De er forsvundet. Alle ordene, der skulle have fyldt min blog. Sammen med emnerne, det kunne have været interessant at skrive (og læse?) om, har de gemt sig bag bjerge af arbejdstyngede, finansielt svungne ord, som invaderer min hjerne, når jeg møjsommeligt tvinger den ind på skriftsprog.
Når arbejdsordene bliver sendt på flugt, toner min konstante følgesvend frem for fuld styrke og bemægtiger sig min fulde opmærksomhed: På niende dag står hovedpine, spændinger og svimmelhed på nakken af mig. Synderen er mine nye briller og en uhyggelig inkompetent, meget stor optikerkæde, som endnu ikke har formået at justere brillerne korrekt. Skønt jeg næsten dagligt har besøgt deres strømlinede butik.
I morgen får jeg en second opinion på øjenkrykkernes sammensætning … og går det, som jeg tror, vil den store, inkompetente optikerkæde ønske, de aldrig havde mødt mig …
Ja, storhed står for fald…
Jeg bliver helt glad for at jeg ikke er ansat i den kæde…..Py-ha.
@Sussie: Nemlig!
@Lene: Nå nå, så slem er jeg da heller ikke
. Jeg talte pænt og ordentligt (og meget insisterende) til dem i dag – og nu har jeg fået mine penge tilbage!
Og … i øvrigt velkommen til