Hvorfor tager de aldrig hjem til en enlig mor med tre børn og en rodet toværelses? Det ville da være mere realistisk.
Sådan sagde en af min tidligere kollegaer en dag, mens hun afslog at fordybe sig i det Bo Bedre, der gik på omgang på redaktionen. Og hun har da evig ret, har jeg ofte tænkt. Selv om jeg jo så udmærket ved, at magasiner som Bo Bedre ikke sælger realisme, men derimod drømme. Og at de boliger, de fremviser, ofte slet ikke ser sådan ud til hverdag, som de gør på de stylede fotos i det glitrede magasin.
Der er ikke meget Bo Bedre over mit hjem. Og, helt ærlig, så tror jeg heller ikke, at jeg ville kunne holde ud at bo i perfekte, pletfri rammer! For hvor var det så lige, der ville være plads til hyggen, beskidte kattepoter og afslappede fødder i sofaen?
Vores hus skal ikke være et drømmebillede. Det skal være et hjem med personlighed. Et hjem, der viser, hvem der bor her. Derfor må her fx gerne bo et sammenbragt miks af sofaer, for de taler jo deres tydelige sprog om, at vi også er et sammenbragt miks af mennesker. Og her må gerne være tre forskellige typer døre, for vi bliver med garanti ikke lykkeligere, hvis de alle bliver ens. Her må også gerne være nogenlunde ryddeligt. Men ikke for ryddeligt. For så pæne og strømlinede er vi altså ikke.
Og hvor kom alle disse tanker så fra?! Tja, det var vist noget med, at her trænger til at støvsuges … men at jeg trænger til en undskyldning for at lade være 
.
Men, sig mig, hvilke tanker gør du dig om dit hjem og dets udseende?
Jeg er da enig med dig et langt stykke hen ad vejen… Men man kan nu ikke skære alle over en kam. Mine forældres hjem har været i flere boligblade gennem tiden og her er der da både sjælp, hjertevarme og meget ‘hjem’.
Knus fra engen
Som du selv er inde på, så er det nok ikke realisme, man er ude efter, hvis man køber Bo Bedre. Men noget andet er, at det kunne være rart, hvis nogle af de artikler, der skrives, handlede om, hvordan man kunne indrette sig for små midler. Jeg synes, der er sådan en kedelig tendens til, at når folk skal lave om, så smider de alt ud og køber nyt over hele linjen. Mindre må da kunne gøre det, og selv om man evt. havde råd til at skifte alt ud, så kunne det meget vel være, at man ikke havde lyst til at bruge sine penge på den måde.
“Home is where the heart is”, – erfaring med basis i pendlerliv mellem 2 boliger.
Altsaa personligt vil jeg allerhelst bo i et Ikea katalog, der er nemlig nok rod til der er hyggeligt og ikke nok til det ville vaere stressende.
@Jeannette: Selvfølgelig kan man ikke skære alle over en kam! Og selvfølgelig kan nogle af de flotte hjem være ‘rigtige’ hjertevarme hjem
. Men … jeg synes bare, at tit, når jeg ser boligreportager, er der så perfekt, at det virker upersonligt. Men andre kan jo heldigvis have en anden mening om den sag 
.
@Henny: Du har ret, køb og smid ud-mentaliteten trives også i bedste velgående på boligområdet. I sommer var der en artikelserie om sommerhuse i Politiken, og her læste jeg en historie om nogle mennesker, der var ved at bygge deres sommerhus helt om. Og nu var de i gang med at smide alle tingene fra det gamle hus ud, for dem kunne man da ikke have i et helt nyt hus. Tja, jeg måbede!
@Landet på tværs: Den med hjertet er der en hel del sandhed i, Suzanne!
@Tina: Tja, det er da også en måde at se det på
. Tænk, jeg har aldrig lagt mærke til rodet i Ikea-katalogerne 
.
Kære Bente
Jeg har svært ved at skulle give et billede af et hjem – men jeg har selvfølgeligt mit eget.
Jeg kan godt komme på visit, hvor alting er nyeste og dyreste indretning. Men undskyld mig Bente – hvor er det upersonligt.
Mit eget hjem er sammensat af enkelte nyere ting – fletmøbler ( sofa og stole) som kattene ikke kan kradse helt ned – kun lidt – og mange gamle og arvede møbler. Hvidmalede møbler, kurvestole og et klaver.
Jeg var engang til en clairvoyant, som sagde til mig at jeg havde disharmoni i mit hjem. Hun rådede mig til, at gå hjem, og mærke efter på mine indbogenstande.
Jeg mærkede tydeligt, at der skulle ryddes op – og herefter har jeg følt en god balance i mit hjem.
Jeg kender godt den der fornemmelse, bente, af at komme i hjem, som føles upersonlige (forhåbentlig føles de ikke sådan for beboeren!). For mig at se må det allervigtigste være, at man føler sig godt tilpas i sit hjem – og det lyder det, som om du gør i dit
.
Der er i mine øjne forskel på en bolig og et hjem… Men der er også store forskelle i opfattelserne af disse begreber. For mig er visse hjem ‘bare’ en bolig.
En af mine veninder siger, at hun ‘skal have højt til loftet’, og det har hun også. Jeg holder meget af hende, men bryder mig ikke om hendes hjem – til gengæld ved jeg, at mit dejlige og hyggelige, lille hjem nærmest får hende til at føle klaustrofobi. De fleste, der kommer hos os, synes dog, at vi har et rigtig hyggeligt hjem
Jeg ville ALDRIG kunne smide det hele ud og starte forfra – heller ikke, selv om pengene var der. Selvfølgelig fornyr vi et og andet indimellem, men mange af tingene har en historie, og de bliver.
Lidt rod er o.k. Man må gerne kunne se, at her bor mennesker.
Perfektionist? Med nogle få ting måske. Men ikke når det gælder mit hjem. Det er en skønsom blanding af stilarter og af gammelt og nyt.
[...] flot, flot, men som i mine øjne ikke umiddelbart ville kunne anvendes som hjem. (Kursiverne pga. Bentes indlæg og min kommentar til [...]
Jeg kan godt følge tankerne i dit indlæg, Ellen. Nej, svogers hjem lyder nærmest for perfekt!