Hvad sker der med en helt almindelig fransklærer og hans helt almindelige kone, når hun bliver anholdt, anklaget for mordet på sin chef? Og hvad sker der, når konen tre år senere stadig sidder fængslet, skønt hun er uskyldig? Og hvordan reagerer de, når appelsagen ikke fører til frifindelse, fordi der ikke findes beviser for uskylden, men derimod stadfæster fængselsstraffen på 20 år? Og hvor langt kan man gå i kampen for frihed?
Det er i meget korte og overordnede træk, hvad den franske film Pour Elle (Alt for hende) beskæftiger sig med. Og hold da op, hvor gør den det godt! Denne biografgænger var i hvert fald fuldstændigt opslugt og naglet til biografsædet i går. Faktisk så meget, at jeg periodisk slet ikke lagde mærke til, at Grand viser filmen med norske undertekster (og nej, det er bestemt ikke, fordi mit fransk er godt
).
Det er en spændende, nervepirrende, meget tankevækkende og rørende film, som også har et lille glimt i øjet. Og hvor er det rart med en film med en åben slutning, til en afveksling. Faktisk forstår jeg ikke helt, at Kim Skotte ikke svingede sig højere op end fire ud af seks hjerter, da han anmeldte Pour Elle i Politiken. Jeg havde smidt mindst et hjerte mere efter den!
Tags: Alt for hende, frihed, Grand Teatret, Pour Elle
Det lyder spændende! Mig kan du sagtens overtale til at se filmen, og nu vil jeg se, om husbond vil med
Uf, den lyder spændende! Jeg kan godt lide franske film og så en masse af dem før i tiden – men denne her skulle man måske også gå ind og se…
Uha-uha! Tak for advarslen.
@Madame: Jeg synes bestemt, du skal trække husbond op af lænestolen. Jeg tror ikke, I vil fortryde
.
@Mia: Jeg er også ret begejstret for franske film, men der glider heller ikke så mange ned her mere. I øvrigt går Pour Elle kun i Grand.
@Rasmine: Det er vist ikke en film for dig, synes jeg, jeg fornemmer
.