
Hvid jul blev det (som sædvanlig) ikke (tjek selv de få af slagsen på DMI). Men der er nu alligevel en nist af julekortidyl i dag, for hele haven er dækket af kraftig rim, og de fire graders frost får det til at knase sprødt på græsplænen. Lidt sol, så havde det været perfekt. Men nu er tågen i stedet kommet kravlende.
Inde er der helt stille. Vaskemaskinen spinder arbejdsomt, det samme gør opvaskemaskinen. Næsten alle julegæsterne er på vej hjem, og inden dagen er gået, har jeg tømt træet og pakket pynten væk. Det har været en dejlig jul, men den behøver ikke at vare længere end til 2. juledag
.





Ja, smukt ser det ud – både inde og ude. Og det lyder, som om julefreden har sænket sig over huset i Frederikssund. Så kan vi snart ønske hinanden godt nytår :0)
Men fik lænkehunden dobbelt sul, så den fik vide, det er jul? Å nej, du har jo kat. Siden julen jo er ovre for dit vedkommende (per 2. juledag), ønsker jeg dig godt nytår!
Ja da, Sussie, det nytår (og ønskerne) ligger lige om hjørnet
.
Også godt nytår til dig, Jørn. Og tænk, kattene levede så godt i julen, at de vist nærmest troede, de var lænkehunde
.