En kattens tradition

Møffe har skabt en tradition. Ja, ikke at jeg bilder mig ind, at han selv er klar over det. Men jeg mener, at der ikke kan være tale om andet end en tradition. En tradition, der handler om sankthansdagsfangst. For præcis som sidste år kom han før spankulerende med en nyfanget (død) gråspurv.

Forskellen er, at min fangst (af fotos) er meget bedre i år :-) .

Og ja, Møffe spiste fuglen. Og ja, det knasede. Og ja, jeg lader være med at vise de blodigste billeder her. Og nej, fuglefangeriet bliver aldrig det, jeg kommer til at holde af ved at have (ude)katte. Men … det er en del af ‘pakken’ ;-) .

9 kommentarer til En kattens tradition
  • Ja, de er kære, er de! Puskis kom også med en mus forleden, så selv om hun er gammel og gigtsvag og halvdøv – så kan hun endnu! Jeg roste hende meget, for musen VAR jo død! Den blev spist med stor velbehag – og med lyd på! Argghh…

  • Ja det er den del af kattepakken vi ofte har det sværest med… jeg prøver at forklare Bumle at det ikke er nødvendigt altid at ta’ dem med flest farver..;-)).. Nogen kloge hoveder mener at hvis katten får fat i fuglen, så ville den aldrig ha’ overlevet den barske verden alligevel… Det er gode billeder du har fanget, Møffe ser vældig tilfreds ud med sin fangst..

  • Ja,gu’ hører det med. Og en almindelig kat kan ikke fange en sund og rask fugl. De er mening med galskaben…

  • Yak, kan lige høre knaseriet, men ja det høre med hvis man er er en rigtig kat og det tror jeg dine er. :)

  • Temmelig gode billeder! Og ja, det hører jo med. Og selvom charmen måske er svær at finde, så er fascinationen af dem som jægere med til at gøre det helt okay. Klog kat sådan at holde traditionen i hævd!!

  • Åh, så gættede jeg rigtigt :-) Ja, det hører med til kattepakken, og man kan ikke (og bør bestemt heller ikke) modarbejde instinkterne. Det er bare lidt svært at se på for os, der synes, at fugle er nogle små søde nogen, der godt måtte forblive i live.
    De andre har ret i, at katten ser kattens tilfreds ud med sig selv…

  • @Mia: Og mig der gik og troede, at vi ville slippe af med de ‘fornøjelser’, når alderdommen satte ind (hos kattene, altså :-) ). Nå, så tror jeg lige om …

    @Inge: Det kan godt være, det bare er almindelig udtyndning i bestanden, de har gang i, de kære dyr. Og tak ;-) . Og jo, han var supertilfreds.

    @Fr. Møller: Vores katte fanger primært fugle på denne årstid, og det er tydeligvis ungerne, de går efter. Jeg tror ikke, der er noget galt med dem – ud over at de mangler erfaring ;-) .

    @Catarina: Ja, de er vist helt rigtige katte … suk :-) .

    @Anne T.: Tak ;-) . Og du har ret, det er faktisk også ret fascinerende. Især når fuglene bliver udenfor (forleden fandt min datter en halv fugl under sofaen!).

    @Ellen: Ja, det gjorde du vel – gættede rigtigt :D . Og nej, man skal bestemt ikke modarbejde det – faktisk ved jeg heller ikke, hvordan man skulle gøre det. I øvrigt er fuglen ikke særlig sød at kigge på mere, når der er gnavet i den ;-) .

  • De er jo rovdyr og dermed fødte mordere, og du har helt ret: Det er en del af pakken. Jeg gider bare ikke have ligene ind i stuen, hvad man jo får somme tider, fordi de kære kræ vil komme med gaver til os!

  • Ja, jeg får jo desværre ligene i stuen (og i køkkenet og i entréen osv.) nu og da, Henny, for mine katte kommer og går, som de vil via kattelemmen. Og de er ret gode til at slæbe ‘gaver’ med gennem lemmen – især på denne årstid.

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier