Min mand har forladt mig! Men … ingen grund til panik. Jeg har nemlig selv bedt ham om det 
. Mandag morgen klokken kæmpetidligt kørte han i lufthavnen sammen med sin datter. Og nu holder de ferie i Warszawa.
Selv om der efterhånden er ganske fredeligt og roligt i vores sammenbragte familie, er der én ting, jeg fortsat insisterer på: Jeg vil ikke på hele familien rejser sammen-rejser.
Jeg holder af at rejse sammen med manden i mit liv. Og jeg holder af at rejse sammen med teenageren (vi var i øvrigt i Warszawa i 2008). Men der bliver lynhurtigt ujævn stemning og knastet samvær, når vi skraber hele familien sammen og drager af sted. Og jo, det er prøvet en del gange i de otte år, vi har kendt hinanden. Og jo, det er droppet igen. Især fordi jeg synes, det skal være sådan.
Så nu ferieforlyster manden og hans datter sig i den polske hovedstad, mens teenageren holder sommerferie for fuld kraft herhjemme (dog afbrudt af lidt arbejde og et snarligt smut til Roskilde … altså festivalen ), og jeg afslutter de sidste arbejdsopgaver i mit firma og propper nogle aftaler i kalenderen til efter sommerferien. Inden jeg i morgen eftermiddag drejer ferienøglen om og trækker arbejdsstikket ud 
.
Søndag aften er vi alle samlet igen på matriklen, når jeg vender hjem fra weekendens fotonørderi. Hver med vores input. Og så er vi klar til at snuppe en portion ‘sammenbragt ferie’ – men det er også noget lettere i hjemlige omgivelser!
Jeg håber, at manden i dit liv får nogle dejlige feriedage med sin datter. Vi har også en del mindre gode erfaringer – så jeg forstår så udmærket din beslutning!
Det er lidt ærgerligt, at I ikke rigtig kan finde ud af det sammen – det kan være så hyggeligt, synes jeg.
Men når det nu engang ikke er sådan for jer, er det helt fint, at I kan få det til at fungere uden yderligere ufred. Nu er børnene også så store, at jeres løsning kan fungere – det havde nok været sværere med helt små børn.
Nødvendige beslutninger er….nødvendige! Det der fungerer bedst for alle parter, er jo det der virker
Og så er det en smuk “hjerte-rose” du har fanget – ja, også billedet
@Madame: Sms-statusrapporterne siger, at ferien er fin. Og vi andre hygger os også. Så alle er glade
.
@Ellen: Hyggeligt er lige præcis, hvad det ikke er. Nogle gange har det faktisk været ret anstrengende, og sådan har jeg ikke lyst at holde ferie. Det er tredje år, vi gør det på denne her facon, og det fungerer fint
. I hverdagen har vi i det store hele ikke problemer mere, men det er 24 timer i døgnet-samværet, der trækker for mange tænder ud. I øvrigt tror jeg nu, at man godt ville kunne holde ferie på vores måde også med mindre børn – i mine øjne er det supervigtigt, at børn i sammenbragte familier (store som små) får lov at få deres biologiske forælder helt i fred nogen gange.
@Bibbi: Det her virker i hvert fald
.
.
Det er skægt med rosen, for det var faktisk først, da jeg havde taget billedet, at jeg opdagede hjertefaconen
Når man ved lidt om, hvor anstrengt samværet kan være, selv i familier, der ikke er “sammenbragte”, så skal der ikke så meget fantasi til at forestille sig, hvordan det kan blive med sammenbragte teenagere. Jeg har selv prøvet disse rejse-sammen-for-enhver-pris-ferier, og det var gudhjælpemig ikke lykken for nogen af parterne. Og der var hverken tale om “onde” stedmødre eller -børn. Jeg tror også, du har fuldstændig ret i, at børnene har brug for en-til-en tid med deres biologiske forælder. Specielt hvis de ikke bor sammen til daglig. Det er både “voksent og følsomt” at indse, hvordan tingene er og så tage konsekvensen.
Det lyder da som en god måde at gøre det på. Så får alle jo ferie – både sammen og hver for sig!
@Henny: Jeg bilder mig faktisk ind, at det er det, jeg er: “voksen og følsom”. Og vist også fornuftig
. For at gøre sådan her handler for mig at se netop om at smide alle romantiske forestillinger om ‘idyl’ væk og i stedet gøre det ‘kedelige’ fornuftige. Som så altså bare er det, der fungerer 
.
@Anne T.: Det er i hvert fald en god måde for os. Og jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt (det skulle lige være min mand, som gerne ville have mig med på alle ferier – men det får han så ikke
).