Det er hårdt at være mand i Danmark. Rigtig hårdt. Altså ikke derude på arbejdsmarkedet, hvor lønnen generelt er højere end kvindernes, og hvor mængden af lederjob og bestyrelsesposter sender kvinderne ned i statistikkernes dyb. Næ, det er i intimsfæren, den er gal.
Så gal, at DR2 nu har helliget seks programmer til emnet. Hjælp, min kone er skide sur (hmmm, skidesur burde være i ét ord, men lad nu det ligge 
) hedder programserien, hvis første del sendes i morgen aften.
Det, der er så hårdt for mændene, er bl.a., at mænd og kvinders roller er blevet mere og mere ens gennem de seneste generationer. De fleste kvinder har ikke længere brug for at blive beskyttet og hjulpet af manden, for vi kan sagtens selv. Derimod har vi kvinder i vores kamp for ligestilling feminiseret mændene i en grad, så vi selv er ved at få nok. Af mændene, altså. Det er i hvert fald påstanden.
P1 Debat tog også fat på problemstillingen i dag, hvor Tomas Friis, mandeterapeut, og Anne Sophia Hermansen, klummeskribent på Berlingske Tidende, var i studiet – under overskiften Den demokratiske vatpik og dræbersneglen. Hvis mænd og kvinders forhold til hinanden i det senmoderne samfund overhovedet interesserer dig, så kan jeg kun anbefale, at du hører udsendelsen (klik på linket herover, udsendelsen varer 22 minutter), for den har nogle ret gode pointer – til begge køn .
(…) Vi har fået alt det, vi drømte om, og så har vi fundet ud af, at det ikke var det, vi ville ha’ alligevel. Vi har fået domesticeret manden, vi har fået ham til at bringe os varm kakao, og vi har fået ham til at sidde som en dresseret puddelhund i vores store flæsesofa. Og så har vi fundet ud af, at netop alt det, vi drømte om, har betydet, at vi har givet afkald på det, som vi i virkeligheden gerne ville. Nemlig et lykkeligt liv med et godt sexliv og en solid intimitet. Men vi har fået en mand, der er blevet så skvattet, at vi ikke kan gå i seng med ham længere.
Anne Sophia Hermansen i P1 Debat.
Lidt firkantet sagt er Hermansens pointe (en af dem), at der er alt for mange sløjfer og pyntepuder i de danske hjem, fordi alt for mange kvinder har sat sig tungt og enevældigt på boligindretningen. Ligesom de har sat sig på børneopdragelsen og de fleste andre intimsfæreområder. Og ved du hvad, jeg er tilbøjelig til at give hende ret! Også i at alle sløjferne kastrerer mændene. I overført betydning.
Hvis man vil dele samliv, skal der være plads til begge parter. Til både det maskuline og feminine. På lige vilkår. Meget apropos skriver Catarina i øvrigt i dag, at hun ikke køber boligmagasiner fordi de simpelthen er for kvindelige og ikke levner meget plads til en mand og herhjemme er der altså en mand.
Det er der også her. Og ud over stearinlysene og sommerens buketter (som rager manden i mit liv langsomt! Og det er ret okay med mig, for, helt ærlig, jeg vil da hellere have en mand, der kan forføre mig, end en, der er skidegod til at binde buketter) så har han lige så mange fingre med i boligindretningen som jeg. Fordi dette er vores fælles hjem. Ikke en kulisse, en af os skaber, til at sætte vores samliv i scene i.
Men så kunne mændene vel bare sige fra over for feminiseringen af parforholdet og hjemmet, kunne de ikke? Det er der bare rigtig mange, der ikke gør. Og så bliver det altså synd nok for dem til, at DR2 laver en programrække om det. Deltagerne i programmerne er Mads Christensen, Søren Pind, Sebastian Dorset, Søren Fauli, Asger Aamund, Peter Mogensen og en række mindre kendte mænd, fortæller DR’s hjemmeside. Et lidt fantasiløst udvalg af mænd, synes jeg, for det er i stor stil dem, vi lørdag efter lørdag hører komme med deres besyv (ikke mindst om parforhold) i Mads og Monopolet på P3.
Trods det er jeg nu ret sikker på, at jeg er at finde foran skærmen i morgen aften. For hvis der er noget, der altid kan vække min interesse, så er det mænd og kvinders måde at leve sammen på. Og ikke mindst alle de unødige barrierer for et gnidningsløst samliv, vi ser ud til at være eksperter i at skabe.
Hvad siger du? Skal du se Hjælp, min kone er skidesur, eller synes du, mændene bare skal se at tage sig sammen?
Nej, jeg tror lige, jeg tager og springer over. Nu skal Karl Mar så ikke være med, så måske – ham kan jeg bare ikke snuppe.
Nej, jeg tror nok, jeg bare synes, at mændene sku’ ta en kiks, holde op med at tude og ellers tage sig sammen.
Jamen, så er vi to i Karl Mars antifanklub, Henny
. Og ja, måske skal der uddeles et par pakker tudekiks … bare for alle tilfældes skyld.
Jeg tilslutter mig Karl Mars antifanklub! Kunne nu godt finde på at se programmet, det lyder faktisk sjovt. Så programserien “sådan er mødre”, og den var ret sjov med nogle herlig befriende kommentarer om moderskabet, så jeg forventer mig nok noget af det samme, blot med et andet tema.
Jeg tilslutter mig Grønlandsposten, jeg så også “Sådan er mødre” og det var herligt at der var nogen som ture tage bladet for munden og sige tingene som de er. Jeg har nok lidt de samme forventninger til “Hjælp, min kone er skide sur”.
Vi kan ikke tage DR2, ja grin bare, men sådan er det så. Heldigvis kan jeg så se nettv, så jeg vil se programmerne efterfølgende. Jeg håber, det bliver skide skægt
@Grønlandsposten: He he … det er vist svært at finde kvinder, der er fans af Karl Mar
. Har ikke selv set “Sådan er mødre”, kun hørt om det, men jeg tror, du har ret i, at der kunne være en lighed.
@Catarina: Ja, lad os håbe, at mændene i programmet lever op til det der med at få taget bladet fra munden
.
@Jeannette: Jeg griner skam ikke – det er ikke mange år siden, jeg selv var en af dem, der faldt udenfor DR2′s sendeområde
. Godt nettv findes!
Rimkogeren og jeg skal se udsendelsen, flydende ud ved hver sin computer
Hmm, jeg er bestemt ikke fan at Karl Mar – men jeg anerkender hans evner til at gen-maskulinisere manden. Jeg tror han har givet mange mænd troen på sig selv tilbage.
Desværre læste jeg dit indlæg for sent til at se programmet, men jeg vil holde øje med en genudsendelse. Vores hjem er blonde- og flæsefrit miljø. Her skal vi begge føle os hjemme. Jeg er vokset op i en fin kulisse, hvor min stedfar sad i sit arbejdstøj på kanten af den blomstrede sofa og lignede en statist. Hæsligt!
Der er nu ikke noget som en kat på et lammeskind der kan skabe hygge i et hjem
Så du udsendelsen, det gjorde jeg… Den var da en helt fin ½ time, synes jeg. Jeg sad bagefter med følelsen af, at jeg da er en helt almindelig skidesur kvinde, ligesom alle andre derude (fnis…). Og gudskelov for det!!! Knus fra engen
@anjoe: Håber I flød godt
.
@Klidmoster: Det lyder ikke, som om det var rart at være din stedfar! Men … det, jeg ikke fatter, er, hvorfor mænd ikke siger fra over for sådan en behandling. Hvis manden ikke tør sige til kvinden, hvad han mener, så er forholdet da allerede kørt skævt. Elller … måske har jeg misforstået noget …
.
@Jeannette: Ja, jeg så udsendelsen. Der var nogle gode træk til smilebåndet, men alvorlig talt så var jeg ikke imponeret. Langt det meste af udsendelsen fik mig til at få et indtryk af, at mænd er nogle vatpikke, som ikke tør sige fra! Nok er jeg på en del punkter en kontrolfreak – men sgu ikke på det der ‘mit hjem er mit et og alt, bland dig udenom’-punkt, så nej, der følte jeg mig ikke ramt
.
Vi flød godt, tak – og den udsendelses indhold ville ikke ha’ givet nogen af os høreskade p.g.a. høj latter eller blå mærker efter småstore lårniv, om vi havde siddet klistret sammen,med flettende fingre!
Men reelt fortalte den intet nyt under solen; mange mænd er klynkedyr om en hals – og skal serien tages seriøst, så håber jeg sørme, at deres hjerne snart slipper den halvdel, der sidder under bæltestedet
Ha ha, anjoe, det er en ret fin karakteristik af udsendelsen
. Som skrevet herover var jeg heller ikke imponeret.
hør nu her. Det var dejligt at der endeligt kom noget fra den anden side af hegnet.
Det er så til gengæld lidt trist at se den latterliggøren og fornærmethed der straks kom i svarene her på siden.
i har fået alt som i vil have i de sidste 30 år (kvindekamp).
hvad med at give lidt plads til en spirrende mandekamp det kunne jo være i kunne lide resultatet.
“latterliggøren og fornærmethed” har jeg nu svært ved at få øje på, sonny. Derimod ser du her kommentarer fra kvinder, som synes, det er rart, hvis mænd træder i karakter og ikke bare synes, ‘det hele er kvindernes skyld’. Men sådan opfatter vi jo tingene så forskelligt
.
Det er altid skidt når et forhold domineres af en part. Hvis vi nu prøver at sænke ambitionsniveauet til os selv så sker det samme automatisk over for vores partner, Så er der pludselig ingen der råber og skriger og så kan vi være sammen på en ny måde, Min holdning er at vi ikke kan tage vores partner som gidsel i vores liv.
Jovist, vi har børn og forpligtelser, men helt ærligt det er os selv der bestemmer, hvor, hvornår og hvor langt, eller?
Du vil måske tænke at det er let for mig at sige, men jeg har været der hvor alt er sort og filmen knækker. Det eneste der hjælper er at kigge ind sig selv og finde sagens kerne, og så selvfølgelig erkende det. Det sjove er at når man ‘slipper’ så kommer de gode ting lidt efter lidt af sig selv.
Jeg har en virksomhed og det er altid et stressmoment i sig selv, hvor kommer de næste penge fra, hvem kunne nyde godt af mine produkter etc.
Der sker bare det, at når man slipper alle disse bekymrende tanker, får man en positiv attityde og det kan mennesker mærke og det tiltrækker faktisk folk… ja, negativ attityde skubber folk væk.
Skidt med om det er perfekt, vi alle begår fejl. Slip ud af forvents-helevedet, Slap af og nyd livet og lev jeres eget liv, ikke jeres venners, samfundets, modebladenes… ‘for Søren’ vi skal alle afsted en dag og kan ikke tage noget som helst med her fra, så hellere et smil på læben end en skidesur mine.
Velkommen til, Hans. Overordnet er jeg helt enig i det, du skriver. For jo, ligeværdighed er det, vi bør stræbe efter. Men det er åbenbart ikke så nemt
.