Der forsvinder få forarbejdede fødevarer ned i indkøbsvognen her. For vi er nu engang mest til selv at forvandle råvarerne til det færdige måltid, manden i mit liv og jeg. Og hold da op, hvor blev jeg glad for (og tryg ved) vores interesse for at lave mad af råvarer frem for halv- og helfabrikata og vores strategi om at bruge gode og meget gerne økologiske råvarer, da jeg var i biografen i går.
For nok er det her ikke USA, og nok kan man ikke risikere injuriesager her for at tale grimt om fødevareindustrien. Men lighedspunkter er der, fx i produktionen af kyllinger i megastore stalde uden dagslys. Og ja, rigtigt gættet, da vi havde set os mætte på kunst, snuppede vi lige den amerikanske fødevarefilm, Food, Inc., i Grand.
Filmen er en uhyggelig fortælling om, hvordan ganske få producenter har sat sig på størstedelen af fødevareproduktionen i USA, og om hvilke grelle konsekvenser det har for dyrene, miljøet og forbrugernes helbred. Det er en fødevaregyser af de slemme. Og for pokker, hvor forlader man biografen med en dårlig smag i munden og en ubehagelig frygt for, at Danmark kan ende langt ude af samme skråplan.
Som forbrugere er vi en stærk pressionsgruppe, der kan være med til at styre udviklingen. Hvis vi vil. Og hvis vi er bevidste om de valg, vi foretager, når vi køber ind. Hvis vi i stor stil lader være med at købe de underlødige varer, så vil de forsvinde fra hylderne. Og hvis vi konstant efterspørger kvalitet og er villige til at betale lidt mere for kvalitetsprodukterne, vil vi også få flere af dem. Men forbrugerbevidsthed løser ikke alt.
Gode og sunde fødevarer kræver også, at der er politisk vilje til og økonomi bag, at der føres tilsyn med fødevareproducenterne. Hvis man igen og igen fx skærer i Fødevarekontrollens ressourcer, er der ingen tvivl om, at vi igen og igen vil se fx sager om virksomheder, der sælger gammelt eller bakteriefyldt kød, eller om forbrugere, der er blevet syge af at spise det.
Food, Inc.’s univers er amerikansk (og den er meget amerikansk), men der er mange vinkler i filmen, som uden besvær kan føres over på en danske sammenhæng. Og dermed få en til at tænke mere end én ekstra gang over, hvilke fødevarer man konsumerer. Vi var fx ret glade for, at kød ikke er en del af den daglige kost her i huset – efter et møde med Food, Inc. kan man nemlig meget nemt miste lysten til at spise det. Med mindre det kommer fra en økologisk producent med en høj moral.
Har du set Food, Inc.? Eller har du planer om at gøre det?
Efter det du har fortalt om filmen skal jeg bestemt IKKE se den! Jeg har altid haft den holdning, at ord som INDUSTRI og DYR er helt uforenelige størrelser.
Da jeg skrev mit blogindlæg om HELDIGE HØNS, var det lidt med samme bagtanke. Nemlig at puffe blidt i retning af, at vi forbrugere skal undgå animalske produkter fra andet end økologiske producenter med høj moral.
Jeg spiser meget lidt kød, men når det sker, vil jeg i det mindste gerne have en god smag i munden. I dobbelt betydning!
Jeg har ikke set filmen, men vil gøre det på et tidspunkt.
I 1½ år levede jeg som veganer og brugte meget tid på foraer, hvor man debatterer industri/dyr/sundhed og meget mere. Så jeg har rimelig godt styr på problematikkerne omkring vores fødevarer. F.eks. hænger mange miljøproblemer, mere eller mindre direkte, sammen med indtag af kød og mælk! Og hvis alle var veganere, ville der f.eks. ikke eksistere sult i verden! (Der går 7 kg. korn til at producere 1 kg. oksekød. Derudover vand, medicin, co2 udledning, etc., etc.)
I øjeblikket er jeg ikke veganer (lang historie hvorfor), men jeg vil nærme mig livsstilen igen. Den gjorde mig godt, både udad og indad
Jeg har ikke set filmen, kun hørt om den. Det samme har min mand, og det har fået ham til at opgive at spise kød i det hele taget. Jeg har selv aldrig været den store kødspiser, men jeg har altså heller ikke totalt opgivet det. Det er rigtigt, at vi forbrugere kan gøre meget til, at de dårlige produkter forsvinder fra hylderne, jeg tror bare, at det er meget op ad bakke i krisetider. Og så er der jo alle svindelsagerne. Som du selv er inde på, bliver det nemmere og nemmere at svindle, fordi ressourcerne til kontrol beskæres.
@Mia: Enig! Dyr og industri passer ikke sammen! Jeg tror, jeg missede dit indlæg om heldige høns, men holdningsmæssigt er vi enige. Og jo, når jeg en sjælden gang imellem spiser kød, så skal det bestemt være med den gode smag i munden
.
@Bibbi: Du har så evig ret – hvis vi alle sammen ikke spiste kød, ville sult ikke være et problem! Men når mange vælger at lade omkring 10 % af energibehovet blive dækket af kød, så er det kun lidt over halvdelen af jordens befolkning, der bliver brødfødt.
.
Til daglig spiser vi aldrig kød, for hele husstanden spiser ligesom min mand, der har været vegetar (inkl. fisk) i 25 år (hør ham evt. fortælle i min YouTube-video, som ligger i venstre side et stykke ned). Veganer er lige et skridt for langt for mig, men jeg ta’r hatten af for folk, der vælger den vej
@Henny: Jeg spiser også stadig kød, selv om jeg lever i et kødløst ægteskab
. Men det er meget lidt. I øvrigt har du ret i, at det er svært at overbevise folk om, at de skal bruge penge på ordentlig mad, når krisen kradser – men jeg tror, at fokusset på at ting skal være billige er med til at understøtte svindlerne. Sammen med besparelserne på kontrolområdet.
Jeg har set noget af filmen, men har endnu ikke fundet mod til at se det hele. Det kan være at det kommer…… til gengæld har jeg også tænkt mig at skrive en lille smule om filmen på et eller andet tidspunkt, for jeg synes den er meget vigtig. Hvis vi ikke stopper nu, så vil vi snart opleve de samme forhold i europa…. det irriterrer mig lidt, at alle sammenligner filmen med danske forhold. Jeg synes det er lidt uinteressant – det er vigtigere at se på europæiske forhold. Efterhånden er der jo flere og flere danske landmænd som har gårde i de gamle østlande, for at omgå de danske regler. Flere og flere slagterier flytter deres produktion til udlandet.
Jeg mener sagtens at filmen kan bruges til at beskrive danske eller europæiske forhold. Derfor er den så vigtig! Og væmmelig!
Du har ret, Jens, det er faktisk vigtigere at kigge på europæiske forhold end kun på danske! For fødevareproduktion er alt andet end et nationalt anliggende i dag. Hvis du på nogen måde kan finde modet, så vil jeg anbefale, at du ser Food, Inc., for den er meget interessant. Og væmmelig.
Hej Bente
Jeg har med interesse læst dit indlæg; jeg glæder mig også til en mere dansk udgave af samme, kan at nogle får et chock på linie med hele “Amadillo” debatte. Danskene er forfærdeligt blåøjede.
Jeg blogger slev lidt, du skal være velkommen til at læse med.
http://mund-fuld.blogspot.com/
mange hilsner
Ivan K
Velkommen til, Ivan
. Og ja, du har ret i, at mange danskere er ret blåøjede – men derfor er det også vigtig med debat og åbenhed, der kan åbne nogle af de blå øjne på vid gab!
Jeg har endnu kun hørt om den og anbefalet den ud fra dét. Ved ikke om jeg vil kunne holde ud at være øjenvidne og har egentlig ikke lyst til at have de billeder på nethinden.
Jeg er selv blevet vegetar for nylig – mestendels pga den tanke, at jeg gerne vil have min livstil og mine synspunkter til at matche. Det har de ikke altid gjort, men det er jo svært at se, hvordan alting hænger sammen. For mig handler det om at tage ansvar. Og få det godt derved
Vel er det ikke rare billeder, Betina, men jeg er altså også af den opfattelse, at vi ikke skal lukke øjnene, bare fordi det ikke er rart. Tværtimod tror jeg på, at det er væsentligt at få indblik. Men sådan er vi så forskellige
Og du har helt ret: Det handler i høj grad om at tage ansvar. Og kunne se sig selv i øjnene.
Jeg tror heller ikke, det er fordi, jeg lukker øjnene – jeg ved jo godt hvordan en sådan industri foregår. I mine teenageår blev jeg også vegetar efter at have været på ekskursion til et slagteri. Dengang var det bare ikke nemt at have kontrol over det, når man ikke selv stod for indkøb og blev nødt til at adaptere til andres idealer, eller mangel på samme.
For mig er det bare umuligt at glemme de fotos og levende billeder af andre udsendelser, som jeg mente, jeg burde se. Har stadig billeder på nethinden (og lyde tilsat) af hunde, der bliver pelset levende og dødsangste katte, der apatisk er spærret inde i små bure og venter på at blive slået ihjel i uhumske omgivelser. Eller hylene og skrigene grise, der bliver stået på, af sadistiske og sindssyge “landmænd”. Turister, der grinene banker en panisk skrigene abe ihjel med hver en lille hammer ved et restaurationsbesøg for at smage frisk abehjerne. No kidding. For slet ikke at tale om forsøgsdyrene.
Jeg kan ingenting gøre af min frustration og hjertensgråd for de skabninger, små eller store, som nogle mennesker ser sig som herre over. Andet end ikke selv at støtte op om det.
De små klip jeg har set fra udsendelsen, giver mig et “godt nok” indtryk. Men jeg er overbevist om, at mange ikke aner hvor slemt det står til og stadig synes, det da er et fantastisk godt fund, når man falder over ½ ribbensteg til 7 kr.
Du har da helt ret i, at den slags billeder er grusomme, Betina! Og de lader skam heller ikke mig upåvirket hen. Men de klæber sig ikke til min hukommelse – og derfor skriver jeg nok, som jeg gjorde i går.
Og ja, vi var kommet rigtig langt på fødevareområdet, hvis folk stoppede op og tænkte en ekstra gang over, at der må være noget galt et sted, hvis man kan få 1/2 ribbensteg for 7 kr. eller fem kyllinger for en hund! Og de så lod være med at købe produkterne. For hvis forbrugerne ikke køber et produkt, så er der er en overvejende sandsynlighed for, at det ikke bliver produceret.