Forfatteridentitet eller ej

I fredags var der årsmøde i Den Faglitterære Gruppe i Dansk Forfatterforening. Det er altid en oplevelse at komme i foreningens gamle, skæve og flotte lokaler i Strandgade, men årsmødet har nu sin egen pudsige charme. For det er fascinerende for en i min alder (puha, det lyder ældre, end jeg er ) at opleve en sammenhæng, hvor jeg er blandt de fire-fem yngste deltagere og i øvrigt den yngste kvinde i lokalet (hvilket måske var årsagen til, at Peder Christoffersen fluks fik placeret sig ved min side og lystigt underholdte om erotiske udskejelser i 70’erne, indtil han til sidst måtte skynde sig hjem for at se X-Factor (ja, hr. Christoffersen er altså ham, der er bedre kendt som Pedro)).

Forfatter er en af de efterhånden mange titler, jeg kan sætte på visitkortet. Men selv om jeg har udgivet bøger siden 1999, er det først de seneste par år, jeg rigtigt har taget min forfatteridentitet til mig. Nu synes jeg til gengæld, det er dejligt at omgås og netværke med andre skrivende. Mennesker, som forstår hele processen med at skrue en bog sammen, og som ikke behøver at få alle ’mellemregningerne’ med, for dem kender de godt. De mennesker møder jeg bl.a. i Forfatterforeningen.

Men jeg må indrømme, at jeg bliver en smule bekymret for min gruppes tilstand og overlevelsesevne, når jeg sjusser mig til gennemsnitsalderen på årsmødedeltagerne eller hører fra et styrelsesmedlem, at gennemsnitsalderen på Den Faglitterære Gruppes i alt 401 medlemmer er lige omkring 60 år!

Hvor er de yngre faglitterære forfattere henne? Slår den fravælgelse af organisering, man ser blandt yngre mennesker på fagforeningsområdet, også igennem her? Er det bare ikke et interessant nok budskab, at Den Faglitterære Gruppe i Dansk Forfatterforening har som formål at bevare og forbedre medlemmernes professionelle vilkår og at styrke faglitteraturens stilling i det samlede mediebillede? Eller aner fagforfattere bare ikke, at foreningen eksisterer? Det sidste er dér, hvor gruppens styrelse først vil sætte ind i jagten på flere, og yngre, medlemmer. Måske har nogle fagforfattere det, som jeg også tidligere havde det: Forfatteridentiteten er ikke stærk nok til at kræve medlemskab af en forening …

Det er da underholdende at være den yngste kvinde til årsmøde. Men jeg ville nu synes, det var rarere med masser af ’nyt blod’, som kunne trække gennemsnitsalderen ned og sparke nyt liv i gruppen.