Der er trange vilkår for ægteskabeligt samvær i disse dage. Og for havenusseri og bloggeri og husholdning og kattekæleri.
I går var der årsmøde hos fagforfatterne. Og om lidt drager jeg igen til hovedstaden. For at gå til landsmøde hos Humanistisk Samfund, som jeg tidligere har skrevet om, og som jeg efterfølgende meldte mig ind i. Fordi jeg gerne vil støtte en forening, der arbejder for at mennesker frit skal kunne vælge et livssyn og et liv fri for religion og religiøs indblanding. Og som, ikke mindst, ønsker stat og kirke skilt ad.
I dag skal jeg så møde nogle af foreningens medlemmer – og det ser jeg frem til. Ansigt til ansigt er nu til enhver tid bedre end nyhedsbreve, hjemmesideinformation osv., synes jeg
.
Håber, du også får en god lørdag!




Det kan nok være nødvendigt at slås for den frihed, som bliver mindre og mindre selvfølgelig i vores tid. Jeg har interesseret mig lidt for Humanistisk Samfund, fordi de tilbyder ikke-religiøse ceremonier. Jeg har oplevet en begravelse af et absolut fritænkende menneske, hvor præsten partout ville pådutte afdøde noget kristelighed. Alle, der havde kendt afdøde, krummede tæer.
Tak og jeg håber din også bliver god.
Positiv forening
til en forening uden religiøs pladder
Et stort 5 tal fra mig
@Henny: Det er netop noget af det, jeg synes er interessant ved Humanistisk Samfund, de ikkereligiøse ceremonier. Selv ville jeg da fx hade at blive ‘puttet i jorden’ af en præst, der ville søbe mig ind i kristendom (eller rettere: jeg hader tanken om det
)!
@Catarina: Jo tak, den var fin
.
@Per: Ja, religiøst pladder lever man fint uden. Jeg gør i hvert fald
.
Det jeg ikke fatter ved Humanistisk Selskab er netop dette fokus på at lave nye ceremonier og uddanne cereremonimestre… Kan folk ikke holde en højtidelighed uden at der skal være en forening bag længere? Jeg forstår sagtens behovet for at forenes om sekularisering – det har en forening som Ateistisk Selskab kæmpet for siden 2002 – men det andet “ceremonipladder” ser jeg intet behov for.
mvh
Jakob
Om man er til ‘ceremonipladder’ eller ej, er vist en smagssag, Jakob. Jeg har ikke noget problem med det, og derfor har jeg valgt Humanistisk Samfund frem for Ateistisk Selskab, selv om jeg er ateist.