En svalende stilhed hviler over hele huset, kun brudt af mit behov for et nyhedsfix fra P1. Teenageren er draget til hovedstaden for at fejre 1. maj sammen med vennerne i Danmarks største politiske ungdomsorganisation. Det er ikke til at vide, hvornår vi ser hende igen …
Manden i mit liv ligger skjult af dynen og sover sin arbejdsomhed ud. Regnen har stoppet sin trommen for en stund, men selv kattene finder det mere attraktivt at boble i sofa og seng end at gøre livet usikkert for småfuglene udenfor.
Der er frisk kaffe på kanden, ord i fingerspidserne og udsigt til fire fridage … det er nu ikke så ringe endda …




Ledige stunders lyksalighed (som Mim er inde på)…
Bortset fra kaffen på kanden og de dovne katte ser det ud til, at vores tilværelser ligner hinanden i dag. Skønt med udsigt til fire fridage.
@capac: enig – og tak for blog-tippet
@Sussie: ja, lad os NYDE dem