Endnu en frossen søndag

240110_1

Stålgrå himmel og 4,7 graders frost. Det er vist ikke en overdrivelse at sige: Velkommen til endnu en frossen søndag :D .

Huset er helt stille endnu. Det er kun mig og kattekrybene, der lusker rundt, mens vaskemaskinen spinder arbejdsomt, og den friskbryggede kaffe kildrer mine næsebor og fornøjer smagsløgene.

Der er ikke mange planer på bordet i dag. Ud over selvfølgelig en solid brunch, når alle har vristet sig fri af dynernes jerngreb. Og så den obligatoriske søndagsrengøring (suk!) og måske en rask tur til fjorden.

Og … så skal jeg lave lektier ;-) . Et indslag, der fortæller om en person, som gør noget af en årsag. Manden i mit liv har lovet at stille op til optagelse – og at fortælle om sin vegetarisme.

Men allerførst skal jeg lægge en plan, så jeg ved, hvad jeg vil ha’ ‘i kassen’. Hvor meget interview, hvor mange udenomsbilleder, hvilke udenomsbilleder og hvorfor osv. osv.? I næste uge skal det klippes og redigeres på kurset. Det er lidt af en udfordring for sådan et skriftsprogsmenneske som mig at skulle fortælle historier i billeder – og lyd. Men hold op, hvor jeg hygger mig med det ;-) .

Nyd din udgave af den kolde søndag!

4 kommentarer til Endnu en frossen søndag

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier