Et kryds i kalenderen

221209_5

Mens et nyt lag sne har lagt sig over Frederikssund, og Absolute Christmas 2001 (en ‘sikkerhedskopi’, vi har taget for et bibliotek engang ;-) ) skingrede ud af højtalerne, har jeg bagt æbleskiver (indrømmet, det er flere år siden sidst. De senere år er jeg sprunget over, hvor gærdet er gravet ned, og har købt dem færdige). På den firkantede pande med ni huller (dejligt effektivt!), som jeg fik i julegave i 1984. 1984?! Nej, jeg vil slet ikke tænke på, hvor længe det er siden!

Tænk, jeg tror faktisk, der har sneget sig en portion julestemning indenfor i det lille hjem. Når manden i mit liv og jeg om lidt har spist æbleskiverne sammen med vores døtre, så er julestemningen med garanti ikke til at komme udenom. Og så skal der vist sættes et kryds i min kalender :D .

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

7 kommentarer til Et kryds i kalenderen
  • Uhm, det lyder godt nok lækkert, får helt lyst til æbleskiver. Men jeg har vist fået årets sidste æbleskiver, jeg ejer ikke en æbleskivepande og der er efter sigende udsolgt af æbleskiver i hele byen!

    Ha’ en hyggelig aften :-)

  • Hvor hyggeligt at julestemningen også har fundet vejen forbi jer med fine pakker, æbleskiver og julelykkemusik. Jeg håber I får en masse sjove gaver og en rigtig hyggelig og morsom jul sammen.

  • @Grønlandsposten: Beklager, at jeg mindede dig om æbleskiver :D . Håber du har noget andet julelækkeri i huset.
    I øvrigt så bliver jeg altså ved med at blive fascineret af de ting, jeg ved pga. af dig. Det er fx ikke normal paratviden for mig, at Nuuk er løbet tør for æbleskiver ;-) .

    @Marina: Mange tak – og i lige måde ;-) . Nu er jeg jo lidt langsom i juleoptrækket, så vi skal mindst hen på den anden side af 10. december, før julestemningen titter frem hos mig. I år har den været endnu længere undervejs … Men sådan en omgang æbleskiver hjælper nu på det – selv den ene kat var helt vild med dem :D .

  • Tak – og i lige måde, Pollyanna :D . Og velkommen til ;-) .

  • HOLD DA HELT JULEFERIE HVOR ER DU FERM UDI ÆBLESKIVEBAGERIETS SVÆRE KUNST, og så efter flere års pause ;-)

    De bedste ønsker om nogle hyggelige juledage til dig og dine sendes fra det Midtlollandske, hvor sneen smelter i hast!

  • Mange tak, anjoe (godt du ikke kan se æbleskiverne i bunden af fadet – de er bestemt ikke lige så pæne :D ). Det er da irriterende, at sneen smelter så hurtig hos jer, når du nu gerne ville have den lidt længere. Men glædelig jul alligevel ;-) .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier