Du vil elske den, grinede teenageren og kort efter dumpede der et link ned i min indbakke. To minutter og otte sekunder om, hvordan det ville være, hvis folk opførte sig på samme måde i den virkelige virkelighed, som de gør på Facebook.
Og hun havde ret, min unge. Jeg morede mig dejligt. Håber du gør det samme!
P.S. Min mening om Facebook har jeg jo luftet et par gange her på bloggen (og tænk, nu er jeg ansat i en koncern, der bruger Fjæsbogen i dele af deres rekruttering … skræmmende (som teenageren ville sige)). Jeg er bestemt ikke blevet mildere stemt over for fænomenet, efter jeg for et par uger siden læste en artikel i Politiken om, hvordan stifteren Mark Zuckerberg snuppede idéen til netværket fra nogle medstuderende på Harvard, der havde bedt om hans hjælp til at programmere deres site.
P.P.S. Ved du i øvrigt, hvordan internettet fungerer? Hvis ikke, så kig med her … og lær noget nyt




Hvor rammende! Jamen, Facebook er da dybt mystisk – jeg fatter det ikke, og alligevel er jeg derinde og er aktiv. Hmm?
Jeg kan grine med, er er også aktiv bruger på FaceBook, er selv blevet prikket af venner fra min ungdom, da vi boede hos vore forældre. Og ja, det er endda 30 år siden.
Det er sjovt, vi mistede kontakten, og i dag, ja, nu har vi været sammen flere gange, har det bare så vildt sjovt, faktisk er vi mere tætte nu end dengang, så noget godt har FaceBook da gjort.
@Anna: Tja, kun du ved jo hvorfor
@Karin: Velkommen til. Det er da godt, hvis Facebook har gjort noget godt
Selv smuttede jeg igen efter få uger – det medie siger ikke mig noget. Og så er jeg forarget og irriteret over deres rettighedspolitik = alt hvad du lægger på af tekst, billeder osv. får Facebook rettighederne til!
(Kiggede i øvrigt lige forbi din blog + profil – det er da en henrivende fødselsdato, du har … jeg kom til verden præcis seks år senere
)