Henne på memory lane

Egentlig var det utilsigtet. Men pludselig landede jeg på a trip down memory lane i formiddags. Der stod synstræning klokken 10 i Rødovre i kalenderen, og da solen tindrede helt uimodståeligt, hoppede cyklen med, da jeg hoppede på S-toget. Min ferieforvirrede hjerne havde dog sendt mig alt for tidligt af sted. Så da jeg stod af på Husum station, havde jeg 40 minutter at gøre godt med.

Men Husum er mit gamle nabolag (eller hood skal man måske sige nu om dage?), så det var ikke svært at finde en dejlig, tidskrævende omvej til Rødovre Centrum. Vestvoldens stier kranset af rød-gul-grønne træer lå lige for. Jeg kunne også have valgt at krydse Islevhusvej og være taget på cruise gennem villakvarteret, hvor jeg brugte 17 år af mit liv på et alt for langt samliv med ham, der i dag er min eksmand. Men jeg lod være. Jeg har besøgt kvarteret nogle gange i de syv et halvt år, der efterhånden er gået, siden vi solgte huset – senest for et par år siden – men det siger mig ikke noget, hverken negativt eller positivt. Her var mit hjem i den periode af mit liv. Punktum.

Barnet og Kalinka ... dog ikke på Vestvolden ... anno 2000Derfor blev jeg også overrasket, da cykelhjulene rullede langs volden, og minderne begyndte at myldre frem. Engang var jeg hundeejer, og her har jeg trasket utallige ture i al slags vejr med først Afro og siden Kalinka, begge Airedale terrier-tæver med udpræget kattetemperament (Hva’, er det mig, du kalder på? Hunden stirrer uskyldigt på mig, efter jeg i flere minutter har prøvet at fange hendes opmærksomhed. Nå, det kunne du da bare have sagt! synes hun at tænke, mens hun adstadigt lunter hen til mig. #*?!#§#¤ … udtrykkes det vist!). Her har jeg trillet med barnevogn og gået ture, der voksede i hastighed i takt med længden af mit barns ben. Her har jeg kælket med teenageren, da hun var så lille, at det var hendes allerførste kælketure (skrænterne ser latterligt ustejle ud i dag).

Her har jeg løbetrænet (i begrænsede mængder). Her har jeg fodret ænder og svaner med min unge (okay, nogle gange prøvede vi også at ramme dem med brødstykkerne). Her har jeg cyklet, når jeg skulle til dyrlæge og hundetræning. På cykelferie og søndagstur. Til og fra … eller bare ud i det blå. Vestvolden og Kagsmosen ligger mindre end en kilometer fra det hjem, jeg havde, i hvad der føles som en fjern fortid, og de grønne områder fyldte i alle Husum-årene meget i min hverdag. Hvor meget får jeg alvorligt øje på i dag, hvor nærmest hver en krumning på stien mod Rødovre gemmer på fortidsminder.

Jeg husker og husker … og tænker, at det alt sammen er læææænge siden. Måske ikke i reelle dage og år. Men i den måde jeg oplever det på. Det føles som et helt andet liv. Nej! Det er et helt andet liv. Næsten som en anden kvindes liv. Fjernt og lidt blakket.

Efter synstræningens forsøg på at rykke lidt mere på mine øjnes samarbejde (eller mangel på samme) snuppede jeg et nostalgitrip mere: En runde i Rødovre Centrum (havde helt glemt, hvor dødssygt et sted det er … også efter ombygningen). Men på vej mod udgangen lykkedes det mig dog at finde den vinterjakke (min er dog sort), jeg mangler 😉 .

Cykelturen til Husum station gik tjep (skulle nå et tog), så Tårnvej fik ikke lov at smide minder i nakken på mig. I hvert fald kun nogle få …

2 comments to Henne på memory lane

Leave a Reply

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier