Det er det, jeg siger: Blogging er helt uovertruffent
.

Udsnit af "Trajectories no. 6", 2009, af Dorte Persson. Fotograferet ved Forårsudstillingen 2010's åbning
Jeg er vild med den dialog, det medfører, at man deler ud af sine holdninger, input, oplevelser og erfaringer. Men bloggeriet kan føre andre spændende ting end dialog med sig.
I går aftes var jeg fx til åbning af Forårsudstillingen på Charlottenborg. Udelukkende fordi jeg blogger.
Du kender mig ikke, stod der i mailen, jeg modtog i søndags. (…) men jeg tænkte at du måske ville synes, at det var spændende at opleve dette års åbning, af forårsudstillingen på Charlottenborg. så jeg har vedhæftet en invitation.
Den unge kunstner Sif Itona Westerberg havde nemlig set her på bloggen, at jeg havde været begejstret for netop hendes værk, Girls Room (kan ses på Vimeo) på sidste års forårsudstilling. Derfor sendte hun mig en invitation. Og mange tak for det
.

Stillbillede fra Sif Westerbergs film "Hilsen fra Khao Lak" (foto lånt på Sifs hjemmeside)
Manden i mit liv og jeg er jo ret glade for at konsumere kunstoplevelser, så selvfølgelig skulle vi af sted til Charlottenborg! Både for at se årets værk fra Sifs hånd, Hilsen fra Khao Lak, der har præcis så meget kant og ironi, som jeg holder af (gør dig selv en tjeneste og se filmen via linket), og udstillingens øvrige 83 værker.
Og vi var der sammen med horder af andre åbningsgæster – næsten så mange, at vi drømte om at have aflagt Forårsudstillingen et besøg en stille lørdag formiddag i stedet. Der er ingen kunstoplevelse, der bliver bedre af, at man nærmest må stå i kø for at se værkerne.
Der var betydeligt færre værker på Forårsudstillingen i år (83 mod 242 sidste år), men flere fysisk store værker. Jeg syntes desværre også, at der var betydeligt færre interessante værker. Dem, som får mig til at spærre alle sanser op og sætte dem alle ind på at forstå. Men … man kan måske ikke vinde hvert år.
I år samarbejder Forårsudstillingen i øvrigt med DR. Så i morgen åbner der et online-udstillingsrum under titlen 24/7 – du finder det her. Hvis du også skulle have lyst til et skud kunst. I stedet for al bloglæseriet
.
Opdatering, 13. marts
Og det er endda dokumenteret, at vi var der
. Fandt lige dette foto på Charlottenborgs hjemmeside (og lånte det)

Vi var der
. Foto: Ingvild Hansen, Kunsthal Charlottenborg




Det var utroligt sødt af Sif Itona Westerberg at sende dig en invitation! Jeg synes, det lyder meget spændende, og det er desværre sådan noget, jeg aldrig får taget mig sammen til at opleve. Derfor er det ekstra dejligt at læse om din oplevelse.
Ha’ en dejlig weekend!
Ja, Madame, det var rigtig sødt af Sif Westerberg – det har jeg også skrevet til hende
. Og det glæder mig da, at du var glad for at læse om min oplevelse – husk i øvrigt at du kan se alle værkerne fra Forårsudstillingen i online-kataloget, hvis du skulle have lyst.
Du må også ha’ en dejlig weekend
.
Helt enig – skøn video. Men jeg håber sandelig ikke, at den giver et repræsentativt billede af alle dem der rejser til Thailand, haha.
Ha ha, Jens
. Ja, se jeg tænkte jo nogle lignende tanker, da jeg så filmen …