Schoolbag in hand
she leaves home
in the early morning
waving goodbye
with an absent-minded smile …
Nej, nej, bare rolig … ABBA-feberen er ikke brudt ud igen her på bloggen 
. Men mit ‘lille barn’ (også kaldet teenageren) er for anden gang i sit liv startet i 1. klasse (jo, det skrev de søreme i brevet fra gymnasiet!). I morges forlod hun hjemmet med den splinternye, tomme skoletaske på slæb, men hvis hun vinkede farvel til nogen, var det højst kattene.
Sådan en dag er en milepæl i en tæt på 16-årigs liv. Men den lader såmænd heller ikke moderen uberørt. Faktisk kan man vel tale om en slipping through my fingers-fornemmelse. Gymnasiet! Så har jeg bestemt ikke en lille unge mere! Selv om jeg stadig har svært ved at forstå, at folkeskoleårene gik så hurtigt. Hvis ikke jeg allerede havde kunnet mærke det (men det har jeg), så ville jeg vide, at det er nu, livet for alvor gør krav på hende, som Sussie formulerede det i en kommentar forleden. Nu det store af skridtene fra barn til voksen tages. Nu trosserne slækkes, og løsrivelsen får sin første rigtigt gode vind.
I dag var der oceaner at berette om ved middagsbordet. Alt det nye, ukendte og ualmindeligt spændende ved gymnasielivet boblede ud af teenageren. Der kommer til at ske rigtig meget i de næste år. Og min rolle i hendes liv bliver mindre og mindre. Lidt trist? Ja. Men på den anden side er det fuld af stolthed, jeg ser den lille unge, jeg har passet og plejet, folde sig mere og mere ud og blive en stærk, selvstændig ung kvinde!
Men for pokker … nej … hjælp … stop … nu fik jeg jo den sang på hjernen! Okay, så slipper I ikke for lidt ABBA-nostalgi
Så havde jeg altså næsten præcis samme alder, som teenageren har nu, da The Visitors udkom. Helt ærlig! Der må være fejl i oplysningerne på det officielle ABBA-site .
De nyeste kommentarer