauce og stegte artiskokker
VIN: Grangiovese 2005, Sesti, ToscanaSECONDI PIATTI (hovedretter)
Semolina flan serveret med sølvbeder, chili og appelsinskal
ELLER
Lammekrone med haricots verts tærte og gulbeder marineret i vermouth eddike
VIN: Oltrepo Pavese Rosso 2005, Isimbarda, LombardietVERDURE (grøntsager)
Citron ”granita” with fennelFORMAGGI (ost)
Taleggio, Umbriacone og Gorgonzola med syltede grønne pærer, kastanje honning og brød
VIN: Ripassa della Valpolicella 2006, Isimbarda, VenetoDOLCE (dessert)
Chokolade tærte med italiensk vanille is serveret med appelsin sauce
VIN: Bosio Ermengildo VT 2005, Erbaluce, Piemonte
Normalt ville jeg bare indsætte et link til sådan en smøre, men menuen skifter hver uge på Il Dona, så dette er den eneste måde at fastholde den på (inkl. alle stavefejl m.m.)
.
Maden var så spændende og inspirerende, at vi flere gange bare måtte stille nysgerrige spørgsmål om råvarer, tilberedningsmetode m.m., som de venlige tjenere hver gang beredvilligt fandt svar på (måske var det også derfor, Fabio Donadoni til sidst kom ud og hilste på (og personligt fik al vores ros)).
Og portionernes størrelse var perfekt afstemt pladsen i vores maver. Okay, indrømmet, jeg kunne godt have nøjedes med en halv chokoladetærte til dessert (men det var jo på eget ansvar, at jeg spiste den hele – og følte mig for fyldt bagefter
).
Il Dona er en gourmetrestaurant, og hvor var det dog dejligt at besøge sådan en, hvor menuens fundament ikke er kød. Alle de grønne retter var så veltillavede, aromatiske og fulde af smag, at jeg ikke et sekund tænkte, at kød ville have hævet madoplevelsen yderligere (og jo, jeg spiste lammekronen til hovedret, men det var en meget lille mængde kød). Tværtimod fik det manglende kød det ubehag, man ellers let kan få efter at have spist så (forholdsvis) meget mad, til at udeblive.
Her er en restaurant, der viser, at grønt godt kan stå (næsten) alene, når råvarerne er i orden (og det er de!). Smag og sundhed er ingredienser, vi lægger allermest vægt på, står der på Il Donas hjemmeside. Og de kunne såmænd også sagtens tilføje, at de er miljøvenlige. For CO2-belastningen ryger i bund, når kødforbruget gør det.
Il Dona er ikke et billigt bekendtskab. Men … jeg er allerede begyndt at spare op til en ny visit. For den oplevelse var bare for lækker og må gentages. Inden alt for længe. Slurp
.




Det lyder rigtigt lækkert og det er jo dejligt med en romantisk aften i byen.
Jeg synes nu 475kr for 7 retter + 400kr for vinmenu er ganke ok. det er langt fra i den dyre ende….ja måske nok nærmest middel for KBH.
Nåjj hbor lyder det lækkert, har lige vist manden menuen og han er bestemt ikke skremt væk. Nu må vi så se hvornår vi kommer indenom København og som der så er tid til en tur forbi Il Dona, for der må jeg ind i år.
hbor=hvor
Når det ikke er noget man gør så tit, så er prisen ok. Det er jo oplevelsen der man betaler for. På andre restauranter får man en tallerken mad og tit ved tjenerne ikke hvad man spiser.
Jeg ville gern have sat tænderne i den menu, for uhmmm, hvor lyder det lækkert!
Herligt appetitvækkende indlæg! Il Dona, hvad mon det betyder? Den skal jeg prøve en dag. Måske kan man finde nogle andre i blogland, som har lyst til at spise godt en lørdag eftermiddag.
Uhm uhm uhm! Det lyder rigtig dejligt. Og slet ikke noget at læse her lige FØR aftensmaden -min mave rumler højlydt af sult!
Men det er helt sikkert et sted, der bør afprøves. Tak for det tip!
@Kim: Det kan godt være, jeg bare ikke er rig nok
. Men det gør altså stadig lidt ondt på mig, når en restaurantregning for to personer runder 1.700 kr. I det her tilfælde var det dog alle pengene (og al smerten
) værd!
@Catarina: Jeg er lige ved at sige, at maden er så god, at den er en tur fra Fyn værd (men det kan jeg jo sagtens sige, når det ikke er mig, der skal køre den lange vej
). Men … hvis du får muligheden, så prøv Il Dona.
@Septemberliv: Du har helt ret – man betaler for oplevelsen. Og jeg sætter bestemt også pris på, at der er et kompetent og venligt personale til at betjene mig.
.
Du kan tro, den var lækker, den menu
@Donald: Mange tak
. If. hjemmesiden er forklaringen på navnet denne:
P.S. Der er først åbent fra kl. 18
@Mia: Håber du har fået noget aftensmad til at stoppe din rumlen
. Og, ja, jeg kan i hvert fald ikke andet end at anbefale Il Dona – som det vist fremgår
.
Du burde næsten få lidt rabat næste gang, I kommer der, med al denne reklame
Alt er relativt: Det kan ikke siges at være dyrt, for man får udenn tvivl rigtig meget for pengene – men det er mange penge at ofre på en enkelt aften – også for os…
Det lyder helt klart som en gastronomisk oplevelse af de bedre.
Ha ha, Ellen – ja, tænk, hvad tilfredse bloggere gør gratis
.
Det var bestemt en gastronomisk oplevelse – og dem må der jo slippes nogle penge for. Så nej, relativt set var det ikke dyrt.
Som ejere af Il Dona er Fabio og jeg først og fremmest overvældede af de flotte roser fra dig, Bente. 1.000 tak for det. Vi er også superstolte over at du netop sætter ord på det, som er vores passion: at servere gode, sunde råvarer med masser af smag og at være i dialog med vores gæster, som vi betrager som vores venner. Vi glæder os til jeres næste besøg.
Velbekomme, Klaus (og Fabio)
. Rosen er velfortjent! Når jeg er utilfreds, siger jeg det. Men jeg synes, det også er vigtigt at rose, når der er grund til det. Og det er der bestemt i Il Donas tilfælde.
Jeg er begejstret for jeres restaurantkoncept – og jeg er sikker på, at min mand og jeg kommer igen
.