Et fingerknips

090510_1

Et hastigt knips med fingrene. Og så var den weekend væk. Det er i hvert fald sådan, det føles.

Hele lørdagen tilbragte jeg på Christiansborg, til medlemsmøde i ‘mit’ parti. Og i dag kastede manden i mit liv og jeg timer efter en grundig omgang (tiltrængt) rengøring. Da vi altså var færdige med at sove længe ;-) .

Det var så gråt og koldt og klamt udenfor, at vasketøjet havde svært ved at tørre, og havearbejdet lokkede slet, slet ikke. Men ud at gå kom vi da. Varmt påklædte og i rask trav ned til fjorden. Hvor der bliver grønnere og grønnere for hver dag. Selv på en gråblå dag er der nu ret kønt. Og det er helt til at tro på, at der også er meget varmere dage i sigte ;-) .

090510_2

6 kommentarer til Et fingerknips
  • Ja, weekender har det med at gå alt for hurtigt. Det kender jeg kun alt for godt… Men det er dejligt, at det ser sommerligt ud derude – det FØLES ikke helt; ikke endnu i hvert fald… :-)

  • Næ, Mia, det ville være synd at sige, at det føltes sommerligt i dag. 10 graders varme mere, så ville jeg være ganske tilfreds ;-) .

  • Her stod den også på rengøring. Altid skønt…..bagefter :-)

  • Dejligt billede, Bente – og selv om det var iskoldt i weekenden, er det så smukt at se foråret i naturen.
    Min weekend forsvandt også bare lige pludselig :-)
    Ha’ en god mandag!

  • Weekender går altid for hurtigt. Det eneste, der hjælper på det, er lange weekender…
    men dem har vi desværre ikke for mange af :-)
    Hvis man ellers har taget fredag fri, ligger der en meget lang weekend og venter forude, så nu mangler vi bare nogle mere behagelige temperaturer, for kønt er der ganske rigtigt nu derude.

  • @Fru E: Ja, bagefter er det helt uovertruffent :-) .

    @Madame: Ja, og på de her kanter fik vi heldigvis også meget begrænset med regn i weekenden, så det var jo ikke rigtig slemt ;-) . Også en god mandag til dig.

    @Ellen: Ikke nok med at der er en lang weekend i sigte (det har vi også her), der er også lidt mere varme, spår DMI. Jeg håber, de får ret ;-) .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier