Filmen er knækket

Knæk, sagde det. Lydeligt på den stilfærdige måde. Og så kollapsede min selvopretholdelse. De psykiske støttestrømper brast efter for langvarigt pres, og alle de beskyttende pansere føltes pludselig for små.

Nu er jeg sygemeldt med stress.

Jeg har masser af tid nu. Men meget lidt overskud. Så jeg vil godt love, at bloggen kommer til at leve et stille liv det næste stykke tid. Jeg er her. Men jeg er krøbet i skjul og slikker min krakelerede selvopfattelse. Mens jeg forsøger at opfinde en ny.

17 kommentarer til Filmen er knækket
  • Det lyder ikke rart! Stress er desværre meget alvorligt og derfor håber jeg at du passer rigtig godt på dig selv. Slap af og tag det roligt! Rigtig god bedring.

  • Å dit kære menneske. Det gør mig så ondt for dig, men heldigvis kan stress sive væk hvis man får ro og når stressen siver væk kommer din selvopfatttelse forhåbentligt også på fode igen. Du har meget at være stolt af og når du kan overskue helhedsbilledet igen så kan du helt sikkert godt se det. De allerkærligste tanker og knus her fra Fejø.

  • Åh, Bente, rigtig god bedring. Der er så mange af mine blogvenner – og også kolleger i DR – der har oplevet det samme.

    Masser af varme tanker til dig fra din næsten-nabo.

  • @Jens: Tak! Og nej, det er ikke rart! Men jeg skal nok love at passe på mig selv ;-) . Og så er jeg heldigvis et af de priviligerede mennesker, der har en sundhedsforsikring via mit arbejde, så jeg har allerede fået aktiveret ‘stressberedskabet’ og har første psykologkonsultation i kalenderen.

    @Marina: Også tak til dig! Og jo, fred og ro er vejen frem (eller i hvert fald en af dem), så det er godt, at andre kan fortælle mig, at jeg ikke skal gå på arbejde, når jeg ikke selv kan finde ud af det! Men det er sgu svært at sende hende der superwoman på pension ;-) .

    @Madame: Tak, næsten-nabo ;-) .
    Ja, det er som en steppebrand, det der stress. Jeg arbejder i en kæmpestor koncern, hvor fænomenet bestemt heller ikke er ukendt. Derfor er der også hjælp at hente.

  • Det er jeg vel nok ked af at høre, Bente.
    Stress er slemt, og jeg sender dig alle mine bedste tanker,
    Susanne

  • Kan du passe rigtigt godt på dig selv og tage mod al den hjælp, du kan få.

    God bedring!

  • Huff da, et knekk og ikke et knirk – da må man ta det rolig.
    Alt godt ønskes deg fra Norge!

  • @Susanne: Tak! Og ja, stress er ikke noget, man skal tage let på. Men jeg har været en tur rundt om problemet tidligere, så jeg ved heldigvis, at man kan slippe ud af det igen.

    @Henny: Tak skal du ha’! Oftest er jeg jo bedst til at passe på alle andre, men jo, nu er det vist for alvor min tur til at blive passet på.

    @Knirk: Nej, desværre knirker det ikke bare i mig ;-) . Men norske hilsner hjælper bestemt – tak for dem!

  • Hej Bente, det er godt at
    høre at der bliver passet på
    dig. Når man har prøvet det før
    er det ikke sikkert man undgår
    at falde i hullet igen, men det
    bliver nemmere at komme hurtigt
    op igen, hvis man har værktøjet.

    Tag dig god tid til dig selv.
    For mig er det vigtigt at komme lidt ud i
    naturen, selv om det også kan
    være det man har mindst lyst til.

    gode tanker din vej ;-)

  • @Betina: Tak! Ja, jeg håber, det lykkes mig rent faktisk at bruge værktøjerne denne gang og ikke bare have dem som en teoretisk, intellektuel viden. Du ved, teori & praksis. Jeg har sågar redigeret en bog om stress for nogle år siden, men jeg glemte vist at ‘høre efter’, mens jeg læste den …

    Og ud, det kan du tro, jeg skal! Naturen heler – især hvis jeg kunne finde ud af at slukke for tankerne, imens jeg går!

  • Hej Bente
    Det er da en barsk omgang for dig. Godt at der bliver taget hånd om problemet med det samme. Stress er også min værste fjende. Det er godt nok en god ting med sådan en sygeforsikring. Jeg håber at det gør dig godt med en lille pause og nogle konstruktive psykologsamtaler.
    Mange tanker herfra
    Malou

  • Du sendes de kærligste tanker og disse med håb om, at du i rette tempo genfinder dit brugelige jeg…

    For mange år siden ramtes jeg af en kombineret arbejdsstress/endelig fri for ene at skulle klare mange familieproblemer – bang, og jeg kunne ikke andet end at græde i ugevis. Min læge, som ikke kendte mig synderligt, mente at jeg skulle ha’ den bedste psykologhjælp, og at der var et års ventetid hos denne, mente han ikke var noget problem ;-( Næh, det var det da heller ikke, for jeg droppede mit arbejde og brugte så ellers tiden på at genopbygge mit gammelkendte skjold, og med en pæn del viden i bagagen fra kurser og bøger, ja så kunne psykologen ikke fange mig. Efter 8 besøg blev vi enige om, at der ikke var nogen grund til, at jeg kom mere. Det var der heller ikke, men tænk hvis jeg havde fået hjælp, da alle forsvarskæder var nede – så var jeg vel nok blevet skånet for mangt og meget senere!!

    Pøj, pøj, Bente, du skal nok komme ovenpå igen – det dog uden trylleri, hvilket jeg i dag har skrevet lidt om på min blog, så trænger du til at grine, læs da beretningen ;-)

  • @Malou: Tak skal du ha’! Ja, sundhedsforsikringen gør, at andre mennesker klarer nogle af de praktiske ting omkring behandling for mig. Det er en stor lettelse!

    @anjoe: Dine kærlige tanker og håb varmer, tak! Det lyder som noget af en omgang, du var igennem dengang, og jeg kan godt forestille mig, hvor hårdt det har været at klare det selv. Det er sgu ikke det, man er mest velegnet til, når man er kørt i bund. Jeg priser mig i hvert fald lykkelig for, at jeg skulle gøre meget lidt, før ‘sikkerhedsnettet’ foldede sig ud under mig. Det er næsten ‘trylleri’ ;-) .

  • Puha det lyder ikke spor rart – men desværre alt for velkendt! Der er så utroligt mange, som rammes af stress…og ikke alle er lige gode til at erkende det. Godt du har ladet dig sygemelde!

    Jeg håber, du stadig er frisk på at få et skud lattervitaminer til blogtræffet
    http://allreiter.blogspot.com/2009/03/lidt-praktik-om-det-kommende-blogtrf.html

  • Næ, Lotte, det er ikke fedt :-( .
    Men mange tak for din besked om blogtræffet. Jeg satser på at have energi nok til at komme – jeg trænger til de dér lattervitaminer!

  • God bedring, Bente!

    Jeg håber, du kommer over det uden for mange mén.
    Men indtil da håber jeg der bliver passet godt på dig :)

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier