Fredag ved middagstid foregik følgende korrespondance via min mobil-telefon:
Teenageren: Hej mor! Kender du en Mikkel S…….?
Mig: Ikke umiddelbart, nej. Hvorfor det?
Teenageren: Fordi en af lærerne på Det åbne lige har påstået at han kender dig/ved hvem du er!
Mig: Hvor mener han, han kender mig fra?
Teenageren: Haha. Ja, se, det bedste er jo at spørge folk selv!
Han har læst på din blog, fordi han havde søgt på konferencen på google og du lå øverst – søgemaskineoptimering?
Mig: Ha ha – jeg kan vist snart nedsætte mig som SEO-guru
Siden i går er min ranking dog blevet dårligere, men jeg er stadig blandt de 10 øverste (også foran teenagerens gymnasium 
), når man søger på Copenhagen Youth Climate Camp på Google. Og jeg har endnu engang fået bevist, at det i den grad betyder noget, hvordan og med hvilke ord man tagger sine blogindlæg!
Tænker du over, hvordan du navngiver og tagger dine blogindlæg – og hvad det betyder for, om og hvordan de bliver fundet af søgemaskinerne?
Ja, det gør jeg. Ikke at det betyder noget særligt på min private blog. Men visse af mine andre foretagender vil jeg meget gerne have fundet, og så ligger det så meget i blodet, at man ikke kan lægge det af sig, når man “bare” holder fri med sit bloggeri.
Nej, det gør jeg ikke.
Jeg har aldrig skrevet på min blog for at få så mange læsere som muligt, men ene og alene for min egen skyld.
Jeg har dog selv prøvet at goole og især hvis jeg søger på billeder, så dukker min blog tit op.
Nej det gør jeg ikke. Jeg skriver for min egen skyld og for, at få lidt luft eller et andet perspektiv på min hverdag.
Ja, jeg gør. Og det virker også til en vis grad, kan jeg se. Jeg så engang en kursusoverskrift: ‘Skriv til Google’, og kursusbeskrivelsen alene gav mig et par gode ideer.
Jeg er helt på det rene med, at jeg får et par skumlende blikke lige om lidt, men jeg køber ikke helt den med kun at skrive for sig selv. Hvis det er det, det handler om, hvorfor skriver man så ikke bare i en god, gammeldags dagbog – eller nøjes med i disse pc-tider bare at gemme filerne på harddisken uden at offentliggøre det på internettet?
For mit vedkommen for at lære endnu et medie at kende, for at de få i familien og især i blandt venner ude i verden, der har kendskab til min blog, kan følge lidt med i vores hverdag, men jeg er ganske lige glad med, om der er 1 eller 10 eller 100 eller 1000, som hver dag kigger forbi min blog. For jeg skriver ikke for at få så mange læsere som muligt, men for at få sat ord på mine tanker med mere.
Jeg har aldrig haft og jeg har stadigvæk ikke ambitioner om at blive Danmarks mest læste blog eller for den sags skyld bare komme ind som nummer 100 på listen over de mest populære blog i Danmark eller figurer øverst på Google liste, når nogen søger på noget bestemt.
End videre har blogskrivning i forhold til kun at gemme det på computeren den fordel … at nogen gang får man en kommentar og for mit vedkommen især til de dybt personlige indlæg, som rent faktisk får mig til at se tingene fra en anden vinkel.
En ting, jeg ikke selv havde overvejret, før jeg startede min blog, er, at jeg faktisk har lært nogle få personer at kende, som er blevet virkelig nære venner, via min blog.
@Henny, Tine, Oline og Ellen: Tak for jeres bidrag
.
Lad det bare være sagt med det samme: Jeg vil gerne findes i søgemaskinerne, og jeg synes, at blogskriveriet bliver meget mere interessant, når det qua læsernes kommentarer bliver en dialog i stedet for en enetale. Men det er ikke det eneste mål; jeg blogger jo også, fordi jeg synes, det er sjovt – men nej, jeg gad ikke at skrive det samme til harddisken
.
Nogle gange arbejder jeg bevidst med søgemaskineoptimering (SEO), når jeg blogger, fordi emnet professionelt interesserer mig meget. Og så er det skægt at se, hvad mine bevidste ordvalg kan gøre for bloggens placering i forhold til et bestemt emne. Helt overordnet tagger jeg altid mine indlæg med nøgleord, der svarer til indholdet. Derfor brugte jeg ‘Copenhagen Youth Climate Camp’ som tag forleden, men netop da havde jeg ingen SEO-bagtanker. Derfor syntes jeg, det var supermorsomt, at jeg røg til tops på Google (og i øvrigt kun opdagede det pga. min datters oplevelse).
En af mine pointer, som måske nok ikke kom tydeligt frem i indlægget, er også, at man ved hjælp af sin tagging kan undgå at blive fundet – nemlig ved at lade være med at bruge SEO-venlige ord. Hvis man kun skriver blog for sin egen skyld og er ligeglad med læsere, kan det være en rigtig god idé at tænke i de baner, så man hjælper sin blog med at være skjult.
Nej, det gør jeg ikke – og jeg tilslutter mig, hvad Oline skriver. Jeg skriver kun for min egen skyld og for at få en udveksling med andre af tanker og oplevelser.
Men udvekslingen “med andre af tanker og oplevelser” kræver jo, at andre finder ens blog, Madame
. Jeg synes bestemt, som også skrevet herover, at blogskriveriet bliver noget mere interessant, når det ikke kun er en enetale, men en dialog!