Et liv som guldfisk

Oh, at være en guldfisk, står der på forsiden af Politiken her på årets første dag. Og lederen uddyber: Den har en hukommelse på højst et sekund, så verden er forunderligt frisk hele tiden.

Vi andre derimod, som har masser af hukommelse, er tilbøjelige til at blive siddende i vanens magt og begrænse os selv dér. Så det spejlblanke nye år (og årti!), der ligger foran os, risikerer let at blive magen til de forgangne i stedet for arenaen for nye muligheder.

Vi bliver aldrig friske som fisk, dertil er vores erindring alt for stærk.
Men åndsfriske kan vi godt forsøge at være, og en af de store landvindinger i moderne sjæleforskning er jo, at livet ikke kun forstås baglæns, som salig Søren Kierkegaard hævdede. Livet forstås i høj grad også i mønstre, ligesom det leves i handlingsmønstre. Og de mønstre kan godt laves om, uanset hvad erfaringen, erindringen og vanen ellers tilsiger os at gøre. (…)
Noget nyt er på vej for os alle sammen og for hver enkelt af os. Hvor er det spændende. Lad os kaste os forlæns ud i det – glade som guldfisk.

Det er nu en ret udmærket ‘indgangsbøn’ til 2010. Jeg skynder mig at snuppe den med mig. Mens jeg slår et enkelt entusiastisk slag med halen ;-) .

7 kommentarer til Et liv som guldfisk
  • Glade som guldfisk? Hm. Det er da et forsøg værd – selvom jeg ikke havde set en guldfiks som værende glad ;)

    Godt nytår!

  • Ét sekunds hukommelse? Helt så frisk behøver verden nu heller ikke være. Mht. det ukendte, er det nok godt at have en balance mellem at være på vagt, analysere og så kaste sig ud i det. Der må vel være en eller anden mening med alle de erfaringer, man går og rager til sig!

  • Jeg har nu godt nok hørt, at den er fem sekunder lang…
    Men det er forståeligt nok, at de kan leve i et lille akvarium og føle, at livet er sindssygt spændende alligevel: “YESSS, en plante! Narrj hvor pæn. Den har jeg da aldrig set før!” Svømme videre rundt i 10 sekunder og nå samme sted: “YESSS, en plante! Wauww – den er ny!” Man behøver ikke at have dårlig samvittighed over at holde fisk…
    Nå… bortset fra det, udtrykte Henny jo så ganske udmærket, hvad jeg mener.
    Jeg ville ellers gerne se dig slå med halen ;-)

  • @Anna: Indrømmet, så har jeg vist aldrig spekuleret over, om guldfisk var glade eller ej ;-) . Men jeg kan godt lide billedet af ikke kun at kigge på verden med vanebrillerne på.
    Også godt nytår til dig!

    @Henny: Jeg er sikker på, at der er en mening med erfaringerne! Men personligt kender jeg søreme også til det der med, at nedfaldet i vanerne begrænser udsynet. Jeg tror, det var derfor, dagens leder talte til mig ;-) .

    @Ellen: Ups, den paratviden har jeg ikke – så om guldfisks hukommelse er på et eller fem sekunder, vil jeg ikke gøre mig klog på ;-) .
    Jeg trænger til at kigge ud over vanetænkningen – og lægge elefanthukommelsen på hylden – det var vist årsagen til, at jeg blev så glad for dagens guldfiske-billede. Haleslag eller ej :-) .

  • Ja, det er bestemt en fin indgangsbøn til 2010, og den tager jeg gerne med mig.
    Ha’ en dejlig aften – den første i det nye år!

  • Godt Nytår til dig! Håber vi render sammen igen i 2010! Min mor er dement, så det er lidt det samme! Hun kan blive glad (eller ked) 20 gange om dagen…..men det er en anden sag….knus

  • @Madame: En tankevækkende ‘indgangsbøn’ skal man ikke kimse af ;-) . Håber årets første aften også var rar hos dig.

    @Lavendel: Og godt nytår retur til dig! Det kunne bestemt være hyggeligt med et gensyn i 2010 ;-) . Men uha, helt så lidt hukommelse som din mors ønsker jeg mig nu ikke …

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier